Åh man, nu blir jeg virkelig nød til at fortælle om hvorfor Søren og jeg flytter, for nu er jeg da godt nok ved at drive helt og aldeles til vanvid!!
Allerede for flere måneder siden synes jeg min værelses kammerat begyndte at opføre sig underligt og aner virkelig ikke hvorfor. Eftersom jeg henover foråret nogle gange har brugt stuen og fælles runmet meget pga store projekter, valgte jeg i det her semester henover sommeren at være mere på mit værelse, for ligesom at give plads til hende - specielt også fordi jeg vidste at når Søren kom ville vi jo nok være noget mere i fælles rummet. Derfor var jeg i hele mit semester næsten aldrig ude i fælles rummet, altså selv min mad spiste jeg inde på værelset. Ved ikke hvorfor, vi har jo aldrig været bedste veninder og bare kunne sidde og sludre i flere timer, men førhen kunne vi da godt sådan lige snakke om dagen osv, men pludselig følte jeg mig bare vildt utilpas og ikke rigtig hjemme når hun var der. Med en masse skole osv. orkede jeg ikke rigtig at snakke om det, men holdte mig mest bare til mig selv og koncentrerede mig om skolen.
Hun har sådan et board stående op ad den ene væg, hvor hun havde skrevet en masse formler osv på da hun studerede i foråret. Den ene dag da Jenna var på besøg sad vi og snakkede og pludselig sad hun og studerede det board (altså jeg har opgivet at kigge på det, for jeg fatter alligevel intet af det der står) og så siger hun lige pludselig; "Er de tre sætninger rettet mod dig?" Da jeg kigger nærmere på boardet kan jeg se at hun har skrevet:
1. Don't read beauty magazines, it is a waist of time
Læs ikke mode blade, det er spild af tid
2. People who cares about image are insecure
Folk der går op i udseende er usikre på dem selv
3. Don't sit at home - go out and be social
Sid ikke bare hjemme, men gå ud og være social
Nu læser jeg godt nok ikke særlig tit mode blade, men jeg studere selvfølgelig på en fashion skole og har nogle Vogue blade liggende i stuen, så jo den kunne jeg godt forestille mig hun ville henvende til mig. Det med udseende tror jeg helt sikkert også er vendt mod mig, eftersom jeg går mere op i mit udseende nu hvor jeg har tabt mig (men hey er det ikke ligesom klart at man begynder at fokusere mere på det når man har opnået så meget som jeg har) og bare fordi hun har et så højt stofskifte, nærmest ikke spiser noget og derfor aldrig rigtig har haft brug for at tænke over at tage på, betyder det jo ikke vi andre er som hende. Og ja så synes hun overhovedet ikke jeg er social nok og det kan squ godt være jeg ikke har været det særlig meget, men jeg besluttede mig bare for da jeg startede på FIDM, at eftersom det kun var to år, var det ikke længere tid end at jeg godt kunne lukke det sociale lidt ned og så fokusere 100% på skolen i stedet for - det er vel for fanden okay at have forskellige meninger, men hvis man ikke er som hende, er det som om man ikke er god nok.
Ej man, i kan måske begynde og fornemme det, men jeg er så træt af hende og kan virkelig ikke vente med at flytte om mindre end tre uger! Jeg ved ikke hvad der er med hende, for jeg plejer ellers sagtens at kunne sætte mig igennem, men hun får mig virkelig til at føle mig nervøs og mindre værd, uden overhovedet direkte at vise det. Jeg tror virkelig hun er god til at manipulere med folk uden man rigtig ved det. Jeg er så glad for Søren er her nu, ellers havde jeg squ ikke overlevet de næste par uger.
Okay, jeg fik godt nok aldrig skrevet det her færdig og nu orker jeg det faktisk - der er så mange andre sjovere og mere positive ting jeg meget hellere vil snakke om - så derfor slutter vi den bare her, konkludere at vi er meget glade for at flytte, nu om under en uge :) !!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar