Er det ik noget med, at man siger man ofte når sin midtvejs krise omkring de 30 år? Tjah det fænomen skal måske ændres en anelse, eftersom vores gennemsnitlige levealder er blevet an anelse højere end de 60 år. Men når anyways, min pointe er, at jeg tror virkelig ikke at det kun er i livet man kan rende ind i en midtvejskrise! Idag nåede jeg præcis slutningen af uge 5 i dette semester, jeg er dermed halvvejs og jeg er bare løbet totalt tom for energi... Jeg kan godt mærke at livet på minimum 130 km/t måske ikke er stilen man kan køre på alt for mange uger af gangen. Selvom jeg stadig er helt vild med alle mine timer og de projekter vi laver, glæder jeg mig godt nok til en pause og have næste semester fri - i det mindste fri fra skolen og dermed fri fra alle de her deadlines der konstant kører rundt i mit hoved! Jeg fik afsluttet min lørdags klasse så godt som det nu kunne lade sig gøre. Vi fik vores project tilbage fra sidste uge med en 93% = A, så det var dejligt og trækker selvfølgelig lidt op. Her er nogle af de slides fra vores sidste afsluttende præsentation vi holdte i lørdags:
Jeg kan ikke huske om jeg nåede at fortælle om dette projekt, men det handler kort og godt om at lave det perfekte pitch til en tv serie. Vi havde valgt Pretty Little Liars, og skulle derefter vælge tre forskellige brands vi ville samarbejde med, og dermed product placement og cross promotions :) - endnu engang har jeg sammensat og designet alle disse slides ;) (Wuhuuu længe leve gruppearbejde)
Lige en lille præsentation af hovedkaraktererne i serien.
Vores første brand vi valgte at samarbejde med var Covergirl, fordi de jo er en gruppe teenage tøser, der konstant bruger en masse makeup og der er derfor gode muligheder for at smide enten noget lip gloss eller mascara ind her og der mens de snakker og hænger ud. Derudover ville vi også placere nogle af deres blade i nogle af de scener, hvor vi befinder os i pigernes soveværelser, eller omkring skolen. Så der er masser af gode muligheder for at placere Covergirl's produkter løbende gennem hele serien og ikke kun i et afsnit.
Vores 2. brand var Shoedazzle, som er en online "sko butik" den er efterhånden ved at blive rigtig populær herover, ved ikke om den er kommet til DK endnu, meen når man første gang logger ind, tager man en stil test, hvor man vælger en masse forskellige sko og kendte ud der passer til ens stil og derefter i fremtiden, bliver man hovedsageligt præsenteret for produkter der matcher ens egen stil. Planen var at placere den på deres computere, eftersom de bruger dem rimelig ofte, bl.a. til emails fra A, så hvergang de åbner skærmen, er der rig mulighed for at have internettet åbnet på Shoedazzle og også smide nogle replikker ind her og der, hvor de kommenterer på siden.
Vores sidste og 3. brand var Nike. Emily er på skolens svømmehold og der er derfor ofte mulighed for at smide hende i noget Nike tøj, derudover er Spencer ofte aktiv, eller ude at løbe, så der er også mulighed for at give hende Nike tøj på fra tid til anden.
Når man i en film/serie samarbejder, eller bliver sponsoreret af brands, forventer man selvfølgelig også at få noget "tilbage" og laver derfor cross promotions med dem. Vores, eller min ;) ide med Covegirl, var at smide et billede af pigerne på forsiden af deres blad og så selvfølgelig et eksklusivt interview med dem indeni. På den måde får man reklameret for begge parter på samme tid.
For Covergirls makeup, er planen at lave en speciel designet serie med Pretty Little Liars, på som kun kan købes i en bestemt tids periode, for at lave det lidt mere eksklusivt.
Med Shoedazzle, re-designede jeg deres forside, så der i stedet for det "normale" billede som i kan se nederest, i stedet for er et billede fra Pretty Litlle Liars. Det ville blive vist omkring to uger op til premieren af hver sæson, for at lave noget reklame for dem.
Derudover vil vi kører reklamer ind i mellem serien (i ved der er altid reklamer midt i et afsnit, et par gange) så smide en reklame ind for Shoedazzle og så til sidst tilbyde folk at gå ind på hjemmesiden og med deres næste køb indtaste: PLL15 og dermed få 15% rabat.
Med Nike var planen at få pigerne ud i ca 10 af de større byer rundt omkring i USA og lave autografer i Nike butikkerne - det vil helt sikkert give god reklame for serien, men også trækker en masse kunder ind til Nike.
Derudover ville vi også lave en speciel serie med Pretty Little Liars joggingtøj og løbesko.
Vi har endnu ikke fået vores karakter for den sidste præsentation, men han sagde at det var vores hidtil bedste, hvilket jo må betyde at det også denne gang er et A og det skulle dermed hive os op på et A-. Jo det er ikke fordi jeg er yderst tilfreds med dette, meen det må siges at være acceptabelt og i hvert fald bedre end et B+ ;) Jeg krydser stadig fingre og så må vi se hvad karakteren siger i løbet af denne uge!
Idag fik jeg mit male projekt færdig i min Props & Materials klasse. Det her er den really tough lærer, som startede ud med at sige at han ikke bare sådan gav A'er, så jeg har da været en smule nervøs, meen jeg scorede skam lige en 100% på dette projekt og dermed et perfekt A - lækkerier!
Derudover fortsætter min fantastiske lidenskab for gruppearbejde vidst for resten af semestret. Vi er jo blevet inddelt i grupper i denne klasse også, og skal lave en mini udgave af en scene fra en film. Som sagt har vi valgt Clash of the Titans, som meget kort handler om menneskene der ikke længere vil tro på de græske guder, og i stedet for ser sig selv som guder, så man følger lidt kampen mellem menneskene og guderne. Vi har valgt at lave den scene hvor Hades kommer ned til menneskene og skulle derfor idag starte ud med at male vores bagvæg til hele sættet. Planen var, at vi alle sammen skulle medbringe nogle billeder af den scene, så vi kunne vælge det rigtige ud vi ville bruge. Jeg sendte en fin lille besked til de andre tre i gruppen igår, om at de meget gerne måtte huske billederne og fik intet svar tilbage. Rigtig nok idag mødte de alle tre op uden billeder! Fantastisk, og meget heldigt jeg havde en 10 stykker med kan man sige. Da vi får valgt vores billede, skal vi ned i butikken og købe et transparent ark (i ved dem man bruger til en projektor) for derefter at gå på biblioteket og få kopieret vores billeder over på dette ark. Sørme så, om ingen af dem dog havde taget deres pung med og et eller andet sted fuck det - det blev i alt $2, men det er lidt mere bare princippet i det ikke? ;) Vi skal også lave, en scene forreste på projektet, hvor vi har valgt at male byen, man ser lidt inden scenen med Hades, mest fordi der er en stor kontrast i mørke og lyse farver - det giver nok lidt mere mening, når jeg kan smide nogle billeder ind, forhåbentlig i næste uge :) Jeg fik puttet begge billeder op på projektoren og sketchet det meste ud, så vi kunne gå igang med at male. Jeg valgte at gå igang med at male byen og så kunne de ellers male den anden bagvæg. Bare for at gøre det forholdsvis kort, så lignede det lidt noget jeg kunne have malet i 3. klasse -ah men altså... Ville faktisk nærmest hellere gøre det selv og hvordan siger man lige på en pæn måde det squ egentlig ikke ser særlig godt ud? Og specielt når vi jo skal være i den samme gruppe i fem uger. Heldigvis kom vores lærer forbi og fik udtrykt at de nok skulle prøve at starte forfra og gøre det en anelse anderledes. Heldigvis blev jeg da udvalgt som gruppe manager, så nu skal jeg nok få sat en masse i sving :) Vi har aftalt at jeg færdiggøre byen, to af dem færdiggøre det maleri og den sidste færdiggøre noget skære arbejde (hvilket jeg er spændt på om vi ender med at skulle gøre om, det er utroligt at nogen bare ikke kan skære lige, eftersom de nu har gået på skolen i et år og burde have styr på det :)) Jeg er derfor meget spændt på at se hvad der sker i næste uge :) En opfølgning på det følger senere!!
Udover energien er faldet en smule den sidste uges tid og motivationen har været lidt sværere at hive frem - jeg troede faktisk aldrig jeg ville sige det igen, men lige nu føler jeg mest af alt for at ligge mig i min seng med mit kære One Tree Hill, men når, sådan hænger tingene jo ikke helt sammen! Men når ja, udover det, så har jeg også virkelig bare haft hjemve i den her weekend...
Selvom jeg faktisk ikke helt troede på det var muligt, er jeg de sidste par uger bare blevet endnu mere forelsket i Søren - hvilket jo bare er mega fantastisk, men det gør også bare savnet til ham så meget sværere. Jeg ved godt at fire uger jo i det store billede (og specielt hvis man tænker over hvor længe vi har været fra hinanden) ikke er særlig lang tid, så virker det lige nu som en evighed. Jeg ville mest af alt bare ønske han var kommet igår!! Måske det mest af alt handler om, hvordan jeg i så længe har længtes efter at have en at dele min hverdag med, en at bygge et liv op sammen med og bare en at dele alle mine oplevelser med herover. Det at familie og venner er så langt væk og derfor jo ikke på samme måde kan være en del af mit liv herover, længes jeg bare endnu mere efter at have en der kan. Og når man så ved at det rent faktisk snart vil ske, så er det squ bare svært at vente synes jeg. På den anden side, kan jeg heller ikke lade være med at tænke på hvor uretfærdigt jeg synes det er, at når man endelig finder manden i ens liv (åh ja sådan tænker jeg;)) at man så ikke engang kan være lov til at nyde livet sammen med dem - ej altså, det er da uretfærdigt synes jeg altså nok. Og så er der selvfølgelig også bare alle de ting der minder mig om ham - fitness centret (man jeg kan ikke vente til vi kan træne sammen)! Åh well, om fire uger skulle han meget gerne sidde lige ved siden af mig og blive her - jeg lader ham i hvert fald ikke bare sådan gå igen!
Det bliver man vel lidt nødt til at tro på - ikke sandt ;) ?
Ikke nok med savnet til Søren, så har jeg virkelig også savnet min mor og far. Selvom man vel nu egentlig er blevet voksen (det betyder 23 år vel) så bliver man vel aldrig helt voksen. Selvom jeg altid har været meget selvstændig og specielt de sidste to et halvt år har man vel allesammen engang imellem bare brug for at være barn igen, få et langt kram og lade sine forældre tage sig af en, bare for en lille stund. En ting har hele den her oplevelse i USA i hvert fald lært mig - jeg er familie menneske med stort F. Så jeps, i kan alle sammen være ganske rolig, jeg kommer i hvert fald tilbage til DK igen, mit liv bliver ikke fuldendt før min familie og nære venner igen er omkring mig. Det er også en anden grund til jeg glæder mig sådan til at Søren kommer, han kan helt sikkert udfylde en kæmpe del af det jeg savner så meget fra min familie!!
Well, det er vel en del af livet, vi render allesammen ind i svære og trælse perioder, men det er jo bare om at komme op på hesten igen og galopere eller måske bare trave derud ad.
Åh ja, så var der vidst et par bukser jeg ikke helt fik sorteret fra den anden dag da jeg ryddede mit skab op, de er i hvert fald blevet et par størrelser for store kan man sige :D
Ah det gav mig da et lille smil på læben at se dette billede igen. Jeg er virkelig glad for den krop jeg endelig, langt om længe er så tæt på at have :)
Haha, så lavede jeg også lige en ny gryderet idag - sådan lidt eksperimentere med hvad jeg havde; kyllingestykker, spinat, tomater og mine fantastiske spinat spaghetti'er! (det kan godt være de ikke indeholder fantastisk mange næringsrige ingredienser, men det får jeg så fra alt det andet, men det giver bare lige en så god følelse af at få pasta igen og så er det endda kun 20 kalorier, det er jo fantastisk) !!! Det hele mikset sammen, med et par gode krydderier og en lille skvis, et eller andet mexicansk sovs agtig noget, og så var det skam vildt lækkert - og en dejlig protein bombe efter min træning!!
En blog fra mig uden et lille fitness motivations billede går jo ikke - så min sidste kreation skal da også lige med et smut!!
Det er godt nok utroligt hvor hurtig tiden går hver evig eneste gang jeg sætter mig ned for at skrive min blog og jeg læser den ikke engang igennem for at rette grammatik eller noget, men når anyways - jeg må vidst hellere komme igang med mine computer lektier. Jeg er jo ved at re-designe the Great Hall fra Harry Potter - kan lige smide min process op næste gang! Derudover skal jeg vidst også lige have tjekket beskeder og emails igenne, der er efterhånden ved at samle sig en del, jeg mangler at svare på - hvis du er en af dem, undskylder jeg mange gange.
Jeg er faktisk næsten en anelse stolt af at jeg har fået skrevet tre indlæg med rimelig få dage imellem på det sidste, meen det kunne også godt ske at dette er det sidste inden for de næste par uger! Vores set design kommer nok til at tage rigtig meget arbejde, fra næste uge skal jeg arbejde for Rolling Greens både om onsdagen og torsdagen - hele dagen, fordi vi skal igang med at installere alle efterårs display'ene i alle tre butikker. Derfor går der lige en uge til hver butik og giver lige lidt mere arbejde. Derudover ved jeg heller ikke endnu, hvor meget min nye Styling klasse der starter på lørdag kommer til at kræve af lektier - så nu må vi se. Jeg vil gøre mit for at nå en lille opdatering i ny og næ inden mit semester ovre og Søren er her :) !!!!
Håber i alle har det godt i DK og nyder det skønne regnvejr - ja jeg husker ikke hvornår det sidst regnede i LA og solen skinner stadig med minimum 25 grader hverdag - lidt øv man så ikke rigtig har tid til at nyde den ;) Back to my studies - ha det hygsommeligt :D
Xoxo Anja :)
Det er virkelig hyggeligt at følge med i dit liv :) Jeg kender dig ikke, men har ret meget respekt for dig - specielt hvad angår træning. Jeg følger dig også på Instagram, og dine billeder motiverer mig rigtig meget - selvom det i aften blev til en film og bland-selv slik ;)
SvarSletLaura // www.afterglobe.dk
Tusind tak skal du have - det er rigtig dejligt at vide:) Jeg er glad for at jeg kan være med til at motivere dig til træning også, du må endelig sige til hvis du har nogle spørgsmål eller noget i den stil :)
Slet