mandag den 13. maj 2013

Damn it is hot in Los Angeles

Ka nu hermed konkludere at mit stress niveau er faldet gevaldigt siden i torsdags :) Jeg afsluttede min Professional Practice klasse i lørdags med min afsluttende eksamen og det har virkelig taget noget af al min stress væk. Rigtig skønt, så lige nu går jeg bare og venter på den afsluttende karakter og mine karakterer for de sidste afleveringer. Vores sketching lærer var syg i torsdags og vi fik derfor ikke nogle nye lektier for, men skal i stedet for bare aflevere vores opgave i den her uge. Det hjalp rigtig meget at jeg ikke havde det at tænke på i den her uge.

Her er mine tegninger:

Denne gang skulle vi designe en lejlighed til Goddess, som er en 52-årig kvinde, der har haft sex med samtlige mænd i hendes liv, hun fester, drikker og ryger, hun er et rodehoved og er stadig lidt besat af 70-80'erne. 

Derfor valgte jeg at tilføje en del forskellige sex ting i hendes soveværelse og en masse rod med tøj og flasker på gulv og reol.


I hendes stue/køkken, puttede jeg lidt mere 70'80'er inspireret møbler og dekoration ind. Det skal lige siges at det er hende der har dårlig stil og ikke mig :)



I torsdags fik jeg også min første historie test tilbage. Det kunne vidst ikke være meget bedre, fik 80/75 - dvs. et rent A. Grunden til jeg fik flere point end egentlig muligt, er fordi der var et spørgsmål med ekstra 5 point.



Fredag tog jeg op på skolen og brugte 5 timer på at få færdiggjort hele mit drafting (arkitekt) projekt, men så var jeg til gengæld også færdig og kunne tage hjem og forberede min præsentation for min afsluttende eksamen.


Fredag aften havde jeg endda for første gang siden jeg kom tilbage fra DK, tid til at sidde i min seng, se Vampire Diaries, læse blade og spise yoghurt :) Ej det var skønt !!


Søndag var det jo mors dag og Analisa og hendes mor havde derfor inviteret mig med dem ud for at få frokost. Hendes mand var ikke hjemme og Analisa's bror bor i San Francisco og søster i San Diego, så jeg tror virkelig hun nød at vi var sammen med hende. Det var en vildt hyggelig restaurant og med noget rigtig lækkert mad. De serverede nogle vildt lækre små startere bestående af en slags puf brød ka man nærmest kalde det, med jordbær smør til, derefter et lille oste brød, med en meget lille kop kyllinge suppe. Derefter var der 3-retters menu til ære for mors dag. Jeg fik en lækker asparges salat, derefter krabbe kager og en chokolade kage til dessert, som vi tog med hjem. 

Med regningen kom disse tre små chokolader til os - man kan sige de gør meget ud af det herover :)


Det var vildt hyggeligt at være sammen med dem og så dejligt at komme lidt væk fra lejligheden og skole osv. På ved hjem kørte vi lige ind forbi deres hus, så Analisa kunne hente hendes boksehandsker, hun overvejer at starte med boksning igen :) Åh sådan et hyggeligt hus, med en rigtig flot have, med masser af blomster og pool. Dejligt at være så tæt på byen, men alligevel i et område fuld af træer, grønne områder og blomster - lidt noget andet end downtown Los Angeles :)

Resten af søndag stod på ren afslapning og en lille smule træning.

Og så synes jeg da lige at jeg ville forkæle mig selv med en mudder maske.


Idag har det været mega varmt, klokken 9 i morges da jeg var på vej hjem fra min træning var der allerede 26 grader, meen jeg klager skam ikke.


Idag har jeg fået arbejdet på mine logo'er til min butik jeg skal designe i min Layout & Design, klasse. Mit koncept er en butik med brude kjoler og her er mit udkast til mit logo og nogle forskellige visit kort:


Derudover har jeg fået sammensat en masse mood boards til min notebook, det er noget jeg skal lave i min Lifestyle Presentation klasse. Det gælder om at finde en masse inspiration, der senere hen kan hjælpe os med at designe forskellige ting. 




















Fik også lidt tid til at sidde og nyde solen på balkonen :) Nu vil jeg smutte i seng inden kl. 10 og se om jeg kan få en rigtig god nattesøvn, forhåbentlig uden at vågen op alt for mange gange :)








onsdag den 8. maj 2013

One emotional mess..... and some awesome stories :)

Hmmm kun et par dage og jeg har faktisk formået at vende tilbage til bloggen - fremskridt må man sige :) Det er dog ikke fordi jeg har tid overhovedet til at sidde og skrive her, men nu vil jeg forsøge at få nogle tanker ud i fingrene og se om det kan hjælpe dem lidt på vej. Jeg undskylder på forhånd at det nok bliver en være mix af en masse følelser osv. men jeg tror bare lige jeg har behov for at prøve og sætte nogle ord på hvordan jeg har det lige nu. 
Helt ærligt så ved jeg virkelig ikke hvordan jeg klarer mig igennem det her semester lige for tiden. Hver gang jeg snakker med nogen på skolen og vi kommer ind på hvor mange timer vi hver især har og jeg nævner 7, kigger de altid helt chokoret og spørger mig hvordan i alverden jeg kan klare det, samtidig med jeg altid virker som om jeg har et kæmpe overskud og smiler. Well det er da vildt dejligt at vide at jeg ud ad til altid ser glad, frisk og overskudsagtigt ud, men hvis jeg tænker over hvordan jeg gør det, må jeg virkelig bare svare dem at jeg aner det ikke. 
Jeg har svært ved at sætte ord på hvad det er, men de sidste par uger har bare været et stort følelsesmæssigt rod synes jeg. Jeg kan virkelig ikke finde hoved og hale i det hele. For dybest set har jeg det jo vildt godt, det kunne vel egentlig ikke blive bedre, eller hvad? Jeg mener, jeg har en kæreste jeg holder vildt meget af, jeg får top karakterer den ene dag efter den anden, jeg får gang på gang ros og  anerkendelse fra mine lærere og vejledere og jeg nyder at leve her. Så virkelig, hvorfor er det jeg ikke føler mig lykkelig hele tiden? Jeg ved jo godt vi alle har en dårlig dag engang i mellem og livet er ikke altid nemt - tro mig det har jeg fundet ud af. Tror aldrig jeg har stået over for så mange svære valg og oplevelser som jeg har gjort på egen hånd de sidste to år, men det har også gjort mig vildt meget stærkere. Jeg tror seriøst min krop er følelsesmæssigt forvirret hvis man overhovedet kan være det. For på den ene side er den vildt lykkelig og forelsket, men på den anden side, så er den så stresset, træt, og frustreret over den ik ka være sammen med sin familie, kæreste og venner. Det ene øjeblik kan jeg sidde og være på en lille lyserød sky over noget Søren har skrevet til mig, eller være helt oppe og køre over et fedt projekt eller udtalelse fra skolen og det næste kan jeg sidde med tårer i øjene og føle mig helt fortabt. Og jeg forstår det ik, hvordan ka det være muligt at springe fra det ene til det andet på ingen tid og så igen og igen og igen? Altså lige nu står der altid en åben energi drik i køleskabet som jeg render og drikker af i løbet af dagen og det er sådan jeg er kørende. Et par timers søvn, op for at træne og så ellers bare igang med skole og lektier. Og ja måske ku jeg prioriterer min træning fra, for at få noget mere søvn eller have mere tid, men lige nu er det bare mit eneste øjeblik jeg har væk fra skolen og kan mærke jeg virkelig har brug for de to timer om dagen til at koble af og ligge alle de ting på hylden. Derudover ved jeg også bare at lige præcis min træning og min så sunde livsstil er en stor hjælp i form af, stadig at ku holde mig selv kørende. 
Så må jeg nok også bare være ærlig og indrømme at et lang distance forhold er noget hårdere end jeg måske lige havde troet. Jeg synes det er så frustrerende ikke at kunne se ham når jeg har lyst, eller bare at kunne få et kram når jeg kommer hjem efter en 12 timers skoledag og bare er smadret og har brug for en til at holde om mig. Jeg kan godt mærke mine følelser hele tiden bliver stærkere og stærkere og hvor er det bare fedt, men hvor gør det bare heller ikke tingene nemmere, eftersom det gør savnet større og større. Jeg ved godt 6 uger jo egentlig ikke er længe, men lige nu føles det som en evighed. Og ikke mindst tanken om, hvor hårdt det bliver at sige farvel igen efter 2 uger hvor vi er sammen døgnets 24 timer..... I sidste ende er det jo selvfølgelig det hele værd, for jeg føler virkelig han er noget speciel jeg ikke vil miste <3
Årh nu kommer alt det her bare til at lyde så negativt og det er også bare en af de ting der frustrerer mig sådan, for jeg synes ellers altid jeg er sådan en positiv person og jeg ser altid det positive i alt, så hvorfor kan jeg ikke bare være i det glade, positive humør hele tiden? 
Alt det her er også en af grundene til, at jeg tog beslutningen om, at flytte tilbage til DK til juli 2014 når jeg er færdig med min uddannelse. Selvom det jo overhovedet ikke er hele tiden, jeg følelsesmæssigt måske ikke helt er på toppen lige for tiden, så er det bare næsten en gang om dagen og jeg vil virkelig ikke leve sådan i det lange løb. Misforstå mig nu ikke, der er skønt her, jeg elsker skolen og alt hvad jeg gør der, men mit savn til familie, kæreste og venner er virkelig bare for stort. Jeg må jo nok bare indse at selvom jeg altid har villet stå på egne ben og været meget selvstændig, så kan jeg simpelthen ikke undvære jer allesammen. Jeg bliver bare aldrig lykkelig før jeg er i DK igen. Om jeg så ville kunne falde rigtig på plads der igen, det er jo svært at sige, men man kan jo bare ikke få alt i livet, nogen gange må man ofre nogle ting frem for andre. 
Lige nu begynder tårerne bare at trille ned på kinderne af mig og jeg aner ikke hvorfor, jeg kan ikke sætte ord på det. Livet burde være som i matematik eller fysik, noget med at svar på og sådan var det, ikke noget man skal analysere, fortolke og konkludere, det er squ lidt for indviklet i det lange løb. 
Lige nu ved jeg virkelig ikke hvad jeg ville gøre uden Jenna, vi er der altid for hinanden og skiftedes til at græde ved hinandens skuldre - åh skønt :) Måske er det også bare fordi jeg ikke rigtig snakker med andre end hende om det, fordi jeg for det første ik ved hva jeg ska sige, jeg aner ik hvordan jeg ska beskrive mine følelser - se hvor lang tid det har taget mig indtil videre og er jeg overhovedet kommet tættere på noget som helst. Og måske er det også bare fordi at det jo er mit eget valg at være her, mit eget valg at tage så mange klasser og mit eget valg at knokle så fandens hårdt, så jeg vil bare ikke brokke mig på nogen måde, eller få folk til at ha' ondt af mig og så da slet ikke så mig som svag....
Og hvad kan jeg så konkludere? At jeg stadig er et stort følelsesmæssigt rod? Jaa det må vi vidst sige ja til. Kan jeg klare det? Selvfølgelig kan jeg det. Bliver det uden grædeturer engang imellem, det gør det nok helt sikkert ikke - but so is life ! Jeg tror bare virkelig jeg savner at få et kram en gang i mellem, jeg savner at have en familie omkring mig, jeg savner at dele alle mine gode øjeblikke med dem der står mig nært..
Klokken er efterhånden ved at være 23, jeg har egentlig stadig et logo jeg skal have lavet og en test jeg skal have læst op på, men måske jeg bare skal være realistisk og så gå i seng nu og stå tidligere op imorgen med en lidt friskere hjerne og tankegang og kigge på det der.

Åh ja jeg prøver at være positiv, lad os slutte hele denne lange smørre af med to positive og dejlige oplevelser. I tirsdags skulle vi i min Lifestyle Presentation klasse lavet et photoshoot, fordi vi skal lave en sides reklame til et magasin omkring vores livsstils butik. Vi fik rigtig meget ros for alle de ting vi havde medbragt og for vores design.

Sådan ser vores hoved design ud, hvis man kan kalde det, det på dansk og så har vi taget en masse små udsnit med de forskellige produkter på. Nu skal jeg selvfølgelig bare lige have redigeret dem allesammen og sat dem sammen med et lækkert design.


Det er den her klasse jeg har Angela, som er den lærer jeg arbejder for også.
Efter vores klasse var over, skulle hun have en 1. semester klasse, den klasse jeg tog i efteråret hvor jeg lavede min shopping bag osv. Hun havde spurgt om jeg ikke ville blive og snakke lidt til eleverne om hvordan det er at gå på skolen, hvad man kan forvente osv. Inden jeg gik igang med at snakke, ville hun lige præsentere mig og fortælle eleverne lidt om hvem jeg var. Troede bare det ville være en lille hurtig præsentation, jeg blev gladeligt overrasket :)
Hun startede ud med at sige at jeg var den mest energiske, dedikerede og passionerede elev hun nogensinde havde set. Et utrolig godt øje for detaljer og mine kreative evner var helt uimodståelige. En A+ elev, der altid var i toppen af hendes klasser og altid skilte sig ud i hendes fantastiske projekter og arbejde. En elev de skulle se op til og gøre efter.
Wow og så var jeg da næsten helt mundlam og kunne ikke lade være med at stå der og smile over hele hovedet, hold da op. Så fedt at vide at lærerne virkelig lægger mærke til hvor hårdt jeg arbejder for alt det her. Det var simpelthen helt fantastisk og jeg følte mig så høj resten af dagen og følte jeg kunne klare alt, lige indtil vi kom til aften og jeg fik et af mine øjeblikke igen - og se så er det netop det frustrerer mig at jeg ikke kunne leve videre på de fantastiske ord...

Når ja den anden dejlige historie. Jeg var nede og træne i morges og vil vildt gerne kunne hive mig selv op i armene inden Søren kommer, så det er jeg begyndt at arbejde ret meget på. Jeg kan ikke nå op til de der man hænger i og eftersom jeg ikke kan løfte mig selv op, bliver jeg nødt til at hente en vægt og stå på. Jeg hopper op så jeg hænger i bøjede arme, glider lidt ned, så jeg lige kan komme op igen og glider så meget langsomt ned, så jeg spænder i armene og holder igen. Første gang jeg gjorde det idag, stoppede samtlige fyrer med deres træning et par sekunder - haha, fedest !!! Da jeg lige stod og holdte en pause ind i mellem, kom der en mand over, klappede mig og skulderen og sagde: "I'm proud of you" (Jeg er stolt af dig). Hvor var det bare fedt, for følte mig squ lidt åndsvag at skulle hoppe op for derefter at kunne gøre det, men okay hvis man tænker over det, hvor mange piger kan i det hele taget gøre det og jeg har ikke set nogen prøve endnu :) Ah det gav lige lidt mere motivation til at blive ved med at arbejde for det :)

Pueha sikke et blog indlæg i denne omgang. Nu tror jeg, at jeg vil prøve og se om jeg kan få noget søvn og så sætte alarmen til kl. 5 og stå tidligt op for at færdiggøre mine lektier der i stedet for. 

mandag den 6. maj 2013

Wow - where did the time go? :O

Hold da op, det er jo helt vildt som tiden bare flyver afsted. Det havde slet ikke gået op for mig, jeg ikke havde fået opdateret min blog siden jeg kom tilbage fra DK. Godt nok synes jeg der var rigtig meget at se til i forrige semester, men det er godt nok ingenting sammenlignet med dette. Også derfor jeg desværre ikke har fået opdateret noget herinde, tiden er simpelthen ikke til det, jeg laver reelt set ikke andet end at gå i skole, lave lektier, træne, sove og spise :) Heldigvis nyder jeg da det hele til fulde, meen det er skam ikke lige overskueligt altid. Lige nu er klokken næsten 1 om natten og jeg sidder stadig oppe for at få streget så meget ud på min liste som muligt, for forhåbentligt at kunne give mig selv lidt mere overskud de næste par dage. Min hjerne er dog stået lidt af kreativt lige nu, så tænkte jeg lige ville tage en skrive pause i stedet for, så i alle sammen kan få en ordentlig update på mit liv :) Det der med at kende forskel på dagene er ikke lige sagen, for mig har den sidste måneds tid, bare været en lang smørre. Jeg har dog fået taget en masse billeder, såå skal vi ikke bare starte ud med at kommentere lidt på dem, så kommer jeg nok ind på det fleste ting der er sket i mit liv :)

En af de ting jeg bruger rigtig meget tid på lige nu er min træning. Det er stort set det eneste der ikke har noget med skolen og gøre og også en af grundene til jeg prioriterer det rigtig højt, fordi når jeg er nede i fitness centret, har jeg god mulighed for at koble helt af og tænke på en masse andet end lektier og projekter. Inden jeg tog til DK sidst, trænede jeg bare nede i motionscentret her i bygningen og så var jeg til spinning et par gange om ugen. Der er lige åbnet et nyt fitness center 5 min gang fra min lejlighed og da jeg begyndte at regne lidt på hvad jeg brugte af penge på spinning, kunne jeg hurtig fornemme at det faktisk var noget billigere at melde mig ind i det fitness center og tage deres spinnings timer der i stedet for. Så det har jeg nu gjort og det betyder at jeg er nede og træne hver eneste dag, undtagen torsdag, eftersom jeg er i skole hele dagen. 
Der er selvfølgelig lige de dage hvor man ikke lige er top motiveret til træning og måske føler sig en anelse træt, så jeg har puttet en masse motivation op omkring mig selv. Bl.a. på mine spejle og på køleskabet, så hver gang jeg lige får lyst til at spise noget unødvendigt, kan jeg kigge op og se på de fantastiske billeder og huske at det ikke er en god ide - haha ;) Mange af mine billeder på bloggen er min instagram, som jeg bruger en del, som motivation på mange forskellige måder til alle min følgere - dette er et af dem, men selvom det måske virker lidt tosset, så hjælper det ret godt, og det er vel målet ikke sandt? :) 


En af de klasser der tager alle mest tid dette semester, er min Critical Concepts klasse, hvor vi startede ud med at skulle designe set'ene fra et tv show med publikum på. Jeg valgte The Big Bang Theory, jeg havde ikke set showet før, så skulle først igang med en masse research, dvs. undersøge en del på nettet og også se showet, for at kunne tegne deres lejlighed, det endte ud således:



Plantegning: 



Rodet spisebord :) må lige indrømme at jeg faktisk er ret stolt over de der xbox spil, chips pose og magaziner som ligner utrolig godt den ægte vare ;)



Til jer der ikke har set showet, så har de også delt deres morgenmadsprodukter op i rækkefølge, efter fiber indhold eller noget i den stil ;)





Den anden klasse; Drafting som også tager utrolig meget tid, er en klasse hvor vi lærer at tegne arkitektiske tegninger. Først skulle vi dog lige lære hvordan skrive stilen er, ja det var som at være tilbage i 1. klasse og skulle lære at skrive bogstaver. Men som arkitekt, skal alt være perfekt og meget præcis, og det er jo vigtigt alle kan læse hvad du skriver, så der ikke kommer nogle misforståelse, derfor skulle vi lære at skrive med denne specielle stil - det tog, tro det eller ej, også kun to timer :) En ting er at skrive det på den rigtig måde, med diagonale linjer, de skal også lige præcis røre linjerne over og under og må bestemt hverken være for korte eller for lange, så det var et rigtig "pille" arbejde.


Åh ja, lige et par billeder fra det dejlige vejr vi har i LA lige nu, hvilket betød jeg fik mulighed for at sidde udenfor og læse lidt lektier og nyde min frokost i parken foran skolen. Rigtig dejligt at sidde der med fuglefløjt og vandet der løb ned af trapperne.


Ja jeg undskylder at billederne måske kommer lidt rodet, men det er bare ret så bøvlet at sidde og bytte rundt på dem inde på bloggen :)

Her er lige et lille billede af alle de redskaber jeg bruger når jeg tegner mine arkitektiske tegninger. Ja, ja det er altså ikke bare en blyant, men det kommer jeg lige tilbage til når der kommer nogle billeder af mit første projekt.


Ja og så følte jeg mig altså lidt som en af de der hjemløse posedamer der går rundt på gaden den ene dag da jeg gik hjem, kom ikke og sig jeg ikke har mange ting og så havde jeg selvfølgelig også lige modtaget to pakker jeg skulle hente på kontoret, og været inde og handle.


I min Lifestyle Presentation klasse skal vi igennem dette semester designer vores egen livsstils butik. Jeg har valgt at designe min butik meget rustikt, hvidt, feminint og vintage. Til at starte med skulle vi lave et mood board, med inspirations billeder på, som passede til vores koncept af vores butik, sådan ser mit ud. Min lærer var så godt tilfreds med det, at hun endda flere gange brugte det som eksempel til at vise de andre elever hvordan det skulle sættes op - haha lækkert :p 


Åh ja, min lektie liste engang for en to ugers tid siden må det være ;) Kan godt lide at lave en masse lister, så jeg hele tiden kan strege ud når der er noget der er gjort færdigt, det ser så dejligt tilfredsstillende ud...!!


Åh ja, så modtog jeg jo endnu engang et dejligt brev fra skolen, med bevis på, at jeg for 2. gang i streg er blevet tildelt en plads på Rektor's Æreslist. :) 


I dette semester, har jeg ikke kunst historie omkring den vestlige verden, men nu i stedet for Asien og Afrika. Vi skal endnu engang skrive et essay med henblik på et stykke kunst fra et af de to kontinenter. Jenna og jeg tog på museum, for at kigge på kunst fra hovedsageligt Indien, med henblik på Buddhisme og Hinduisme, som er det vi har arbejdet med her til at starte med. Jeg synes faktisk det er vildt fascinerende at lære om de to religioner, det er ikke noget jeg som sådan helt kan sætte mig ind i, men kan egentlig godt se meningen med det, i forhold til de personer der virkelig tror på det.

Specielt for amerikanerne, er sex ikke rigtig noget man taler særlig meget om, så lige frem at se det ret så direkte i kunst, er ikke set særligt meget i Amerika - (også derfor alle de der unge tøser i klassen sidder og små fniser når emnet kommer op i forhold til noget af kunsten, ret så underholdende) meen altså i Hinduismen ser de sex som en stor del af universet osv. så meget af deres kunst er ret så sexuelt, hvilket vi også hurtigt fandt ud af på museet :) 

Derudover havde de en utrolig smuk have, som vi fik mulighed for at gå en tur rundt i, hvilket var vildt dejligt, det gav lige en lille pause væk fra storbylivet :)


Åh ja, så kommer vi vidst til det kære Søren emne :) Der er sket rigtig meget siden jeg sidst har skrevet herinde kan jeg vidst godt afsløre. Eftersom jeg jo bruger rigtig meget tid og går rigtig meget op i mine studier og også opnår ret så perfekte karakterer, synes Søren jeg er hans lille nørd :) Det at være så langt væk fra hinanden, frustrede mig, fordi det også betød jeg ikke rigtig kunne gøre nogle søde ting eller noget i den stil for ham i hverdagen. Derfor fandt jeg på at lave en Build A Bear bamse til ham, endda med briller ligesom mig; hun hedder Geeky, så kunne jeg sende den, så havde han da i det mindste hende, når han savnede mig :)


Meen når jeg nu alligevel ville sende hende, kunne jeg jo lige så godt putte noget mere i og så gik der helt leg i den, med at finde en masse sjove små ting, som alle repræsentere noget vi har oplevet sammen, snakket om eller vaner Søren har. Jeg tilføjede derfor også lige en lille brugsanvisning så jeg var sikker på at han forstod alle gaverne :)


Derudover klippede jeg også et hjerte ud i rødt papir og skrev: Hr. Søren Tækker, vil du være min kæreste, Ja, Nej, Måske :) Haha gik lige helt tilbage til de kære børnehave minder, det er da hyggeligt. Da jeg endelig fik sendt det hele afsted, kunne jeg jo kun gå at vente på at den ville nå frem - og det tog sin tid synes jeg (selvom det egentlig tog under en uges tid) Søndag nat i sidste uge, vågnede jeg op kl. 4, jeg har det med for tiden at vågne flere gange om natten - skide irriterende. Efter at have været en tur på toilettet, kunne jeg da ikke lige lade være med at tjekke min mobil, hvor der var en laaaang besked fra Søren. Han havde nu fået pakken og var blevet vildt glad for den og skrev en lang, sød besked og sluttede af med at skrive, at han gerne ville være min kæreste :) Så ja nu er vi altså officielt blevet kærester. Selvom vi jo egentlig opførte os sådan før, var det nu dejligt sådan rigtig at vide at han er min. Det er vildt at der nu faktisk næsten er gået et år siden vi mødtes. Det er selvfølgelig overhovedet ikke blevet nemmere at skulle undvære hinanden, eftersom følelserne udvikler sig mere og mere for hver dag der går, men nu er der heldigvis kun 46 dage tilbage til han kommer og besøger mig i to uger - hold kæft hvor jeg glæder mig :) Det her lang distance noget, er altså ikke lige helt sagen, men det er jo værd at arbejde for. 

Et andet projekt i min Lifestyle Presentation klasse, er at vi skulle finde en gammel stol og så skal vi designe et eller andet ud af den. Enten noget display agtig, som kan stå i vores butik med varer på, eller noget helt andet der kan repræsentere vores butik. Jeg har endu ikke helt fundet ud af hvad jeg skal finde på, men sådan ser den i hvert fald ud nu :)


Åh ja, med den her lange torsdag, skal der jo noget mad til i løbet af dagen. Jeg plejer at købe noget salat overfor skolen til frokost og så har jeg altid mad med til aftensmad. Har for noget tid siden lavet en stor portion af kalkun frikadeller, som jeg har frosset ned i små portions poser, så det passer lige med jeg kan tage sådan en med hvergang og så skulle jeg lige have lavet nogle grøntsager til også. Jeg har aldrig rigtig været vild me squash, men eftersom vi har så mange forskellige slags herover, er jeg begyndt at eksperimentere lidt med dem og har fundet en vild god måde at lave Butternut Squash pomfritter på. Rimelig enkelt bare at skrælle dem, udhule dem og skære dem - egentlig i både / skiver, men jeg var lige lidt doven og skar dem i lidt større tern. Lidt olie henover og nogle krydderier og så bare i ovnen en 40 minutters tid - mums. Og så er de vildt sunde :)


Næste projekt i min Critical Concept klasse var at designe et film set, denne gang til et show min lærer havde opfundet. Første set er Beth's lejlighed. Beth er en 52-årige kvinde, med meget dårlig stil, men som elsker at samle på en masse småting. Hun elsker katte og læser i al hemmelighed Anders And blade. Det var sådan nogenlunde de information vi fik og så skulle vi ellers designe hendes lejlighed - det endte sådan her:




Så vender vi tilbage til mine kære arkitektiske tegninger :) Det ser måske umiddelbart ganske simpelt ud, men det kan jeg fortælle jer det er det bestemt ikke :) Til at starte med skulle vi lave en meget simple plantegning, elevations tegning og lære alle de forskellige streg typer der er. Derudover er det ikke blot at tegne tegningerne. For det første skal de selvfølelig være 100% præcise i forhold til målene, hvilket tager lang tid at måle af. Derudover skal alle stregerne have den præcis samme tykkelse, dvs. når man tegner en streg, skal man rulle blyanten i hånden imens, så spidsen forbliver den samme hele vejen rundt. Vi har også fire forskellige typer blyant, det afhænger alt af hvor blød eller hård den skal være. Nogle streger, fx på en plan tegning, er vigtigere end andre og skal derfor være tykkere og mørkere - hvilket vil sige en blødere blyant, andre skal være tyndere. Man skifter altså blyant nærmest hele tiden mens man tegner :) Så ja det tager utrolig lang tid, men jeg synes faktisk det er meget sjovt at lave, så jeg var nok ikke helt forkert på den, dengang jeg overvejede at studere til arkitekt - gad vide hvordan mit liv havde været hvis jeg havde valgt det :) Hmm det kan man jo altid spekulere på ;) 


Åh ja en fantastisk nyhed - Asher blev storebror i midten af marts (kan ikke lige huske den præcise dato her på stående fod) Jeg synes simpelthen det er et helt fantastisk billede af Asher og Emerson (som han skal hedde). Jeg glæder mig rigtig meget til at besøge dem til juni når Søren, Kasper og jeg kører et smut forbi San Francisco.


Åh ja, ingen træning uden endelig at kunne se nogle resultater. Nu begynder armene også endelig at ligne noget ;) haha. 


Den anden dag havde vi en gæste taler på skolen i vores frokost pause. Hun er tidligere elev på FIDM og har nu startet hendes egen Fashion Truck op. Ligesom der er utrolig food trucks der er blevet populære herover, synes hun også at man skulle have mulighed for at shoppe i en lille lastbil, så de dermed kan køre rundt med deres lille butik.


Utrolig så mange ting der faktisk kunne være inde i den lille lastbil - men en meget sød ide :)


Endda med prøverum.






Ja så må jeg jo nok indrømme at med alt det her skole halløj, så kan jeg altså ikke helt komme udenom, at jeg er blevet ret så afhængig af energi drik. Et eller andet sted så ved jeg jo godt det ikke er det sundeste, men i forhold til jeg lever så sundt som jeg gør, tror jeg nok min krop kan overleve det for resten af semestret.


Haha åh ja og så er jeg jo en meget visuel person, der godt kan lide at se tingene for mig, så jeg tæller sørme også dagene til Søren kommer <3


Åh ja, jeg smiler stort over hele hovedet hver gang jeg ser det her billede, han sendte mig den anden dag, for at fortælle at ham og Geeky savner mig - dejligt :)


Endnu et billede af min lektie læsning i parken i en frokost pause :) 


Og det var virkelig varmt den dag ;)


Lige endnu et trænings resultat. Jeg havde aldrig nogensinde troet jeg ville ku udenfor en dør, med en bluse på, hvor man kan se bunden af min mave, men nu er selvtilliden hvad det angår lige blevet ændret en anelse - og hvor var det altså bare en fed fornemmelse :) !!!!


Hold da op, det var vidst de billeder der var mest interessante i denne omgang :) Nu blev klokken og så 1.30 og jeg er da godt nok ved at være sulten, måske jeg lige skulle lave mig en omgang salat inden jeg går igang med lidt flere lektier - eller skulle jeg rent faktisk hoppe i seng......

Åh ja, til de af jer der ikke følger med på facebook, så har jeg nu besluttet, at jeg flytter tilbage til DK til juli 2014, når jeg er færdig med min uddannelse :) Selvom livet herover er rigtig fedt og det kunne være vildt fedt at få en fed karriere herover i nogle år, så er savnet til DK, familien og venner simpelthen blevet for stor. Lidt over to år væk er efterhånden ved at være længe og jeg kan godt mærke, at jeg aldrig bliver 100% lykkelig før jeg har min familie og tætte venner omkring mig. Har bare måttet acceptere at man desværre ikke kan få alt. Jeg glæder mig dog rigtig meget til at flytte hjem igen og begynde en hverdag i DK.

Jeg havde jo faktisk planer om, at tage en overbygning som indretningsarkitekt og dermed færdiggøre begge uddannelse til juli 2014, der er også derfor jeg har taget så mange fag forrige semester og dette semester. Det er jeg nu gået væk fra, både fordi jeg synes det er for mange penge og nu når jeg har besluttet at tage til DK, er det jo nok bedre at gøre det der, eftersom jeg så kan vænne mig til de her kære cm og m igen, dem har jeg jo ikke brugt længe ;) Det betyder at jeg fremover ikke behøver at have så mange klasser for jeg nu er et godt stykke foran. Derimod kan jeg så forhåbentlig få nogle forskellige praktik pladser, så jeg kan få en masse erfaring og en masse godt til mit CV :)

Det må vidst siges at være alt for denne gang :) Jeg håber ikke, at der går lige så lang tid næste gang, jeg skal prøve at finde tid til at skrive, bare en lille smule oftere ;)