Der er ingen vej udenom, jeg er blevet optaget på skolen - (Fashion Institute of Design and Merchandising) FIDM i LA, startende d. 1. oktober 2012. Det er så vildt når jeg tænker over det, at lille mig, fra lille Hjerndrup i lille Danmark snart skal flytte til Los Angeles stjernes by i det kæmpe USA. Det er slet ikke helt gået op for mig endnu, hvilket eventyr det er jeg er ved at begive mig ud på og det gør det nok heller ikke før jeg er flyttet derned og står i min lejlighed og kan begynde at fornemme alle de nye indtryk og oplevelser der venter mig forude.
Første skridt blev taget i februar da jeg blev optaget på skolen, med et rigtig flot projekt:
... og en ansøgning de roste rigtig meget :) Jeg fik også en rigtig fantastisk udtalelse af min vejleder:
Næste skridt var, at få aftalt med banken om at få et lån, så jeg kan finansere det, det er jo ikke lige frem billigt kan man sige. 375.000 kr. for 2 år på skolen, plus alle de andre omkostninger der kommer oven i, så som kost, lejlighed osv. Jeg havde et møde med banken, da jeg var i DK for lidt siden og de har sagt god for at jeg godt kan låne pengene, mega lettende altså. Nu håber jeg bare rigtig meget på, at jeg kan få godkendt min uddannelse til at få SU. Jeg har lige snakket med en, som lige har færdiggjort sit første semester på skolen og hun siger man skal regne med ca. 15 timers lektier og projekter til hver klasse i hver uge, og man har typisk en 4-6 klasser, dvs. det er ca. en 60-90 timer, så det kunne da godt være, at jeg skulle overveje rimelig kraftigt slet ikke at have et arbejde det første semester, for det er da 100% to gange arbejde i sig selv. Pueha det er med at nyde de sidste par måneder uden skole :) Altså jeg er kun ca. vågen 112 timer om ugen ;) Der er ikke mange timer tilbage til selve klasserne, som er 2 1/2 time pr. stk. og så rent faktisk andet :)
3. skridt var at starte aftaler i LA, med at kunne se på lejligheder, det er nu gjort og jeg tager afsted næste weekend med mine to bedste veninder herovre, Betina og Lærke. Det bliver mega fedt og jeg glæder mig allerede helt vildt til at se på dem alle sammen. Jeg har ca. 9 skrevet op som vi skal kigge på, så mon ikke det nok skal lykkedes.
Den anden dag fandt jeg nu også endelig mine 2 roommates. Jeg har i længe ikke kunnet finde nogen overhovedet, fordi alle jeg har snakket med, gerne vil dele værelse med en anden, fordi det jo selvfølgelig er billigere. Men det er jeg virkelig bare ikke interesseret i, jeg vil gerne have mit eget, så man også kan have sit privatliv og eftersom det jo er fashion jeg skal studere, kan jeg da slet ikke forestille mig, at skulle dele skab med en anden, det vil jo aldrig kunne lade sig gøre. Det er i øvrigt også noget af det jeg er mest spændt på ved at skulle finde en lejlighed, det er alle de walk in closets de har herover, org det kunne bare være så fedt at have sådan et :) Men når, jeg valgte så lidt at ændre mit udgangspunkt for at kunne finde en at bo med og tænkte at jeg selvfølgelig bare kunne finde to der gerne ville dele værelse, så kunne de jo bo sammen og jeg kunne få det andet værelse - perfekt strategy altså, så perfekt at jeg havde fundet 2 en halv time efter, altså hvor svært kan det være :) De er godt nok omkring 18-19 år begge to, så de er jo lige noget yngre, men altså lad os nu se, det er jo ikke sikkert det betyder noget. De skal også begge starte på skolen samme tid som mig, så det er da dejligt at have nogen man kan følges med :) De kan desværre ikke komme med ned og se på lejlighederne i næste uge, fordi de bor for langt væk, så vi må håbe de stoler nok på mig og min bedømmelse :)
Efter jeg er kommet tilbage fra DK, er jeg begyndt at glæde mig helt vildt. Det er som om det er næste skridt og nu kan det bare ikke gå for hurtigt med, at jeg skal flytte derned. Ét er sådan rigtig at flytte hjemmefra, eller i hvert fald ud på helt egen hånd, men noget andet er, at det er så mega langt væk hjemme fra sine forældre, jeg kan ikke bare lige ringe til far og spørger om han ikke lige hjælper med at hænge min reol op, meen så bliver jeg vel også lidt handywoman af det kan man sige :)
En helt ny rejse og en helt ny fantastisk oplevelse er lige om hjørnet og snart klar til at tage sin begyndelse og hvor er jeg bare ved, at være så klar til at springe på vognen og kaste mig ud i det. Livet er fuld af oplevelser og jeg er så taknemmelig for, at jeg har valgt at tage i mod så ufattelig mange det sidste lange stykke tid og glæder mig vildt meget til alt det nye og spændende der venter forude :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar