Waiting in Paris – flight is 3 hours delayed. April 10th 2013.

Så sidder jeg på en café i lufthavnen i Paris i terminal 2E – gate L og lytter til: "Let Her Go" – Passenger, åh det er bare en dejlig sang. Jeg startede godt nok dagen yderst tidligt, da vækkeuret ringede kl. 4.20 i morges og jeg var selvfølgelig også først kommet i seng efter midnat, så det var ikke blevet til mange timers søvn. Jeg fik sagt farvel til mor, med ikke kun et eller to, men hele tre lange kram. Der går trodssalt 8 ½ måned inden jeg ser dem alle sammen igen… Jeg var ude og vække Jonas for at give ham et farvel kram, der var ikke vildt meget kontakt, så om han husker, at han sagde farvel til mig når han vågner igen, det er vidst endnu uvidst. Far kørte mig til lufthavnen, jeg skulle flyve fra Billund kl. 7.25, så vi var der en times tid før, så jeg kunne få tjekket min kuffert ind og så havde vi lige tid til en sidste rundstykke inden jeg smuttede igennem security check. 

Som altid blev far stående dernede, så jeg kunne vinke til ham hele vejen ud af lufthavnen – ej hvor har jeg bare snart gjort det her mange gange…… 

Flyet fra Billund til Paris tog lige knap to timer og gik utrolig hurtigt eftersom jeg lagde mig til at sove stort set hele vejen. Det passede ellers så fint at jeg kun havde en time i mellem mine to fly, det ville lige være tid nok til at gå ud til gaten. Og med mit trælse knæ, det vender jeg lige tilbage til senere, var det ikke meget tid. Jeg humpede afsted og kom endelig frem til gaten, de var forsinkede med en halv time, så vi sad alle sammen og ventede og ventede uden at ane noget om hvad der var i vejen. 

Efter en halv times ventetid, fortalte de at flyet var 3 timer forsinket, så i stedet for 10.30 skulle vi nu først afsted kl. 13.45 – ej men altså hvor træls!!! Et er at sidde og vente her, okay det kan jeg leve med, jeg har lige fået lidt at spise...

En tærte og en frisk juice :)

 ... og så har jeg tid til at opdatere min blog, men det betyder jo også bare at jeg nu er meget senere i LA. Nu er jeg først i LA kl. 16.20, hvilket betyder at jeg ikke har særlig meget tid til at komme hjem og få pakket ud osv. Jeg har jo min lange dag i skolen i morgen torsdag (9.30-21.00) så det ville have været rigtig dejligt med noget mere tid hjemme inden… Så ja, nu sidder jeg altså her, med musik på min mobil og høretelefoner i og så kan jeg vel få min blog opdateret.

Jeg overraskede jo alle ved at komme 9 måneder tidligere hjem end ellers planlagt. Mine gode veninder Charlotte og Karina hentede mig i Billund lufthavn kl. 22. Skærtorsdag aften og kørte mig hjem til mine forældre. Det var vildt dejligt at se dem igen og specielt fordi jeg ikke engang vidste at Karina ville være med i bilen. Vi kørte ind i indkørslen og slukkede bilen før vi kom hen til stuehuset så jeg kunne hoppe ud og gå hen under vinduerne for at komme hen til døren. De havde selvfølgelig hørt bilen køre ind så mor åbnede døren inden jeg nåede helt derhen og så var der glædesvin og krammer for den helt store guldmedalje !!!! (åh ja og nu bliver jeg helt rørt og får tårer i øjnene, der skal ikke så meget til lige for tiden og slet ikke når man sidder selv endnu engang i en kæmpe lufthavn). Hun havde åbenbart haft det lidt på fornemmelsen fordi jeg dagen inden havde snakket på skype havde sagt noget med at jeg var i gang med at lave en hemmelighed og så havde jeg jo ikke været online hele dagen ;) Hah troede da aldrig de ville tænke at jeg kunne finde på at bestille en flybillet hjem så spontant. Det var rigtig dejligt at være hjemme igen og lige få en rugbrødsmad inden det var sengetid. Åh ja og så blev jeg da i hvert fald også mødt af den stadig eksisterende danske vinter – hold kæft det var koldt man. 

Lånte fars sweater udover min egen for at få varmen og så et dejligt stort halsterklæde :)

Jeg må være ved at vænne mig for meget til varmen i LA for det her var godt nok koldt og så var det endda kun et par minus grader – pueha, det kunne mine all star converse i hvert fald ikke klare. Det var jo perfekt timing at komme hjem på lige præcis dette tidspunkt, eftersom det var påske og derfor havde de alle sammen fri. Og det gav også mulighed for at lege med Maggie i sneen.

Det blev derfor til en masse hygge fredag og hen mod 15-tiden kørte jeg mod Esbjerg for at overraske Søren. Jeg kan fornemme, at der er nogen af jer der ikke helt har styr på hvem Søren er, så der kommer lige den meget korte version af hvem han er. Jeg mødte ham da jeg var i DK i maj sidste år og startede med at skrive en del med ham indtil jeg kom til DK igen i september. Det startede ud som et "Friends With Bennefits" forhold – for noget seriøst ville jo ligesom ikke give mening når vi boede så langt fra hinanden. Jeg var sammen med ham et par gange da jeg var hjemme i september og december og derefter var det ikke længere helt så nemt at holde følelserne ude. Han kommer og besøger mig i LA til juni sammen med min fætter - en af hans gode venner Kasper, men jeg synes lige pludselig der var lang tid til juni og jeg savnede min familie, ham og venner rigtig meget..

Når tilbage til min overraskelse. Jeg kørte til Esbjerg for at ville overraske ham når han fik fri fra arbejde. Jeg vidste han fik fri kl. 16 og så plejere han altid at tage lige hjem inden han tager ned at træne. Jeg havde parkeret bilen ude foran hans lejlighed og så sad jeg elles klar til når han kom for at låse sig ind. Pludselig stod han der og jeg hoppede ud af bilen og kaldte på ham, først reagerede han ikke, så jeg kaldte på ham én gang mere og han vendte sig om og kiggede helt forbløffet på mig og spurgte hvad fanden jeg lavede her og om det havde været meningen at jeg ville komme hjem. Det måtte jeg jo så fortælle at det ikke helt var – han blev totalt målløs de første 10 minutters tid, men selvfølgelig også vildt glad for at se mig J Han skulle arbejde næste morgen igen, så jeg var der bare om aftenen og tog hjem igen om morgenen da han skulle på arbejde, men det var vildt dejligt lige at få set ham igen, selv om det blev lidt kort!!!

Lørdag aften havde mor lavet lækker påske middag med lam.

Og en Corona til Jonas og jeg.

Og lige en omgang lækker bananasplit til dessert :p

Søndag morgen havde påskeharen sørme også været forbi Hjerndrup, så far og jeg var rundt i haven for at finde chokolade :)

Søndag havde vi påskemiddag ved min fars bror og familie, det var rigtig hyggeligt og en perfekt måde at få set hele familien på. Jeg havde stadig ikke offentliggjort at jeg var i DK, fordi jeg ville overraske min søster ved tog stationen. Hun havde været nede og besøge en veninde i Berlin og kom med toget til Vojens så vi kunne hente hende der og tage hende med til Ribe. Om formiddagen havde hun skrevet på min væg på facebook: ”Sisters function as safety nets in chaotic world simply by being there for each other. <3 Jeg håber at du er klar til at være mit sikkerhedsnet, når du har modtaget og læst mit brev, og fået lidt ekstra lækre detaljer over skype J” Jeg skrev derfor et skilt til at sætte i bilen hvorpå der stod: ”Can I be your safety net today?” Jonas og jeg kørte sammen der ud og mor, far og farmor kørte i den anden bil. Da vi holdte og ventede på hende på parkeringspladsen, smuttede jeg ud af bilen og gemte mig bag den og Jonas kaldte hende i den rigtig retning. Først kunne hun slet ikke forstå hvorfor de var kørte i den lille bil og da hun så så skiltet spurgte hun undrende hvem der havde skrevet det og undrede sig noget over det indtil jeg sprang frem bag fra bilen. Iiiihhhh der var glædesvin og et kæmpe langt kram J Uh hun blev også overrasket over at se mig, hvor var det bare dejligt!!!! Jeg fik lige noget kvalitetstid sammen med hende til påskemiddagen i Ribe, inden jeg om aftenen da det hele var færdig kørte mod Esbjerg for at være sammen med Søren. Han havde fået fri om mandagen, så planen var at blive der til tirsdag morgen.

Jeg var jo kommet ind i en rigtig god periode med mine træning og kost osv i LA og det er virkelig ikke særlig nemt at holde i DK. Både fordi jeg selvfølgelig skulle have en masse rugbrød, ej hvor er det bare dejligt at komme hjem og få rugbrød,

 men også fordi jeg ikke har noget medlemskab til et fitness center, så jeg kan ikke rigtig bare tage ned og træne. Mandag skulle Søren selvfølgelig ned og træne, så han fik også mig ind til en gratistime, det var sååååå skønt at få trænet igen. Mor og jeg havde ellers væres yderst kreative med noget træning hjemme i stuen om lørdagen, 

(meget smart at mor kunne spille på sin Ipad, mens jeg trænede mine ben)

meen det var nu dejligt med nogle maskiner og vægte igen. De havde også to hula hop ringe, så fik også lige prøvet det med to af dem på én gang, uh det var godt, det giver jo et noget bredere stykke at arbejde med, så nu har jeg bestilt en mere til derhjemme i LA og så kan jeg rigtig komme i gang igen nå jeg kommer tilbage!!

Tirsdag havde mor fri, så der kørte vi ned til mormor med rundstykker da jeg kom hjem fra Esbjerg. Ej hvor blev hun også glad for at se mig og hvor var det hyggeligt lige at se hende igen. Vi fik også bestilt en hula hop ring over nettet til hende efter noget overtalelse. Hun var den der rigtig gerne ville have en, men hun var jo bestemt ikke ligefrem særlig tryg ved at skulle give hendes kort numre ud på internettet J Vi fik dog bestilt en og hun sendte en besked til min mor et par dage efter at nu var den kommet og hun var kommet i gang med at bruge den – sejt gjort mormor!!

Jeg var godt nok begyndt at få ømme ben fra træningen mandag, men tænkte at de nok kun ville blive værre dagen efter, så hvis jeg ville ud og løbe måtte det være idag og så regnede jeg med at musklerne ville stoppe med at ømme når de blev varme - forkert. Jeg løb i ialt 70 min. og mindst 50 af dem var med så ømme ben, at det faktisk bare føltes som to stål stolper, hold kæft de gjorde ondt og jeg kunne slet ikke mærke dem da jeg kom hjem. Men stædig nok det var jeg og jeg fik derfor også løbet de 12 km. uden at gå en eneste gang :)

Derudover var det også skønt med en løbetur i det friske danske vejr og ikke en indelukket LA.

Torsdag tog jeg til Kolding for at mødes med Charlotte (Lopper J) for at tage i fitness one, endnu en gratis træning til mig – ah skønt. Bagefter mødtes vi også med Karina og tog ned på café Karma for at få lidt aftensmad og så stod den ellers på tøsesnak i flere timer, åh det var skønt at se dem igen og bare kunne ævle løs og få samlet op på alt det vi ikke havde fået diskuteret de sidste par måender!!

Fredag kørte jeg ned i sommerhuset for at tænde op i brændeovnen. Maggie og jeg gik lige en tur ned omkring stranden, mens ilden fik godt fat i brændet. Da vi kom tilbage lagde hun sig pænt ned ude foran døren og kiggede søgende op på mig med hendes store hundeøjne og signalerede at hun ikke ville med ind. Jeg bad hende pænt om at blive liggende der så og gik lige ind for at lukke lågen til brændeovnen og for at gå på toilet, men da jeg kom ud igen 2 minutter efter, lå der ingen Maggie ved døren…. Jeg havde i forvejen ikke meget tid, så da slet ikke til at rende rundt og lede efter hende. Da jeg var på vej ned mod stranden kom hun dog løbende ned af bakken fra nogle af de andre sommerhuse og hun vidste udmærket godt at det ikke var okay det hun havde gjort. Halen var mellem benene, ørerene slået ned og så listede hun sig nærmest hen til bilen. Ej så var vi ikke så gode venner på vej hjem i bilen, men sådan en dejlig hund kan man jo heller ikke være sur på ret lang tid af gangen.

Jeg skulle lige nå ud på en løbetur – bare en 5 kilometer, ha’ et bad, pakke, træne med hula hop ringen en 15 min, lave pizza dej og have frokost og så gik det ellers tilbage til sommerhuset for at fylde nyt brænde på og derefter til Kolding. Lige for at vende tilbage til min løbetur og mit knæ hurtigt. Så var der et eller andet der gav et smæld ude på siden af mit højre knæ da jeg løb, men det gjorde jo ikke ondt og jeg mærkede ikke rigtig noget så længe jeg var varm, meen da mine muskler osv. begyndte at blive kolde kunne jeg godt mærke at der var noget der ikke var helt så godt…

Når jeg hentede Trine i Kolding. Hun er værnepligtig oppe på Holstebro kaserne, så hun tog toget ned for at holde weekend. Hun mødte endda op i fuld uniform. 

Vi havde lige en times tid inden Søren også kom med toget, så vi kunne lige shoppe lidt rundt på Kolding gågade og tøsehygge. Vi hentede Søren og smuttede en tur i fakta for at handle ind til aftensmaden og resten af weekenden og så kørte vi ned i sommerhuset. Søren og jeg skulle være der hele weekenden, men Trine kom lige med ned for at lave pizza og hænge lidt ud sammen med os, inden vi senere kørte hende hjem.

Der var kæmpe forskel på de to Trine og jeg lavede og så på den Søren lavede ;) Vi havde nærmest ikke andet en grøntsager:

Skinke, champignoner, tomater, og ananas.

Pesto, spinat, tomater, fetaost og løg.

Oksekød, bacon, pølser og spaghetti.

Men gode det blev vi :)

Det var vildt hyggeligt at Trine også fik mødt Søren og snakken gik lystigt, med skide, pisse og bøvse. Trine synes det blev sjovere og sjovere, fordi Søren slet ikke kunne have at hun snakkede på den måde - haha.

Efter vi havde spist gik Søren og jeg ud for at gå en tur langs stranden. Den blev dog ikke særlig lang, for lige så snart jeg begyndte at gå ned af trapperne fra sommerhuset, gjorde mit knæ rigtig ondt. Men jeg er jo utrolig stædig anlagt og når jeg har sat mig i hovedet at jeg vil gå en tur, så skal vi også gå en tur om det så gør ondt eller ej. Det tog bare lidt længere tid op og ned af trapperne osv, men det var rigtig hyggeligt at gå nede langs vandet.

Vi kørte Trine hjem, hentede noget mere brænde og lagde to madrasser ind foran brændeovnen for så at ligge der og sove til flammernes skær – ej det blev jo helt romantisk <3

Lørdag kørte vi til Haderslev ud til hans mor og lillesøster til brunch. Hans mor havde sagt at hun rigtig gerne ville nå at møde mig inden jeg tog afsted igen, så det var vildt hyggeligt vi lige kunne få det til at passe sammen. Hun var bare vildt sød og jeg følte mig så velkommen lige fra starten af. En time blev da også hurtig til to og tre inden vi kørte hjemad igen og vi har nu aftalt at de bliver nødt til at komme over og besøge mig på et tidspunkt så vi kan komme ud og shoppe J

Lørdag aften lavede jeg lækker aftensmad til os; Flanksteak, ovnbagte kartofler (til Søren) og en god salat. Bagefter kørte vi endnu engang ind til Haderslev og tog i biografen for at se G.I Joe i 3D, den kan helt sikkert godt anbefales, hvis man er til action, så er det lige fra start til slut – jeg formåede endda ikke at falde i søvn, så det er jo også et rigtig godt tegn ;)

Alt i alt var det bare en vildt hyggelig weekend og det var rigtig dejligt at få lov til at være sammen med ham lidt længere end bare en aften. Meen den weekend betød så også at følelserne udviklede sig endnu mere og nu er det vidst kun afstanden der gør at vi ikke rigtig kan kalde os kærester. Såååå nu er det bare med at få det til at fungere selvom der er flere tusinde kilometer i mellem os og så er det godt at der kun er 2 ½ måned til ham og Kasper kommer og besøger mig!!!!

Så fik jeg da også lige brugt en time på at skrive blog, så er der kun en time tilbage inden vi forhåbentlig gerne skulle flyve. Det er bare træls at jeg først lander kl. 16.20 i LA, for så er den i hvert fald 17.20 inden jeg er igennem det ene og det andet check og så rammer vi totalt ind i myldre trafikken og så kan den nemt blive hen mod 19 inden jeg er hjemme i lejligheden og så er der pludselig ikke lang tid inden jeg skal i seng igen, eftersom jeg skal op kl. 6 torsdag morgen og har en dag fra 8.30-21.00 i skole, der skal trodssalt lige noget energi til det. Men når det er der jo ikke noget at gøre ved, det er der jo ikke nogen grund til at blive irriteret over. Nu fik jeg da slæbt mit knæ hen på caféen, så må vi se hvor lang tid det tager mig om at komme tilbage til gaten.

Da jeg gik rundt og pakkede derhjemme i går, var det virkelig vildt uvirkeligt for mig at jeg snart skulle tilbage til LA. Jeg ved ikke hvorfor men når jeg er i DK, kan jeg bare slet ikke forestille mig at jeg jo også har mit liv i LA osv. Det virker så urealistisk på en eller anden måde, fordi alt jo bare er som det plejer i DK og jeg føler bare at jeg er en del af hverdagen. Nu når jeg sidder i lufthavnen begynder det dog lidt mere at gå op for mig at jeg snart er i LA igen og virkeligheden med skole og lektier starter endnu engang i morgen. Pueha jeg er godt nok spændt på at starte op med alle de nye fag og se hvad de er for nogen. Tror det bliver endnu et af de hårde og hektiske semestre, meen så burde jeg også kunne have lidt færre klasser henover sommer semestret og det er da værd at arbejde hen imod synes jeg. Nu håber jeg bare Jenna læser min besked om at mit fly er forsinket når hun vågner, så hun ikke sidder og venter alt for længe i lufthavnen.

Når jeg fandt lige lidt flere stemningsbilleder fra min tid i DK

En af mine yndlingsretter er spinatsuppe, så det lavede mor den ene aften - lækkert!

Trine og Maggie hygger den sidste aften inden jeg kørte Trine til toget på vej til Århus. Det var næsten med tårer i øjnene vi sagde på gensyn til hinanden.

Mor nød også lige godt af at have mine arkutesiske og kreative evner hjemme og lokket mig til at sætte det puslespil vi gav hende i 50 års fødselsdagsgave i ramme.

Søndag aften kørte jeg op for at besøge min fætter Kasper i Århus.

Mandag tog jeg bussen ind til midtbyen, hvor jeg mødtes til en formiddags the/varm kakao med min efterskole veninde Renée, så hyggeligt at se hende igen :)

Jeg blev simpelthen lige nødt til at tage et billede af alle de cykler der bare var parkeret over det hele, det er ikke rigtig noget man ser i LA.

Kasper's flirt, eller hvad man kan kalde hende; Maria, havde fødselsdag den dag, så vi endte med at lave en lagkage med hendes navn på, det kunne jo lokke hende hjem til dem :)

Det var vildt hyggeligt med en tur til Århus. Jeg var også hjemme og besøge min veninde Mette, som jeg mødte mens jeg var au pair i SF. Vi mødtes bare over nettet, fordi hun på det tidspunkt havde fundet min blog og derfor sendt mig en email. Derefter var hun i SF for at besøge. Vildt hvad man lige pludselig bare springer ud i. Vi havde aldrig mødt hinanden før og så rejste hun bare lige tværs over USA for at besøge mig i en 4-5 dage. Heldigvis faldt vi vildt godt i snak og havde det rigtig godt sammen. Sjovt nok havde vi begge to tænkt på, inden jeg kom hjem til hende mandag eftermiddag, at vi jo faktisk kun havde set hinanden en gang før, men alligevel virker det bare som om vi har kendt hinanden for evigt. Det var også vildt hyggeligt at besøge hende og få snakket lidt :)

Tirsdag formiddag kørte Maggie og jeg ud til Camila og Balder for at gå en laaaang tur. Inden vi så os om havde vi gået 9 kilometer på to timer, og hold da op vi fik også indhentet al det snakkeri vi manglede. Det var bare så skønt at se hende igen og hvor er det bare dejligt at uanset hvor lang tid der går i mellem vi ses, når vi så ses så er det jo bare som om vi sås ugen inden. Maggie og Balder nød det også rigtig meget og fik lige mulighed for at lege lidt rundt i haven bagefter.

Og så stod det jo ellers på at pakke den sidste dag....

Alt i alt en helt fantastisk tur hjem til DK - en virkelig god spontan beslutning.

Nu vil jeg slæbe mig selv og mit knæ ned til gaten og se om jeg ikke snart kan få lov til at boarde – ha’ det godt alle sammen J !!!