torsdag den 29. august 2013

2 1/2 fantastiske år i USA og Visual Designer for Rolling Greens

Åh ja, så blev det skam også torsdag aften og endnu et par uger er gået. Tænkte jeg lige ville bruge en times tid her i min seng til at få opdateret min blog inden mine eksaminer begynder at træde til. Lad os se, hvad er der sket siden sidst.... Lad os bevæge os igennem mine billeder!

Haha, var nede og handle en dag i sidste uge og da jeg så hvad vegetar afdelingen alt indeholdt, blev jeg nok lige så begejstret og lækker sulten som de fleste andre mennesker ville bliver over slik og kager ;) Jeg har efterhånden i længe ikke spist grove flakes til morgenmad, fordi jeg stoppede med alle mælke produkter, fordi de rent faktisk indeholder et højt niveau af laktose (sukker i mælk) det er derfor jeg bruger mandel mælk i mine shakes, men det synes jeg ikke smager lige så godt rent. Derfor fandt jeg nu soy milk, som smager fantastisk, så der er igen morgenmad til mig ;) Derudover nyder jeg også virkelig mit laktose frie hytteost og nu fandt jeg skam også en ost, der er laktose fri, jamen det bliver jo bedre og bedre! Derudover er jeg blevet helt vild med tofu som jeg vidst lagde fast sidst og har nu også fundet vegetar pølser - mums de var gode! Det er skam ikke fordi jeg ikke længere vil spise kød, eller ikke kan lide det, jeg spiser det skam også stadig, men jeg synes virkelig bare de her pølser, og andre vegetar "kød" er vildt lækre, og lidt mere lette end kød er.


Haha ah ja, så synes jeg også lige jeg skulle tage et billede af min morgen process den ene morgen, - så aktiv er jeg i køkkenet inden kl 6 om morgenen. En pande med grøntsager til omelet, en gryde til at stege spinat, en anden pande til at stege kød til min salat til frokost og en skål til at lave min havregrød i :) Jaa, man skal endelig ikke spilde tiden jo ;)


Haha så var det også første gang i længe, at jeg kunne ligge i min seng før kl. 21 den anden dag og så skulle jeg da lige nyde en god omgang Harry Potter - det er efterhånden ved at være længe siden jeg havde set 1'eren og hvor er det også bare sjovt at se hvor små de var, hah! Men ah det var dejligt at kunne ligge og slappe af med en film.


Så gik det også lige op for mig at d. 11. august var det 2 1/2 år siden jeg forlod Danmark for at tage på eventyr til det store USA. Det er vildt at tænke tilbage på at jeg har været her så længe, men alligevel på den anden side, har jeg bare oplevet så vildt meget, at jeg nærmest føler jeg har været væk i en 5-6 år. Det mere jeg nu bare helt har vænnet mig til at være herover, desto længere væk virker DK også og nu længere tid siden jeg var der. Jeg har aldrig i de 2 1/2 år været i tvivl om, at det var den helt rigtige beslutning at tage herover og jeg vil aldrig fortryde det. Jeg er så taknemmelig for de helt fantastiske oplevelser jeg har fået herover, en masse fantastiske venner/veninder i SF som jeg ikke er i tvivl om, at jeg vil have for livet. 

Jeg lavede en lille collage med en samling af nogle af de billeder der bedst beskriver min tid i USA. Første venstre hjørne, nogle af de helt fantastiske venskaber jeg har fået mig fra den tid jeg levede i SF.
Øverste, midter billede; min helt fantastiske dreng Asher, som jeg savner utrolig meget. 
Øverste, højre hjørne; fra da min familie var på besøg og vores søskende billede vi fik taget til min mors 50 års fødselsdag.
Min 22 års fødselsdag, de 2 fantastiske uger med Søren og min helt nye familie <3
Nederste, venstre hjørne; min fantastiske rejse igennem vægttab, livsstilsændring og fitness.
Nederste, midter billede; nogle af alle de vilde ting jeg har opnået/designet fra FIDM
Nedreste, højre hjørne; mine dejlige veninder i LA   


Da jeg sad og kiggede igennem mine billeder helt fra den gang jeg rejste herover, var det virkelig utroligt svært at vælge hvilken nogle jeg skulle vælge ud. Det er så vildt at tænke på hvor mange ting jeg har oplevet i de 2 1/2 år at det nærmest virker helt uvirkeligt. Det kan godt være jeg gang på gang har hårde tider herover, med et stort savn til min familie, kæreste og venner, men det har virkelig været det hele værd. Jeg er blevet en meget stærkere individ og har udviklet mig på rigtig mange måder :)

Når nu ikke alt for meget af alt det her nostalgi - det kan vi vente med til 3 år jubilæum'et :)

Haha den anden dag ryddede jeg lige ud i mit mad skab og fandt alle de her små børne, morgenmads pakker jeg fik i min overlevelses pakke til min 23 års fødselsdag af Jenna. Jeg har virkelig aldrig brudt mig om sådan noget sukker stads, meen jeg tænkte at det da lige kunne være sjovt at prøve dem inden jeg smed dem ud - det kunne jo være jeg havde ændret mening.


Jeps der her Pops, smagte rent faktisk ikke af noget. Cocoa Crispies, var bare en gang chokolade, ikke hvad jeg sammensætter med morgenmad. Froot Loops, smagte ikke af andet end sukker. Frosted Flakes var faktisk ligesom i DK, så de var okay, men stadig ikke noget jeg ville spise til morgenmad. Sidst men ikke mindst; Apple Jacks; tjah æble og kanel, men det rene sukker.

Resultatet blev altså, at de allesammen røg ud!


OMG den her dag i fitness centret var simpelthen alt for sjov. Jeg var egentlig ret træt og ikke i særlig godt humør, jeg husker ikke helt hvorfor. Men altså, jeg sad og lavede hip abductor med disse 5 ekstra blokke lagt på for at putte mere vægt, end hvad maskinen selv kan. Efter et par runder, sætter der sig en af de her ældre kineser damer ned på maskinen ved siden af og da hun får øje på hvor meget vægt jeg kører med, får hun kæmpe øjne og tripper på hendes små ben over til hendes veninder overfor på en af cyklerne. De står i længe og kvidrer løs på kinesisk, mens de begge står og peger over på mig og ser noget begejstret ud. Lidt efter er jeg færdig og skifter derfor over til den anden maskine, da sætter kineser damen sig tilbage på den maskine jeg sad på og kiggede over på mig og sagde med hendes fantastiske engelske accent: "Oh man you are so strong - can I touch?" (Åh man, du er bare så stærk, kan jeg røre?) Inden jeg overhovedet når at sige noget, har hun rejst sig op og står og prikker mig på låret og udbryder "Oh wow, it is like a rock!!" (Oh wow, det er som en sten!!) Haha det var simpelthen bare så morsomt - og gav mig lige en masse energi til at fortsætte min træning.


Ikke nok med jeg i sidste uge havde en aften i sengen med Harry Potter, havde jeg i søndags en skøn aften i mit badekar med; My bestfriend's girlfriend" og stearinlys.


For at holde motivationen kørende for mig selv ikke mindst, synes jeg nu det var tid til et "før" (startede jo før april, men har ikke ældre billeder) og efter billede af mine fremgang med min mave. Det glæder jeg rigtig meget at man kan begynde at se en forskel, men altså helt ærlig, hvorfor er det nu lige at det skide mave fedt skal tage så forbandet lang tid om at gå væk - ej man. Meen sommer næste år, uh så skulle den gerne være perfekt :p



Og så er hula hop altså stadig en skøn træning!


Jeg har jo døjet med små skader i mine arme og har derfor ikke trænet dem de sidste to uger - det resulterede i, at jeg i stedet for fik lagt en masse intervalløb, svømning og spinning ind i stedet for. Jeg kan jo ikke holde mig selv i ro og holde pause fra træning, hvilket førte til hele 5/7 dage i sidste uge var jeg til spinning. Jeg havde ca 13 gange tilbage nede i YAS centret, så dem tænkte jeg skulle være mit mål at få brugt inden Søren kommer. Jeg lavede derfor et nyt træningskema for de sidste lidt over 2 uger til Søren er her, med en masse mere løbe- og svømme træning og spinning og knap så meget styrketræning. Jeg er virkelig ikke glad for ikke at kunne styrketræne lige nu, meen nu har jeg lidt set igennem fingrene med de skide arme i flere uger, så nu må jeg vidst hellere tage en rigtig pause og dermed håbe på det går væk! På den her måde kan jeg også tælle dagen ned til Søren kommer :)

Sidste mandag var det kun mig der var der til 8.15 spinning, så der fik jeg lige privat time, det var squ egentlig meget lækkert !


Til mit skolearbejde. Vi er godt igang i min Materials & Props klasse og mine gruppe kammerater er også ved at blive bedre til rent faktisk at komme til tiden. Det er meningen vi skulle være delt op i to mindre grupper og dermed arbejde to på hver af vores scener, meen det er efterhånden endt op med at det kun er mig der arbejder på front scenen og de andre tre på den anden scene og så hjælper jeg dem endda også med meget... Jeg ved godt nogle personer bare ikke er født med lige så kreativ evner og en så logisk og rationel tankegang som jeg har, men det er bare ikke altid jeg lige får husket det og så frustrerer det mig virkelig også bare nogle gange, over hvor lang tid de kan tage om at lave selv de mest simple ting - åh man.... Når men jeg har valgt at prøve ikke og lade mig gå på af det. Heldigvis lægger læren mærke til hvem der laver hvad og vi får derfor alle individuelle karakterer.

Her arbejder de på at save fliser ud til vores gulv.


Og er ved at lime de små bjælker på vores bagvæg.


Jeg er kommet noget mere igang med front scenen. Til at starte med var det bare et maleri, men i sidste uge skar vi det ud i tre dele og nu er planen, at lægge forskellig slags plader, skum og andet materiale ind imellem for at skabe perspektiv og tekstur.


Sådan ser den ud nu efter jeg har fået sat alle tre dele sammen igen, tilføjet en masse bjerge og sten - nu skal det bare males. Det er egentlig en noget længere process end det måske lige ser ud til. Først skulle jeg selvfølgelig have afmærket hvor hver enkelt stykke skulle sættes og så have skåret dem ud, men pladerne kan jo ikke bare være flade, så jeg brugte min hobby kniv, til at skrælle noget af det af og skabe et mere rugt look. Derudover tilføjede jeg en masse skum, for at dække de forskellige huller, jeg havde dog ikke lige forventet, at det ville udvide sig så meget efter en times tid, så det endte ud med en masse sand papir - og endelig fik jeg skabt nogle bjerge og sten. Der skal nok komme et lidt bedre billede engang efter på tirsdag når jeg forhåbentlig er færdig med at male det. 


Jeg endte også med at blive lidt længere i tirsdags og snakkede med min lærer, fordi jeg er så frustreret over de skide grupper. Det er bare frustrerende at vi aldrig selv kan vælge vores grupper, at vi ikke bare for engangs skyld kan få lov til at være i en god gruppe, med folk jeg ved arbejder hårdt og der altid er der til tiden og får lavet deres ting, med folk der rent faktisk er gode til det de gør og vi derfor ville kunne skubbe og udfordrer hinanden allesammen endnu mere. Han kunne sagtens forstå mine frustrationer, men synes bare jeg skulle fokusere på hvad jeg fik ud af det i glæden i at lære fra sig - men ja okay det er squ også fint nok at lære fra sig, men hvis det ik er til nogen der virker særlig begejstret for det sys jeg squ ikke det er det værd og nogle gange ville det bare været rart at kunne få noget retur også. Han påpegede dog at der en grund til at han ikke puttede de stærkeste personer i samme gruppe og at de skulle stabilisere de andre (mig) og at han også sagtens kunne se hvem der lavede det meste i vores gruppe og hvem der faktisk havde styr på det. Og bare det at jeg er ene om en scene og de er tre om den anden, sagde jo alt. Så jeg er virkelig glad for, at der endelig er en lærer der bedømmer os individuelt, selvom vi er i en gruppe :)

Derudover er der også sket en masse spændende ved Rolling Greens de sidste par uger. I sidste uge startede vi vores efterårs displays i Culver City - onsdag. Det er ikke en lige så stor butik som de to andre (i hvert fald ikke den afdeling vi arbejder i, de har jo til gengæld en masse store drivhuse osv med blomster, planter og træer), men der var masser at give sig til alligevel. Vi skulle faktisk have designet hele butikken om, så jeg fik udlveret dette skab, et spejl og disse krukker og så havde jeg ellers frit valg på alle hylder til hvordan jeg ville designe det. 

Før                                                           Efter


Jeg følte mig rigtig som en handywoman da jeg stod oppe på en stige, lænende indover de her krukker og skruede ståltråd og skruer i loftet for at hænge dem her op :)



Når man tænker over det, så lyder det egentlig rimelig enkelt, men det tager virkelig noget længere tid end man lige regner med sådan at få designet en hel butik. Første dag var nu ovre.

I mellemtiden der hjemme havde vi allesammen fået en bunke grene og fire forskellige slags garn, der skulle vikles rundt om dem i en bestemt rækkefølge og længde og bruges til et display i Beverly Hills ugen efter, så det var jeg igang med på gulvet på mit soveværelse med Grey's Anatomy kørende på Ipad'en.






Onsdag havde jeg ikke rigtig tænkt over at spare mine arme så meget som muligt, så da jeg kom hjem om aftenen var de ret så ømme, hvilket resulterede i, at jeg stort set intet kunne løfte om torsdagen...

Derfor smuttede jeg med Megan ned på lageret og begyndte at sortere de nye varer der skulle op o butikken...


... og sætte priser på dem.


Uh ja det var spændende, men jo noget der skal gøres, man må jo tage det sure med det søde :)


Vi er jo også rigtig kommet godt igang med forberedelse for alle vores jule display - vi skal faktisk om designe alle tre butikker. Der er i alt 15 forskellige tema'er/historier fordelt ud på de tre butikker, nogen af dem går igen i alle tre og nogen af dem bare i to af dem. Der var efterhånden begyndt at komme en masse varer og pyntegenstande hjem på lageret og alt stod i en kæmpe bunke. Megan var stille og rolig begyndt at sortere i dem allesammen og dele dem ud til de forskellige tema'er. Dvs åbne kasserne op, finde leverandøren i vores papirer, finde det rigtige billede af produktet, finde ud af hvilket display det skal være en del af på alle vores lister, finde ud af hvilke butikker det skal i og dermed sortere det ud - åh ja det er en lang process, men jeg elsker jo at organisere og sortere ting, så jeg hyggede mig faktisk med det.


I denne uge var det Beverly Hills butikken der stod for tur. Første projekt var at få malet en masse - tjah ragelse kan man vel godt kalde det - hvidt. Der har bare været hedende varmt de sidste par uger og det var bestemt ikke anderledes denne dag - mindst 30 grader, så det var hot at sidde uden for og male.


Jeps i vil se resultatet snarest...


Mens de lå og tørrede, gik Mega og jeg igang med dette display.


Vi skulle lige have organiseret hvordan de skulle hænges op på væggen.


Og et par timer, en masse sved og slæb senere så det noget anderledes ud :)




En hel butik der skal om-designes på bare 2 1/2 da, er et kæmpe arbejde og specielt når der er en masse ting der skal byttes om, så butikken lignede ret meget et stort rod, udover de displays vi stille og roligt fik gjort færdig. Derudover var varmen også bare mega trættende - så da klokken blev 18 og vi havde været aktive og igang siden klokken 9 var vi godt brugte.

Hahahahahaah, det her er beviset på, at jeg var rigtig godt træt. Da jeg stiger på bussen står de her to piger nede foran og jeg undrer mig flere gange over hvorfor de mon er veninde fordi de ikke lige umiddelbart ville ligne nogen der ville hænge ud sammen - ret så forskellige kan man sige. Jeg undrer mig over det et par gange og først da der var plads længere nede og vi sad ned gik det pludselig op for mig da de begyndte at sidde og holde om hinanden - haha de var lesbiske og så gav det jo lige pludselig meget mere mening at den ene så ret så meget mere drenge ud end det andet det var ret så feminin, omg Anja vågn dog op ;)


Så er vi endelig tilbage til idag torsdag. Da jeg sad og spiste morgenmad hoppede den her lige op på min mobil - wow 4 måneder siden det blev officielt, det havde jeg da fuldstændig glemt, meen okay, Søren nævnte heller ik noget, så tror umiddelbart heller ik han huskede det ;) Meen dejligt at tænke på er det da helt sikkert, selvom jeg føler det er meget længere end 4 måneder.


Jeg kunne squ ik helt lade vær, det er jo vildt kl 7 om morgenen var der allerede 20 grader :o Jeg siger jer, det er altså mega hot - og så uden air condition på arbejdet - pueha!


Haha, så synes jeg også lige, det var lidt sødt at jeg nu for første gang i meget lang tid kunne lave en lille fletning i mit hår :p


Tilbage til Rolling Greens kl 9 i morges havde Mega og Raychel hængt alle vores fine hvide dele op på væggen og jeg fortsatte male arbejdet, for at dække skruer og andre skrammer de havde fået fra at blive hængt op og flyttet rundt på.


Hvis man kan blive hvid-blind (eller hvad fanden man nu skal kalde det) var det i hvert fald hvad jeg var efter at have brugt en to timer på at male alle genstandene en gang til - hvidt på hvidt.

Det blev dog et mega fedt resultat synes jeg og noget ret så fedt væg pynt! Altså jo ikke noget vi ville sælge, men det pynter ganske udemærket :)


Dette display lavede Raychel igår, men jeg synes det er så flot og elegant at i også lige skulle se det.


I venstre hjørne hænger alle de kviste vi har lavet over de sidste par uger (eller halvdelen, den anden halvdel skal ned til Costa Mesa i næste uge).


Jeg undskylder den knap så gode kvalitet min Iphone udviste i morges ;)

Helen lavede dette display.


Åh ja  lige en lille ting jeg satte sammen igår aftes inden vi gik hjem.


Idag fik vi gjort display'et med alle de hvide dele færdig overfor det blå display vi lavede igår - uh det så bare så godt ud og specielt når man går forbi dem begge to. Det er simpelthen bare en af de ting jeg virkelig elsker ved butikken - alt er designer og dekoreret så flot, der er intet der bare står på reoler :)


Det virkede helt forkert at gå og sætte græskar og efterårs farvede blomster på plads i over 30 graders varme...





Jeg synes det giver en ret fed effekt med alle vores hvide dimser på væggen og bryder, blomsterne, græskarerne og lysene rigtig godt.


Imod slutningen af idag fik jeg også lige lov til at lave dette display om for nu 4. gang, det bliver efterhånden svært at finde på noget nyt til hver gang, meen med et par nye produkter her og der lykkedes det vidst ganske udemærket :)


Lige et par close-ups af nogle af de ting fra de sidste to dage :)







Pueha det har været to rigtig lange og hårde dage. Det er noget mere krævende konstant at være kreativ end man lige regner med, varmen gjorde det ikke nemmere og så er mange af tingene også bare rimelig tunge. Vi blev næsten færdig inden vi smuttede hjem idag - Raychel og Megan kommer imorgen og ordner de sidste par småting. Det føltes virkelig dejligt til sidst da der efterhånden var noget bedre styr på det hele. 
Jeg tilbød også Megan, at tage til Culver City i morgen og fortsætte med at organisere jule tingene, meen nu ser vi altså lige hvor frisk jeg er på det i morgen når jeg vågner, det er jo ikke noget hun forventer af mig, men jeg ved hun virkelig ville sætte pris på det - nu må vi se :) 

Jeg har også bare været så træt de sidste to dage efter først at være hjemme ved en 20-tiden at jeg ikke engang har orket at tage ned og træne - det er altså ret så vildt siger jeg bare. Derfor er det helt sikkert op på spinning cyklen i morgen igen :)

Oh wow, så blev klokken alligevel også 22.30 og nu kan mine øjne snart ikke holde sig åbne længere, det må betyde jeg skulle ligge mig helt ned under dynen.