lørdag den 15. februar 2014

Back at School - Back at Awesome Projects!

Pueha efter 3 måneder fri fra skole i september-december kunne jeg godt mærke at det lige tog en lille tilvænning at komme tilbage ind i dem gamle rutine - meen nu halvvejs med dette semester hjælper det efterhånden stærkt på det! Jeg har nogle rigtig fede fag dette semester, eller i hvert fald 3/4 - det vender vi lige tilbage til!



Window Installation: Endelig er jeg kommet til denne klasse som jeg efterhånden har glædet mig til længe! Det er her vi skal bruge alle de værktøjer og tekniks vi efterhånden har lært på skolen og udsmykke og designe skolens vinduer. Indtil videre har det været vildt fedt og vildt stressende!
Vi har en rimelig stor klasse med 18 elever - og i denne omgang kun to vinduer at arbejde med, fordi vi havde fået de store, det betød også at vi var 9 i hver gruppe - det er mange holdninger og idéer man skal tage hensyn til! Jeg var rimelig nervøs for hvordan det ville gå, fordi jeg jo ikke lige frem har været vildt heldig med mine grupper førhen. Vores tema var film fra slutningen af 1960'erne til begyndelsen af 1970'erne der havde vundet en movie award. Vi valgte at tage udgangspunt i James Bond filmen Diamonds Are Forever. Ud fra det tema, lavede jeg denne sketch som idé til vindue designet:


Vi brugte de næste par uger på at bygge alle vores rekvisitter - som i kan se på min tegning ville vi gerne have en "gun barrel" (ka squ ikke huske navnet på dansk, men i ved det hul man kigger ud af igennem en pistol) i midten på bag-væggen. Det problematiske ved dette var, at vi ikke ville have mulighed for at samle alle stykkerne før vi skulle installere det, da de skulle sættes direkte på væggen. Dagen hvor vi skulle installere vinduet kom og vi havde de fulde 6 timer til at tømme det vindue der allerede var der og installere vores eget. Sådan så det ud tomt.


Det problematiske for os var, at vi både malede gulvet og væggen og blev nødt til at vente på det skulle tørre. Det gav os altså lige en time hvor vi stort set ikke kunne lave noget. Jeg havde været meget nervøs for denne dag, for selvom vi var 9 piger og egentlig mange mennesker til at ordne projektet, så kendte jeg stadig ikke mange af dem og dermed heller ikke deres færdigheder og havde svært ved lige at vurdere hvor godt man kunne stole på de ville få lavet tingene ordentligt. Som Group Manager havde jeg dog lavet en tidsplan, på den måde vidste alle hvad de skulle lave hvornår! Da malingen endelig var tørt, startede 4 vildt stressede timer. Vi bøvlede meget med at finde ud af præcis hvor vi skulle starte med at sætte alle delene op og det tog en evighed at få dem på plads - selvom alle hjalp rigtig godt til! Med overraskende godt samarbejde (udover en pige der i hvert fald ik ku finde ud af at male, så hende satte jeg ned efter en kost - haha jeg sku jo gøre et eller andet for at få hende væk!) færdiggjorde vi vinduet i sidste øjeblik:


Vores lærer tog til Fashion Week i New York dagen efter, så vi har desværre ikke fået noget respons endnu, så det håber jeg meget at få på tirsdag!

Men hvor er det bare vildt fedt at kunne gå forbi på gangen og så se ens arbejde skinne så fint :)



Nu er vi igang med næste projekt som har tema'et plastic. Vi har endnu ikke fået vores grupper fordi vores lærer som sagt har været i New York, men jeg håber at vi denne gang kan komme i nogle mindre grupper!

Her er min første hurtige sketch over fire vindue idéer - de endelige skulle gerne være færdige indenfor et par dage, så smider jeg lige dem op!


Marketing Events. Denne klasse har indtil videre også været vildt spændende! Vores formål er selvfølgelig at lære alt omkring Special Events, så vores afsluttende project er at arrangere et event efter eget valg. Lauren og jeg der jo begge går ret meget op i fitness og en sund livsstil, har valgt at arrangere et event for overvægtige børn og deres forældre. Vi vil rigtig gerne lære børnene hvordan motion faktisk kan være rigtig sjovt, hvordan man kan være aktiv med hele familien og hjælpe forældrene til at lære hvordan man nemmest og billigst kan leve en sund livsstil! Vi er vildt spændte på det og er allerede i fuld gang med at planlægge det hele.

Her er lige et lille udklip af vores concept og mood board:



Vi holder det i samarbejde med en organization der hedder; Let's Move som er startet af Michelle Obama og som lige præcis fokuserer på en sund hverdag for familier.


Entrepreneurship - også kaldet iværksætter er en anden rigtig fed klasse! Jeg har nok skolens sejeste lærer, som jeg ellers var en anelse skræmt af i starten, men hold da kæft en vilje stærk og business mindet lærer - men så fedt altså! Vi startede ud lige på og hårdt første dag. Hun præsenterede kort sig selv, klassen; at vi skulle bygge vores egen business. Hun startede derfor direkte ud med at spørge os hvad business vi gerne ville starte - ingen betænkningstid, det var bare med at fyre idéer på bordet og kunne hun ikke lide dem, så fik du det squ også at vide, men hey man kan vel lige så godt være ærlig ikke ;) ? Jeg har i længe glædet mig til denne klasse, for jeg er i hvert fald Iværksætter med stort I og har derfor været rigtig spændt på at lære alle tricks'ene til at opbygge sin egen business. Det har hele tiden været min plan at ville opbygge mit eget freelance selskab med fokus på visuel design til når jeg flytter tilbage til DK, men eftersom det forhåbentlig først er om nogle år - ligger det mere ud i fremtiden og det var derfor lidt svært at lave det lige så realistisk som hun gerne vil have det skal være. Derfor valgte jeg i stedet for at arbejde videre på vores YourFitnessChoice, og så det som en rigtig god mulighed til at få en masse hjælp og gode råd til hvordan vi kan gøre det endnu bedre. Der er godt nok viiiildt meget arbejde i det og lige nu er vi igang med at lave budgetter og financielle planer, pueha det er squ længe siden jeg har arbejdet med excel og så mange tal - haha men det er jo godt at lave! I må lige vente lidt med at se nogle resultater fra den klasse, eftersom alle mine aflevering er word dokumenter, jeg vil hellere vise jer dem når de er sat op med et lækkert layout og billeder! 

American Political Economy and History - ja det er så min sidste klasse som jeg ikke lige er særlig stor fan af. Det er egentlig spændende nok at lære noget om den amerikanske historie, eftersom det ikke rigtig er noget jeg decideret har haft om før - meeen det er satme hårdt og det tager vildt meget af min tid. Det er lidt indviklet fordi vi starter klassen i 1900-tallet dvs alt hvad der er sket før det i USA, kender jeg ikke særlig meget til. Derudover valgte jeg at tage klassen online, fordi jeg synes det var rart selv at kunne styre hvornår jeg ville gøre hvad- hvilket har vist sig at være en kæmpe fejl. Der er kommet en nyere udgave af vores bog og de har ikke fået opdateret deres materiale og vores lektier /tests helt med den, dvs. der er rigtig meget der ikke rigtig passer sammen. Deruover er der hver uge 30-50 siders læsning (og da det er historie er det altså ikke noget man bare lige læser) + 4-5 diskussions spørgsmål vi skal svare på (og her snakker vi altså kæmpe, bredde spørgsmål hvor man virkelig skal tænke og analysere) + vi skal kommentere på andre folks svar, dvs de skal også læses + der hver uge er en test, med de mest trickede spørgsmål, sådan noget med hvilket af disse fire valg muligheder er MEST rigtig - ikke noget med at der kun er en der er rigtig. Jeg ved godt det er et fag alle skal have fordi det er en amerikansk skole, men jeg synes det er ret frustrerende at jeg faktisk bruger mest tid på den klasse, der intet har at gøre med den linje jeg lige nu læser - jeg ville meget hellere fokusere på de andre fag! Men når nu er jeg heldigvis ved at være halvvejs og hvis man ser væk fra de uendelig mange timer jeg har brugt på det, har jeg da i det mindste lært en del ;)

Det var lige lidt omkring alle mine projekter og klasser på FIDM.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar