torsdag den 30. august 2012

Registration for classes

D. 22.08.12

Endelig kom dagen hvor jeg kunne registrere mine klasser. Jeg havde gået og håbet på at jeg kunne få lagt det meste af dem samlet de første par dage i ugen, så jeg på den måde kunne tage en forlænget weekend på et tidspunkt :)

Jeg ankom til skolen og fik et nummer og kunne ellers bare stille mig i kø - så var vi ligesom startet kan man sige. Da det endelig blev min tur, skulle vi lige have tjekket min profil igennem for at se helt præcis, hvad jeg havde brug for at få ordnet i dag. Pludselig siger hun så, at hun kunne se at jeg skulle tage en matematik test - og så tænkte jeg bare - fuck, da vel ikke igen... Så måtte altså pænt forklare hende at den havde jeg allerede taget, men den var selvfølgelig ikke i min mappe, ej men fedt nok altså... Hun ringede ind til Jennifer, som er hende der har hjulpet mig hele vejen igennem, for at høre om det kunne være rigtig og heldigvis vidste hun godt hvor den lå henne, så der slap jeg da for den. Derefter skulle jeg op for at finde ud af hvordan jeg gerne ville have mine klasser til at ligge. Dvs. jeg fik en 15 sider lang liste over hvilke klasser man kan tage i LA og hvornår og en liste over de 6 klasser jeg skulle tage. Altså var det bare at gå igang med puslespillet og finde ud af hvilke klasser jeg gerne ville have hvornår og hvordan det kunne passe sammen. Nu var det store spørgsmål bare, skulle jeg vælge 3 klasser over 2 dage, ellers 2 klasser over 3 dage. Da jeg kom til at tænke nærmere over det, er en klasse altså 3 timer, så at gå i skole fra 8.30-18.00 hver dag er måske en anelse for meget, så jeg lagde mine timer mandag, tirsdag og onsdag. Da jeg så skulle op for at få det hele godkendt, var der selvfølgelig nogle klasser der allerede var fulde, fordi de registrerede i LA igår, så hun blev nødt til at flytte det lidt rundt. Det betyder så at jeg har timer mandag; 12-18, tirsdag; 8.30-15 og onsdag; 12-18. Det bliver dejligt kun at skulle tidlig op en gang i ugen sådan umiddelbart, men så betyder det også, at jeg har tid til at komme op og få dyrket noget motion inden jeg skal møde de andre dage. Derudover siges det dog også at der er 15 timers lektier til hver klasse om ugen, så umiddelbart skal jeg nok få en masse at se til.

Sådan ser mit skema ud:

Det kan desværre ikke gøres større, da det er taget som et billede fra hjemmesiden.

Nu er der styr på endnu en ting inden jeg starter i skole og kan nu se frem til at der kun er lidt over en måned til jeg flytter til LA - hvor er det bare vildt!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar