Nu har faster fut haft fat i mig et par gange at der mangler en opfølgning til mit forrige indlæg - så det må der vidst hellere komme :) Det præcise emne du leder efter, må du lige vente et par minutter med :)
Så nærmer tiden sig efterhånden med hastige skridt og der er nu kun 1 1/2 døgn til jeg endnu engang vender snuden mod livet i USA, uviden om hvornår jeg igen besøger DK. Jeg har ikke planer om at komme forbi til sommer, det er jo trodssalt en 5-6000 kr hvergang og kan se på mit skema at jeg kun har omkring 2 ugers juleferie næste år, så spørgsmålet er, om det realistisk set kan betale sig. Hvis man skal nå og føle sig rigtig hjemme skal der næsten mere end 2 uger til, selvom alt jo nærmest stadig er det samme, tager det alligevel lige noget tid inden man rigtig føler sig en del af hverdagen. Men nu må vi se, når vi nærmere os efteråret, kunne det jo sagtens være jeg savner det hele og alligevel trænger til en dansk jul.
I forhold til julen, har jeg haft en rigtig god jul sammen med familien. Både min farmor og mormor var på besøg, de skiftes hvert år til at tage rundt til deres børn/børnebørn og det passede lige med, at de begge to skulle hjem til os i år - fantastisk tilpasset :)!!!
En af mine bedste veninder Didde, er jo som sagt på jordomrejse, så vi tog et fælles billede alle sammen, sammen og sendte til hende på facebook :)
Der skal selvfølgelig altid synges en sang inden der skal spises.
Mit første glas vin i DK - det blev nydt til fulde!!!
Mums, hvor var det bare lækkert med en god omgang dansk julemad. Jeg var godt nok noget spændt på hvordan min mave ville reagerer, men efter julefrokosten til Trine's fødselsdag, tror jeg det er begyndt at hjælpe lidt på det :)
Der var hele 3 mandler i Ris a la mand'en, både farmor, mormor og mor havde en gave. Jonas skal altid prøve på at snyde folk, så han puttede selvfølgelig nogle næsten hele mandler i også - dog klarede far at min hele to af de hele mandler og mor den anden, man kan vidst sagtens siges der ikke tager hensyn til børnene længere ;)!!
Mors mandelgave.
Far har fået sig en ny ven :)
Og jeg som troede man fik færre gaver jo ældre man blev, det er vidst ikke helt tilfældet, synes de hobede sig op under træet og ved siderne.
Maggie skulle også lige være med til at danse om juletræet.
Mors første gave var et tørklæde fra mig, det fandt Jonas utrolig sjovt ;)
Alt i alt en rigtig hyggelig aften - dejligt bare at være omringet af familien igen.
Jaa kære faster fut så kommer jeg vidst ikke udenom det længere ;) ..... Jeg tog jo som sagt et smut til Esbjerg for et par uger siden for at besøge Søren. Det var såmænd rigtig hyggeligt....... og onsdag fik jeg da også endelig trænet igen - ja altså i motionscentret ;)!! Han havde fri hele onsdag, så vi smuttede ned i fitness centret, de havde et tilbud kørende, at folk med et medlemskab kunne give en uges gratis træning til en de holdte af henover julen, så det fik jeg, hvilket også betød at jeg endelig kunne få trænet lidt igen. Jeg er jo blevet totalt vant til at træne hver anden dag i LA, så det var skønt :) Derudover kom jeg jo også til at lave en aftale med ham i efteråret om, at jeg nu endelig skulle have lavet min tatovering. Det har jeg endelig ville have gjort i nogle år, men har bare ikke kunnet tage mig sammen til det - hvis der er noget jeg ikke kan klare så er det nåle!!! Derfor jeg lavede en aftale med ham, for så kunne jeg da i hvert fald ikke komme uden om det igen.
Egentlig havde planen været at få lavet tre stjerner nede på min fod, der symboliserer mine to søskende og jeg, meen så begyndte jeg selvfølgelig og få en masse andre ideér dagen inden, så det endte altså med at blive på hoften og så også med lidt tekst: "Perfection is beauty" (Perfektion er smukt). Jeg synes det ville give lidt ekstra med noget tekst og ikke bare tre stjerner og så passer det jo bare perfekt på mig :)
Ellers har jeg da set ham et par gange, om fredagen hentede jeg ham i Kolding ved toget og så kørte vi ned til vores sommerhus i Hejlsminde, som jeg havde været nede og tænde op i, i løbet af dagen. To madrasser ind foran pejsen og så var det faktisk ganske varmt :) Meen det krævede godt nok også at der blev holdt gang i den omkring hver 3. time, såå jeg vågnede da et par gange i løbet af natten og synes nok det var blevet en anelse køligt. Jeg kørte ham til Haderslev om lørdagen. Såååå smuttede jeg jo til Århus til nytåret, der var han sørme også og eftersom hans kreditholder var væk da vi skulle til og hjem dagen efter og hans dankort og togkort lå der i, smuttede jeg ham da også lige til Esbjerg. Torsdag ville jeg overrakse ham en sidste gang ved at tage til Esbjerg efter mor fik fri. Han har normalt fri kl. 16, så det gik jeg også bare ud fra at han havde den dag, så da sad jeg da pænt og ventede i bilen, men da den blev 16.15 blev jeg godt nok lidt urolig, det kunne da lige passe, at han lige den dag havde fri senere og så kunne jeg da ellers sidde der længe og vente. Jeg prøvede at ringe til ham, men han tog den selvfølgelig ikke... Heldigt nok ringede han tilbage 16.30 og det viste sig han lå i sin seng med influenza, meen han måtte da indrømme han godt kunne bruge mig til at putte lidt om ham, så jeg fortalte at han da bare kunne komme ned og lukke mig ind - så blev der stille og det forstod han ikke helt... Haha meen han blev da utrolig glad for overraskelsen, så det var trodssalt ikke helt forgæves og køre mod Esbjerg.
Må da nok indrømme at det kunne nu nok være det var blevet til noget mere seriøs hvis jeg boede i DK, men vi ved jo udemærket godt at det ikke kan lade sig gøre, så følelserne var vores begges side er mere eller mindre lagt på hylden, han betyder da meget for mig, meen jeg ved også godt at der ikke er nogen grund til at begynde at åbne mere op for noget, der bare sårer mig senere hen :) Men altså helt ærligt, hvor er det da også bare typisk at der bare ikke er nogen der siger mig noget overhovedet i LA lige nu, okay jeg har måske heller ikke lige haft tid til at kigge efter det overhovedet, og måske ikke rigtig haft så meget interesse i det, men så er der selvfølgelig en i DK - hvilket jo ligesom ikke kan lade sig gøre. Jaja livet er ikke nemt, meen hygge i DK er nu også dejligt!!!
Kan godt mærke at jeg efterhånden er ved at være klar til at tage hjem igen, jeg er da slet ikke i tvivl om, at jeg kommer til at savne det hele herhjemme, men jeg trænger godt nok til at komme igang med skolen igen. Selvom der ikke har været mange dage uden aftaler eller noget at lave, så trænger jeg alligevel godt nok til at komme igang med at være akademisk igen og lære noget nyt. Det bliver vildt spændende at komme igang med alle de nye fag og påbegynde at nyt semester. Jeg lander i LA på tirsdag kl 13. LA tid og skal starte i skole om torsdagen igen, så jeg har da lige en dags tid til at få vasket noget tøj og gjort klar. Min veninde Trine skal studere i Santa Monica i et år, så vi rejser sammen på tirsdag og så skal hun bo ved mig indtil på søndag, hvor to af hendes veninder kommer, og så skal de sammen ud for at finde en lejlighed inden de starter i skolen omkring d. 20. januar så vidt jeg husker. Det bliver skønt at kunne vise hende mit liv i LA og det hjælper nok lidt på hjemve'en de første par dage. For er ikke i tvivl om at det nok skal blive hårdt, fordi jeg denne gang ikke helt ved hvornår jeg kommer hjem igen, men hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg også det er godt for mig, på den her måde får jeg måske lidt nemmere ved at give slip på mit liv i DK. Jeg vil jo overhovedet ikke glemme det liv jeg havde i DK og alle de dejlige personer her, men jeg har godt kunne mærke i tiden fra da jeg var hjemme i september til jeg kom hjem denne gang, har det i flere perioder været hårdt og jeg har haft lidt for meget hjemve. Jeg tror jeg har svært ved at acceptere at mit liv altså er i LA nu og det er der jeg skal leve mit liv. Jeg skal selvfølgelig stadig holde kontakt med folk herhjemme og det vil jeg helt sikkert også gøre, men jeg bliver nødt til at acceptere at jeg bare lige nu ikke er en del af hverdagen og livet herhjemme i DK, men at jeg har mit eget og det er i LA lige nu.
Maden kalder og så er det tid til at nyde de sidste par timer sammen med familien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar