tirsdag den 18. december 2012

I'm freezing in DK ;)

Skønt at være i DK igen, men uuhhhh hvor er her bare koldt.... Det var en rigtig lang flyvetur hjem, det tog ca. 26 timer fra jeg forlod min lejlighed i LA, til jeg var hjemme i Hjerndrup igen, men hvor er det bare dejligt at se min familie igen. 
Lørdag havde min søster inviteret til fødselsdag/julefrokost, så det var en rigtig god mulighed for at se dem allesammen igen. Også rigtig dejligt med en masse god dansk julemad igen, meen min mave kunne desværre ikke helt holde til det. Efter jeg nu har spist sundt i så længe, er min mave ikke lige vant til sukkerbrune kartofler, sild og gammeldagshvidkål ;) Haha. Men lækkert det var det.

Igår havde min far fødselsdag, så da min mor var hjemme fra arbejde og han holdt tidlig fri, ja det sker sjældent, meen det sker engang i mellem, kørte vi allesammen til Flensborg for at julehygge. En rigtig hyggelig dag i julens skær, med god mad, godt selvskab og en frysende vind (i hvert fald i min mening) de andre mener jo, at det er lunt i forhold til sidste uge. Meen i forhold til 20 grader i LA, synes jeg nu ikke det er særlig lunt.

Idag smutter jeg til storcentret for at ose lidt rundt med Lopper, uh det bliver godt at se hende igen, jeg har ikke set hende siden vores nytårstur i Las Vegas sidste år. Bagefter går turen til Esbjerg, hvor jeg skal mødes med min veninde Sidsel, der også var au pair i SF. Om aftenen tager jeg lige et smut hjem til min danske flirt; Søren :) Haha ikke så praktisk når man bor flere tusinde kilometer fra hinanden, meen det er altid dejligt at have en at hygge sig med når man er i DK ;) Haha. 

Igår var jeg også lige inde og tjekke vores portal ud på skolens hjemmeside og nu er alle mine karakterer endelig kommet op.

For mine top karakterer er jeg kommet på rektorens æres liste - uh det må man vidst godt tillade sig at være stolt over. Fuck hvor er det bare fedt at det hele er gået så perfekt og så i mit første semester ;) !!! Det er dejligt at al det hårde arbejde endelig betaler sig af :)



torsdag den 13. december 2012

First step - LAX airport

Første step - Los Angeles lufthavn. Klokken er nu 7.15 om morgenen og jeg endte med at få en times søvn. Jeg tror jeg var alt for spændt, til at jeg rigtig kunne sove ordentlig, men så kan jeg forhåbentlig også sove et par timer ombord på flyet til Minneapolis, det er trodssalt fire timer. Det var godt nok lige før jeg ikke kom med shuttlen. De ringer normalt når de er et par minutter væk og det gjorde de skam også, men hver gang jeg tog den var der ikke nogen der sagde noget. Hmm da jeg kom ned, bøvlede rundt med alle mine kufferter, havde damen været lige ved at køre. Hun var godt nok ikke i specielt godt humør, sagde ikke godmorgen og rullede øjne af mig da jeg var på vej ind i bilen. Ej men altså det kan godt være det er tidligt om morgenen, men det skader vel ikke med et lille smil og et godmorgen. Ja, ja jeg kom til lufthavnen, fik tjekket begge mine kufferter ind og sidder nu ved gaten og venter på at kunne få lov til at gå ombord, der går nok en 30 minutters tid endnu. Et skridt nærmere Danmark, hvor er det fantastisk :) Vi ses snart!!

A succesful first semester :)

Klokken er 00.12 og jeg sidder i stuen, med Criminal Minds og mit kalenderlys tændt. Den ene kuffert er fuld ud pakket med 23,3 kilo i, mest bestående af julegaver, ting for andre og 5 af mine scrapbøger. Jeps dem har jeg valgt at tage med hjem i denne omgang, så er der da det mindre senere og så kan alle jer der gerne vil se dem, også endelig få dem at se :) Den anden kuffert er næsten pakket også, der mangler bare lige det sidste tøj der hænger til tørre.


Jeg bliver allerede hentet af shuttlen kl. 5.45 så lige nu overvejer jeg bare at holde mig vågen, så jeg kan sove på flyet og måske være lidt mere med på den danske tidszone :) Mine øjne er godt nok ved at være trætte, så det kan godt være det ender med et par timers søvn alligevel. Jeg kan godt mærke at min krop ved at den er fuldstændig færdig med skole osv nu. endelig kan det slappe af, hvilket også betyder at jeg har haft det dårligt idag, jeg tror først det er nu den rigtig realisere for smadret og brugt jer er, efter mange nætter uden megen søvn og stress over eksamener og projekter osv.

Jeg havde en rigtig god afslutning på mine eksamener. Jeg var ret nervøs for historie, men jeg ved at jeg kun havde en fejl på testen og jeg føler mit essay gik rimelig godt, ikke perfekt, men bestemt okat, så forhåbentlig betyder det, at jeg kan blive på et A-. Jeg får først min endelige karakter her i weekenden - spændende. I min Color and Design Theory klasse fik jeg en 100% for mit projekt = A.


Bagefter havde vi også en skriftlig test, men jeg har regnet ud at det vidst ikke kan gå galt, jeg skulle med 99,9% sikkerhed gerne blive på mit A :) Så indtil videre 5/6 A'er i mine afsluttende karakterer, nu venter jeg bare på historie.

Disse gode afslutninger, måtte helt sikkert fejres, så jeg mødtes med Gabrielle på en Hawaiansk restaurant: Roy's, til en lækker middag, og mit første glas sparkling wine i længe. Tror næsten ikke jeg har drukket siden jeg var i Danmark i september  - ah skønt!!


Det er vildt underligt at jeg bliver hentet om lige godt 5 timer og endnu engang er på vej til lufthavnen.  Jeg føler nærmest det var for et par uger siden jeg rejste hertil sidst, selvom det på den anden side virker som om der er gået evigheder, fordi der bare er sket så meget. Det er vildt at der allerede er gået et helt semester og at der kun er 6 mere tilbage før jeg er uddannet som Visuel Designer. Jeg var inde og snakke med min vejleder idag, bare for at vide hvad jeg kan gøre og holde alle mine muligheder åbne. Det er måske muligt at tage en indretningsarkitekt linje og stadig blive færdig på samme tid, men i stedet for med to uddannelser, hvis altså jeg kan knokler hårdt og tager flere klasser samme semester :) Nu må vi se, det kunne i hvert fald være spændende, meen det kræver selvfølgelig lige at der også er penge til det. Så frustrerende at det er så dyrt at studere herover, træls det skal sætte en stopper for hvor meget uddannelse man gerne vil have :)

Åh ja, det var også lige før at jeg først ville komme hjem på lørdag i stedet for fredag. Efter min klasse, ville jeg gå ind online for at checke ind tidligt, men den ville ikke finde min rejse. Jeg ringede til Delta Airlines og han kunne se at mine fly var blevet ændret mange gange, ja fortalte jeg ham, det var derfor jeg ringede i september for at være sikker på hvad jeg kunne regne med. Så siger han, at han kunne se at mit fly var blevet annuleret i september, det havde de bare ikke lige fået informeret mig om, ej men flot altså!!!! Hvad nu hvis jeg ikke havde checket ind hjemme fra, så havde jeg stået i San Francisco uden fly.... Han kunne tilbyde mig et tidligere fly, men så ville det jo ikke passe med det fly jeg havde fra Los Angeles til San Francisco. Så kunne han give mig et fly fredag i stedet for, så jeg først ville være i Danmark lørdag. Der var det da godt nok lige før jeg begyndte at græde, når man er så tæt på at skulle hjem, er det da ikke til at overskue at der kunne gå en dag mere. Det måtte jeg altså fortælle ham at det kunne ikke lade sig gøre. Han lod mig vente i mindst 10 minutter, inden han havde fået det flyttet sådan rundt, så jeg kunne komme med et fly direkte fra Los Angeles til Minneapolis, dernæst til Amsterdam og så til Billund. Det ender ud med at blive lige så mange mellemlandinger, jeg skal så bare afsted 3 timer tidligere og har 6 timers ventetid i Amsterdam, det er godt nok nederen, men så er jeg i det mindste stadig i Danmark samme tid :) Uh jeg glæder mig helt vildt !!!

See you soon everyone !!!

tirsdag den 11. december 2012

2nd succesfull final :) !!

Lige en lille hurtig update på min eksamen idag. Jeg prøvede at gå tidligt i seng igår, det hjalp ikke helt, jeg sov stadig først lidt over midnat, men i det mindste fik jeg da slappet lidt af. Vækkeuret ringede kl. 6 og så var det ellers en tur ned i fitness centret for 1.5 time, så jeg kunne få en god og frisk start på dagen. Jeg øvede min præsentation igennem to gange og så kunne det vidst ikke gøres meget bedre. Sekundet jeg trådte ind i klassen, begyndte jeg helt at ryste - ej men det er bare så frustrerende at jeg skal blive så skide nervøs hver gang jeg skal præsentere, når jeg har så godt styr på det hele og ved hvad jeg vil sige. Måske det også er lidt fordi jeg følte mig en anelse presset og følte min lærer virkelig forventede en masse af mig. Inden jeg kom ind i klassen mødte jeg en pige fra den klasse før os, hun sagde at de ikke havde været vildt imponeret over deres præsentationer, så det hjalp jo heller ikke ligefrem på det. Hun sagde dog også at vores lærer havde snakket om min taske og hvordan hun var helt vild med den og at hun helt sikkert ville stjæle den - haha ;) Jeg spurgte min lærer om hun ikke havde nogle gode råd til nervøsitet, men hun sagde bare at jeg jo helt sikkert ikke havde nogen grund til at være nervøs - lige præcis, så hvorfor bliver jeg det? Ej, gode råd modtages MEGET gerne. 
Når men anyways, jeg fik charmeret mig indtil at være nr. 2 til at fremlægge og heldigvis efter de første 30 sekunder, lagde nervøsiteten sig og så gik det bare der udaf. Det gik så godt at jeg fik 250/250 point for hele projektet og præsentationen og den bedste karakter endnu engang i klassen. Så fedt endelig at være færdig og kan lukke dette kapitel, selvom det har været vildt inspirerende og interessant. 

Derefter havde vi en skriftlig test, hvor vi skulle skrive ordene på en masse beskrivelser, hun havde sagt at det ville være de præcis samme ord som det ark vi havde fået første dag i klassen, så jeg har de sidste to uger øvet mig på alle de 70 udtryk. For det første er der kun ca. 30 af dem i testen og for det andet var 6 af dem ikke på vores ark, det betød selvfølgelig 4 forkerte til mig, det er jo stadig rigtig godt, men alligevel så irriterende, når jeg ved jeg ville have fået alle 70 for den sags skyld rigtig, hvis der ikke havde hoppet nogle snydere ind. 

Efter timen kunne jeg dog regne ud at jeg alt i alt for den klasse endte op med en score på 97.6% hvilket er rigtig godt, 100% er helt perfekt. Jeg er rigtig godt tilfreds og stolt af mig selv. Jeg snakkede også med hendes assistent bagefter, hun har selv gået på FIDM for nogle år siden, på samme linje og arbejder nu for hende med forskellige projekter. Jeg snakkede med hende om at fordi jeg jo er international, kan jeg ikke arbejde i mit første år, så hvis de på noget tidspunkt har brug for noget frivillig arbejde eller noget i den stil, så ville jeg meget gerne hjælpe. Det havde de helt sikkert på forskellige tidspunkter i løbet af året, så hun ville meget gerne kontakte mig når de havde brug for det. Hun nævnte også at hendes veninde arbejde som Set Designer (dem der dekorerer scenerne til film) og hun ville også give hende min email adresse, så hun også kunne kontakte mig hvis hun fik brug for noget hjælp - så fedt altså :)!!!!

Her til eftermiddag havde jeg en aftale til en Brazilian wax og en lower leg wax, uha og jeg som troede brazilian gjorde ondt, når det er første gang på benene sveg det altså også rimelig meget vil jeg nok sige ;) 

Derefter mødtes jeg med Jenna ved Cheese Cake Factory, hvor vi fik en dejlig sidste middag sammen, og for at fejre vores rigtig gode resultater selvfølgelig. Det bliver så underligt ikke rigtig at snakke med hende de næste 4 ugers tid, når jeg er vant til at se hende hver dag. Nu skal vi selvfølgelig have alle vores klasser sammen næste semester, så mon ikke jeg kommer til at se hende nok der ;) Haha...

Det er sådan en smuk udsigt at sidde ved når man sidder her og spiser, rigtig flotte julelys, lys i springvandet og jule musik. Jeg tror godt nok først det går rigtig op for mig at det er jul når jeg er i DK på fredag, med forhåbentlig en masse sne.


Åh ja på vej ud til bilen så vi at de havde udsalg i H&M, så en lille belønning skulle der da lige til ;)

Nu var planen egentlig at studere en masse historie, men seriøst min hjerne er helt og absolut gået på juleferie. Jeg har okay styr på det, men ville gerne læse noget ekstra, men det bliver simpelthen ikke i aften, nu vil jeg i stedet for prøvet at få en god nats søvn, selvom det jo ofte ikke hjælper mig at sove længere, men så kan jeg i hvert fald lige gå over det med friske øjen i morgen. Det er nu heller ikke fair at have to eksamener på samme dag. Jeg har minimum en time imellem mine to fag i morgen, så jeg regner med at bruge den på at læse op til min sidste time :)

Nu hopper jeg under dynen, med en lille kage Analisa har taget med hjem til mig - godnat :)

mandag den 10. december 2012

First Final was a succes !!!

Første klasse i denne uge med eksamener er nu vel overstået :) Jeg fik den højeste score indtil videre for min tegning, 9,8 ud af 10. Han sagde at det var lige ved at være perfekt, men at han ikke engang kunne gøre det perfekt nok til en ren 10'er - wuhuuu fedt. Alt i alt ender jeg altså op på 96% dvs. et stort solidt A :) Dejlig afslapning på min første dag.


Efter en tur ned omkring posthuset for at købe frimærker til mine julekort, gik det ellers lige hjem mod lejligheden, for at øve mig på min fremlæggelse og læse til min eksamen i morgen. Lige hjem blev det ikke, da jeg kom til motorsvejen broen, var der masser af politi biler og en brandbil holdende oppe på broen og spærrede det hele af. Jeg anede ikke hvad der var sket, men det betød selvfølgelig at jeg måtte gå hele vejen uden om den blok. Da jeg kom over på den anden bro, kunne jeg se at al trafik i den ene side var stoppet og at der var en stor luft madres nedenunder broen, det virkede squ underligt, indtil jeg opdagede at der stod en mand på siden af broen. Ingen tvivl om hvad hans plan havde været. Så bliver man selvfølgelig nysgerrig og skulle da lige tage et par billeder, men da der ikke var sket noget efter en 10-15 min. tænkte jeg at det nok var lige så smart bare at tøffe hjemad og komme igang. 


Længere oppe af en sidevej kunne jeg se der stod en masse folk, så det skulle jeg da alligevel lige tjekke ud. Her havde man et endnu bedre syn på manden der bare vandrede frem og tilbage på skiltet. De andre sagde at han indtil videre havde været der i en halv time. Helt ærligt så synes jeg det er totalt spild af ressourcer, eftersom han nu ikke kan gøre noget, springer han ender han nede i luft madressen og bliver giver jo ikke rigtig nogen mening, så helt ærlig hvorfor spilde så mange menneskers tid på det? Men okay, underholdning gav det da helt sikkert...


Lad os se, hvad er der ellers sket henover weekenden. I fredags var Tessa og jeg med Analisa og hendes kæreste Eddy til noget Comedy - Blues noget her nede downtown. Ja okay, fotografen var altså ikke særlig god til at holde en iphone stille ;) Det var squ egentlig meget underholdende, lige udover at Analisa selvfølgelig synes vi skulle sidde på forresten række, så de kunne gøre grin af os, hvilket selvfølgelig førte til, at de allesammen havde kommentarer rettet mod mig. Dejligt nok, var de allesammen komplimenter - haha :)



Så har jeg jo også fået nogle dejlige weekends/adventsgaver.



Derudover fik jeg søndag gjort hele mit projekt færdig. For at det ikke skal være helt løgn ser i mine damer og herrer over 100 timers arbejde, jeps det er tidskrævende at være kreativ. Jeg fik langt om længe bøvlet mine håndtag færdig, det tog også en helveds langtid og da jeg så endelig havde fået dem sat på, havde jeg selvfølgelig glemt at jeg skulle skrive hendes navn på dem, så det måtte jeg gøre bedst muligt uden at lægge dem ned på bordet. 


Nu er det hele klar til at blive præsenteret på tirsdag/imorgen.


Uh ja, for lige at komme ind på nogle lækkerier, så har jeg også fået læst Fifty Shades færdig, Mums nogle lækre bøger, glæder mig godt nok til at se filmatiseringen af den, for hvordan får de lavet den, uden det bliver en pornofilm, ja jeg spørger bare :) Hvis du ikke allerede har læst den, kan den i hvert fald godt anbefales!! Meen må sige at jeg nu har set et eksemplar af den danske udgave også, den engelske er helt klart bedre ;)


Jeg har selvfølgelig min fine julesok hængende, som jeg fik af Laura sidste år.


Søndag aften gik jeg ellers igang med at læse til min historie eksamen, som er skriftlig. Jeg fandt pludselig ud af, at der var hele 120 sider, så den blev også 2 om natten inden jeg gik i seng. Der er bare så mega meget at huske, det er helt sikkert den eksamen jeg er mest nervøs for.


Åh ja, så skulle jeg jo lige ind og se om jeg kunne finde en sweater eller to i Express idag, så jeg ikke dør helt af kulde når jeg kommer tilbage til DK. Det endte med at jeg prøvede mindst 15 på, og inden kunne du, meen så faldt jeg da lige over denne lækker sag og kom vidst til at fejre mit fine resultat med en lille belønning ;)


Jenna er næsten lige taget hjem, vi har gået over vores præsentationer et par gange, så nu skule jeg nogenlunde være klar til i morgen. Uanset hvor klar og forberedt jeg føler mig, ender jeg alligevel altid med at være mega nervøs når jeg først står der oppe og imorgen er der til og med en ekstra person der skal lytte på, så det gør det da bestemt ikke bedre. Jeg er nu sikker på det nok skal gå godt, men kunne jeg da bare lade være med at blive så nervøs, ville det da være dejligt. Jeg ved ikke om det er fordi jeg efterhånden har kigget for meget på min taske, at jeg synes der mangler noget på forsiden, men nu fik jeg selvfølgelig lige givet mig selv endnu mere arbejde. Jeg prøvede at lave en lomme ud af de remme jeg har brugt til mine håndtag, meen det endte ikke helt som jeg ville. Så var min plan at putte nogle flere af de små sommerfugle som jeg har brugt i mit fashion show derpå, men jeg kan simpelthen ikke få det til at se balanceret ud, uanset hvordan jeg placerer dem. Nu lader jeg det ligge og kigger på det i morgen inden min time. 

Jeg har egentlig været på biblioteket idag for at låne nogle historie dvd'er, men min hjerne kan simpelthen ikke tage mere ind for idag, så selvom jeg har siddet og set det, er der ikke rigtig noget af det der siver ind. Derfor har jeg nu besluttet mig for rent faktisk at gå i seng før midnat og få lidt mere søvn inden jeg skal op kl. 6 i morgen tidlig for at gøre klar til at tage ned og træne. Min sidste træning inden jeg vender snuden mod DK. Jeg håber virkelig bare jeg kan få mulighed for at træne i DK, for selvom det er ferie og jeg burde slappe af, har jeg virkelig ikke lyst til at miste noget af den muskelmasse jeg endelig har fået bygget op. Jeg skal hjem til Søren (min danske flirt) (ja jeg ved godt det er knap så smart med en flirt i DK, meen så har man da en at hygge sig med i DK haha) i næste uge, som er nede at træne hverdag, så jeg regner i hvert fald med at smutte en tur derned sammen med ham. Da jeg prøvede sweatre idag, var selv en str. 6 i bukser for store til mig, og de havde selvfølgelig ikke en 4. Det er simpelthen så fedt, endelig at være nået så langt ned, selvom jeg aldrig har været overvægtig har jeg altid ønsket mig en mere trænet krop, hvilket jeg bare er så tæt på nu, det er så fedt altså. Lige ud over når bukserne bliver mindre i størrelserne, bliver de også kortere i benene og der er alt for mange af mine bukser i skabet jeg ikke længere kan passe ;)

Åh nu vil jeg hoppe i seng og få noget søvn inden min store dag i morgen. Ønsk mig lige held og lykke og tænk på mig i morgen aften engang efter kl. 21 dansk tid :) 
Under tre hele dage og så er jeg på vej til DK, det er fuldstændig vildt at de tre måneder er gået så stærkt, det er slet ikke til at forstå, men hvor glæder jeg mig bare helt vildt til at komme hjem og fejre jul i år. Jeg har dog ikke pakket noget som helst endnu, det bliver nok ikke før onsdag aften, meen hva fanden jeg kan vel sove i flyet, det er da trodsalt 10 timer. Nu håber jeg bare ikke, at der kommer så meget sne, så det bliver forsinket i Amsterdam. Uh og i øvrigt, tager jeg nogle af mine scrapbøger med hjem - såå hvis nogen af jer er interesseret i dem, befinder de sig snart på Hjerndrup Stadsvej :)

Når ha' en god dag allesammen, jeg siger godnat for denne omgang :)

torsdag den 6. december 2012

Last week with finals!!

Vi har stadig intet internet i lejligheden, det skulle meget gerne komme i morgen - fredag. Derfor sidder jeg lige nu over i The Idea Center, og laaner en computer til at opdatere lidt her :) Lad os se hvad der er sket siden sidst.

Jeg har jo forresten holdt Thanksgiving i Santa Barbara, men billederne ligger paa min computer og jeg kan derfor ikke uploade dem nu, saa det oplaeg maa ligek komme op en anden dag.

Da jeg kom hjem om loerdagen var Grace flyttet ud, saa jeg tog et smut ned til Target for at koebe tallerkner og et par andre smaating som var hendes jeg derfor manglede. Paa det sidste har jeg haft svaert ved rigtig at foele mig hjemme her, jeg ved ikke om det evt har noget at goere med at der har vaeret saa meget boevl med lejligheden, men derfor fandt jeg lige nogle forskellige hygge ting i Target, for at goere mit vaerelse og badevaerelse endnu mere hjemlig :)

Jeg fandt et nyt sengetaeppe med tilhoerende puder til og et canvas billede til at haenge over min seng. Det er egentlig meningen, at jeg vil have fremkaldt et af mine egne billeder jeg har taget paa et stort canvas, meen jeg kan simpelthen ikke beslutte mig for hvilket et det skal vaere...


Til badevaerelset fandt jeg en ny lille reol, med billedramme og et lille soedt canvas til vaeggen.


Derudover fandt jeg en lille kurv til at have en blomst i og nogle produkter og nogle nye glas og saebedispenser :) Saa meget mere hyggeligt nu ;)

Jeg fik ogsaa lige koebt tre nye hylder til vaeggen, de sorte jeg koebte i IKEA i sin tid, som jeg aldrig har faaet haengt op, proever jeg at saelge i stedet for. Det er foerste gang jeg har proevet at haenge hylder op med bor osv. haha og det kunne ogsaa godt ses, de er altsaa ikke 100% lige alle sammen og den ene hylde havde jeg aabenbart planlagt at haenge op to gange, saa det ene saet huller blev lidt for langt fra hinanden - laenge leve hvid tandpasta ;) Haha. Det er der man fortryder man ikke bor taettere paa sin far...


Jeg har lige afsluttet min sidste klasse igaar inden eksamnerne starter naeste uge og underligt nok foeler jeg mig faktisk ikke stresset - hvilket er vildt dejligt. Jeg kan dog stadig ikke rigtig sove om natten, den anden nat sad jeg oppe til kl. 3 og vaagnede alligevel allerede kl. 8. Efterhaanden synes jeg ogsaa bare jeg er mere traet naar jeg faar over 7-8 timers soevn, end hvis jeg kun faar en fire stykker :) Naar vel, der er stadig mega meget at lave her til sidst, men jeg foeler jeg har godt styr paa det, kan maerke det betaler sig af at vaere godt forberedt fra begyndelsen af...

I tirsdags havde jeg min praesentation af mit Fashion Show, jeg kan nu se at billedet nedenunder faktisk ikke er det helt faerdige billede, men det maa lige komme ind senere, naar jeg tager et billede af det hele samlet. Som altid var jeg mega nervoes for at skulle fremlaegge og ved virkelig ikke hvorfor, for det ender jo altid med at gaa godt i sidste ende, det skal jeg altsaa lige laere at faa mere styr paa. Da vi allesammen havde praesenteret, gik vi igang med at arbejde videre paa vores tasker, mens vores laerer snakkede med os en-en. Vi skulle selv komme med en kritik af vores projekt og fortaelle hende hvordan vi synes det var gaaet, hvilket jeg hader, for jeg vil da ikke sidde og paapege de ting jeg synes jeg kunne have gjort bedre osv. altsaa jeg skulle da noedig paapege noget hun faktisk ikke havde set.. Haha. Naar men alt i alt, var hun rigtig godt tilfreds med mit arbejde og hun synes specielt mit design og kreativitet var helt fantastisk. Der hvor jeg havde sat mine smaa lamper op var der en lille smule lim synligt, saa det trak 2 point ned, saa alt i alt en score paa 98/100, hvilket jo er et solidt A ;) !!


Eftersom vi skal praesentere det hele naeste uge og derefter har vores skriftlige eksamen, var hun ikke sikker paa, at hun ville faa tid til at snakke med vores alle sammen, saa hun brugte noget tid paa det nu. Hun fortalte mig endnu engang hvor glad hun var for at have mig i klassen og at jeg var utrolig talentfuld. Hun fortalte mig at mine evner for at kunne se helt ned til de mindste detaljer, var en gave at have og at det kunne faa mig rigtig langt. Hun sagde at jeg skulle blive ved med at holde fast i den pasion og viljestyrke jeg havde til at fuldfoere hvad jeg gik i gang med og at jeg skulle bede min laererer om altid at udfordre mig nok, saa det ikke blev for nemt for mig. Derudover sagde hun ogsaa, at hun helt sikkert synes jeg ville vaere en oplagt kandidat for aarets elev. Jeg blev bare saa overvaeldet og vidste naesten ikke hvad jeg skulle sige. Det virker bare saa vildt, at lille mig, kan faa saa store ord at vide fra en saa vigtig person i industrien som hende, hvor er det bare vildt fedt!!!! Man maa sige at jeg er kommet til det helt rigtige sted ;)

Videre til min taske, som stadig ikke er faerdig, men jeg naermer mig med hastige skridt nu, eller i hvert fald solide skridt. Jeg ved at for mange ser det her bare ud som om det er fire stykker pap med stof paa der skal saettes sammen, med et par sommerfugle uden paa, men det er saa meget mere end det.

Saadan saa den ud for en uge siden, da jeg proevede at laegge mine sommerfulge op paa forsiden af den, som de skulle sidde.


Jeg fik limet siderne paa i klassen i sidste uge og skulle, nu lave nye stykker til det indvendige og lave haandtag, saa det hele kunne saettes sammen.


Min ide med haandtagene var at lave dem i den samme laeder som jeg brugte paa mit inspiration board. For at haandtagene ikke bare haenger og er loese skal vi bruge et materiale, der er lidt ligesom pap, men naar man goer det fugtigt kan man forme det som man gerne vil have det. Jeg brugte lang tid paa at skaere nogle helt praecise og lige stykker ud, fik det endelig formet og lod det toerre natten over. Derefter skar jeg mine strimler ud i laeder og limede dem fast til pappet, nu var planen bare at sy dem sammen i kanten, med en sort traad, saa det kan ses uden paa. Jeg gik ned til Gabrielle for at laane hende symaskine, men det var alt for tykt at se igennem, saa traaden knak :/ Skoent... Jeg maatte i stedet for tage op paa skolen tidligt for at bruge deres symaskiner. Hvilket jeg i oevrigt ikke havde nogen ide om hvordan virkede. Heldigvis moeder jeg en af mine venner paa vejen, der er Fashion Designer og han ville meget gerne vise mig hvordan det fungerde. Jeg havde selvfoelgelig bare ikke lige taenkt over, at man selv skulle have sit eget traad med, saa jeg smuttede ned i begge de butikker vi har paa skolen, men ingen af dem havde noget sort traad - typisk... Naar jeg kunne faa lov til at laane noget af hans det hvide. Det ville selvfoelgelig heller ikke lykkedes at sy igennem det med skolens symaskiner, saa jeg endte med at rive papet ud og sy det uden, eller dvs han syede den foerste for mig, det skulle jeg da aldrig ha gjort, min var saa meget mere lige :) Men det viser sig saa, at vi skal bruge det der pap noget, saa nu blev vi enige om, at jeg kan sy hver enkel del af laederet foerst og saa lime det paa bagefter, saa er de godt nok ikke syet sammen, men det giver stadig den samme effekt. Det skal jeg hjem og arbejde paa idag, hvor bliver det bare skoent at kunne saette det sidste paa min taske og saa har jeg stadig tid til at lave noget ekstra hvis det er.

Saadan ser den ud indtil videre. Sommerfuglene er kun limet paa i midten, saa de kan bevaege sig.


I mit sidste projekt for Color and Design Theory, skal vi lave 6 forskellige designs, der hver isaer skal indeholde forskellige farvetemaer.
1. Monochromatic, hvor det er en farve, men forskellige values. (Undskylder mine engelske termer, men jeg kan ikke huske de danske ord)
2. Analogous, tre farver ved siden af hinanden paa farve hjulet.
3. Complementary, to modsatte farver paa farvehjulet.
4. Triad - tre farver der ligger modsat paa farvehjulet.
5. Split complementary, en farve og de to farver der ligger modsat paa farvehjulet
6. Dobbelt complementary. to farver ved siden af hinanden, der ligger modsat med to andre farver ved siden af hinanden.

 Saadan ser min sketch ud.


Jeg har gemt alle mine farver jeg har malet indtil videre, saa jeg regnede med jeg bare kunne bruge dem, men de var selvfoelgelig ikke store nok, saa jeg gik igang med at male nogle nye - det tager lang tid, eftersom det er vigtigt, at blande den helt rigtige farve.

Og saa igang med at klippe kvadrater :)


Siden sidste har vi jo ogsaa ramt 1. dec. Jeg havde faaet en pakke med mig fra DK da jeg var der i september som jeg maate aaben d. 1. Det blev gjort sammen med Jul paa Kronborg, jeg siger mange tak til mormor for den fine julegave sidste aar :)


Wuhuu pakkekalender gaver til de to foerste weekender i december - nice ;)


Et saa fint billede af mor og maggie i nisse huer, de vaere fundet frem til i sommers fra gemmerne, for at kunne tage det billede. Skoent med lidt ekstra $ til den fattige studerende, det kan altid bruges. Heldigvis er det da indtil videre kun blevet til havregroed om morgenen, maaske det aendrer sig efter jul ;)


Jeg fik ogsaa et ark med julehjerter, saa de blev lige fletter i sengen.


Det spisebord vi havde i stuen foer, var Grace's saa jeg havde vaeret inde og bestille et nyt. Ca. 1/100 butikker paa nettet kraever at se mit ID naar jeg bruger mit internationale mastercard herover og det var selvfoelgelig moebel butikken. Jeg kunne enten faxe en kopi derned, eller komme ned forbi med det. Da jeg alligevel vaagnede tidligt loerdag (faktisk efter kun 2 timers soevn, det er jo det jeg siger, min krop virker bedst med lidt soevn) taenkte jeg, at jeg lige saa godt kunne faa en loebe tur ud af det og loebe ned til butikken. Det var en god 30 min loebetur, med en del pause i form af lyskryds. Eftersom det var loerdag var der kaempe markede ned i Fashion District, saa der var boder og mexicanere overalt...

Jeg fandt frem og taenkte jeg lige saa godt kunne kigge lidt omkring nu naar jeg var der alligevel. Det har hele tiden vaeret planen at jeg ville have en ny kommode og saelge den anden fra IKEA, saa nu naar de alligevel leverede bordet, var det jo lige saa nemt at koebe den med nu ;)

Hjem igen og ikke laenge efter dukkede min nye roommate Analisia op, sammen med hendes foraeldre og den fyr hun dater lidt ;) Jeg hjalp hende med at barer nogle af tingene op og fordybede mig saa ellers i lektier. Efter naesten en hel uge nu, gaar det rigtig godt, hun virker rigtig soed og vi snakker godt sammen, sikke en lettelse :)

Naar ja saa har jeg ogsa lavet mit eget hjemmelavede kalanderlys, eftersom det heller ikke er noget man kan faa herovre, altsaa amerikanere og deres jule traditioner er ikke noget at raabe hurra for.


Loerdag aften skulle jeg ud til Tessa, hun havde foedselsdag om soendagen, saa jeg og to af hendes andre veninder var inviteret til at komme derud til middag og derefter skulle vi videre paa karaoke bar.

Klar til at tage afsted :)


Det var rigtig hyggeligt hjemme ved hende sammen med hendes vaertsforaeldre, de er bare saa soede!!! Hendes vaertsfar er jo som sagt gode venner med direktoeren af Warner Bros, saa jeg er igang med at komme godt ind paa ham :)

Senere tog vi en taxa ned til karaoke barne og her over er det ikke bare en stor bar med en skaerm og saa kan man skrive sig op til at synge, narj her har man sit eget rum hele aftenen - hvor var det bare fedt. Det var nede i Korea Town, saa musik videoerne, var en masse koreanske underlige videoer, men det var nu meget underholdende. Tessa og jeg gav den hele armen - jeg er glad for det kun var os fire der var i rummet, for jeg er sikker paa det ikke loed saerlig paent, men sjov det havde vi i hvert fald!!!



Aah ja, paa det sidste har jeg bare haft saa meget lyst til en hjemmelavet pizza, men jeg taeller jo kalorier og der er bare saaaaaa mange kalorier i en pizza, saa da jeg var nede og handle mandag aften efter klasse, fandt jeg en opskrift paa en pizza bund uden mel i, altsaa lavet af aeg, smoerreost og revet ost, med lidt forskellige krydderier, jeg var gdt nok lidt skeptisk, men proeves det skulle det da. Det blev faktisk rigtig laekkert, jeg savnede dog stadig broedet, men hvis man taenker paa at det var en pizza til ca. 600 kalorier med fyld paa, sammenlignet med over det dobbelte for en alm. saa var det ganske udemaerket :)

Haha mor, nu ved jeg godt du sidder og taenker at jeg ikke skal blive alt for fanatisk med det her traening og spisning osv. Men lige saa laenge jeg kan huske, har jeg oensket mig en tyndere mave og mere markante arme og det er bare endnu ikke lykkedes mig. Men med haard traening og en god kost er jeg bare rigtig taet paa mit maal nu og hvor foeles det bare vildt godt!! Nu maa vi se hvad min krop siger til al den jule mad jeg skal have i DK ;)

Den anden dag paa skolen, blev jeg lige mindet om, at det jo er LA jeg bor i, de var igang med at optage en scene til en film ude i parken - det faar mig altsaa stadig til lige at stoppe op og tjekke det ud ;)


Tilbage til grunden til jeg rent faktisk sidder her i dag hvor jeg egentlig ikke har skole. I morgens kl. 6, blev der aabnet op for at registrere for vores klasser til naeste semester. Eftersom jeg endnu ikke har internet i lejligheden tog jeg hjem til Jenna efter min spinning klasse igaar aftes. Efter en dejlig lang skype samtale med dem der hjemme og foedselsdagssang for Trine, sad vi selvfoelgelig og snakkede til en et stykker og kunne dermed lige faa et par timers soevn, inden vi skulle vaere klar til at logge ind og registrere. Der var tre af klasserne vi virkelig gerne ville have.

Survey of Western Art 2 - fordi det er den laerer vi har nu og hun er bare helt fantastisk!!
English Composition for Internationale Students - selvom den ligger en fredag morgen, ville det bare vaere en mega god klasse, fordi de klasser for internationale naesten altid er lettere, fordi der er saa mange lever fra Kina :) Det er skriftlig engelsk.
Computer Rendering - fordi det er en 6 timers loerdags klasse, saa vi kan faerdiggoere klassen halvvejs inde i semestret og derfor har en klasse mindre naar vi vores eksamener. Her skal vi igang med at arbejde med Adobe Illustrator.

De fleste elever logger ind tidligt, for at faa de klasser de gerne vil have, saa vi sad rigtig spaendte og klar. Jenna's computer var klar, men selvom jeg opdaterede min side igen og igen kom den selvfoelgelig ikke op, aah det gav mig naesten stress, men endelig kom jeg paa og det lykkedes os at faa dem alle tre som vi gerne ville have dem +

Perspective Sketching - Hvor vi nu skal arbejde med perspektiv tegning, vi kunne dog ikke faa den klasse, med den laerer jeg har nu, men fik en anden en, dog kl. 18 om aftenen, saa torsdag aften bliver sen.
College Math - Er ikke helt sikker paa hvad det indebaerer, men det kan i hvert fald ikke vaere mere end mit A-niveau fra gymnasiet, saa nu maa jeg hellere hjem og kigge lidt paa de notater og begynde at laere endnu flere termer.
Trends, Past, Present & Future - det er en af mine linje fag, hvor vi skal ind og analyserer hvordan trenden har vaeret op til nu og laere hvordan vi kan forudse hvad den bliver fremover, det glaeder jeg mig rigtig meget til.

Mit skema kommer altsaa til at se helt anderledes ud end jeg havde planlagt:

Mandag: 12pm - Trends
Mandag: 3pm - College Math
Torsdag: 3pm - History of Art
Torsdag: 6pm - Perspective Sketching
Fredag: 8:30am - English Composition
Loerdag: 8.30am - Computer Rendering

Det bliver noget mere weekend klasser, men jeg er her jo for at gaa i skole, saa det er vel i bund og grund lige meget hvornaar mine klasser ligger, det vigtigste er bare at jeg faar de klasser jeg gerne vil have. Eftersom vi har baade tirsdag og onsdag til at lave lektier i, begyndte vi at snakke om, at vi maaske skulle tage en ekstra klasse, ogsaa fordi loerdag klassen jo er faerdig naar vi er halvvejs med semestret. Vi ville gerne tage Effective Speaking nu allerede, men man kan ikke registrere sig for mere end 6 klasser (18 credits). Det skal ogsaa lige siges, at det er de faerdeste elever, der overhovedet tager 6 klasser, fordi er saa mange lektier og projekter, men eftersom vi endnu ikke kan arbejde, ville det bare vaere dejligt at kunne taget noget mere nu. Ogsaa fordi jeg gerne vil kunne tage nogle ekstra klasser senere hen, som ikke er paa min linje, men som ligger ind under Interior Design (Indretnings arkitekt) og Set Design, for at jeg kan faa noget mere erfaring med det. Det er nemlig muligt at tage ekstra klasser, de koster bare $500 pr. stk, hvilket er billigt eftersom det er i USA og alle boeger osv er inkluderet - nu maa vi se.

Vi smuttede over for at snakke med rektoren om at tage 7 klasser, men det var ikke noget hun kunne godkende, eftersom hun synes det ville vaere alt for meget. Som hun siger er de fleste af de projekter og afleveringer vi laver paa niveau med industrien, hvilket er noget helt andet end et almindeligt college, saa det ville hun fraraade os. Paa den anden side, kan man altid komme til en klasse og hvis der er plads, melde sig til i klassen og det er ikke noget hun tjekker, saa det kan vi evt. goere i den foerste uge. Vi har de foerste 5 uger til at melde det fra igen. saa man kan sige det skader jo i og for sig ikke at proeve det.

En anden tanke vi gaar og leget lidt med er, at tage til New York for efteraars semestret paa FIT (Fashion Institute of Technologi) Det kunne vaere vildt spaendende at tage et semeste der, bare for se den store forskel og specielt for at faa nogle andre kontakter ogsaa. Jeg skal dog lige have snakket med skolen om det, eftersom det kommer an paa hvordan det kan arbejde med mit visa. Det kunne vaere vildt spaendende og som vi snakkede om, kan vi jo sagtens bare finde et lille vaerelse med plads til to senge og et bord i midten til lektier og saa kan vi vidst godt klare os for et par maaneder ;) Lad  os se, det er jo bare med at have alle mulighederne aabne. Det er ogsaa meget billigere der, eftersom det er stats eget, saa det kunne da vaere en mulighed :) Nu vil jeg arbejde videre med mit projekt og snart vende snuden hjem ad. Jeg haaber meget vi faar internet paa fredag, saa jeg kan opdatere jer omkring mine sidste eksamener osv, men hvis ikke goer jeg det saa snart jeg er i DK :) Paa dette tidspunkt om praecis en uge er jeg paa vej til lufthaven - hvor er det bare vildt at tiden allerede er gaaet saa staerkt :D

Ha' en rigtig god weekend !!!

lørdag den 1. december 2012

50 hours in a project so far and so not done.....

Åh klokken er over 1 om natten og Gabrielle og jeg er stadig i fuld gang med The Hills på computeren og lektier + plus at sy puder. Det er i øvrigt ret sjovt at se The Hills igen nu, hvor man selv lever lidt af det samme liv. Så meget ikke rigtig overhovedet. Det er virkelig ikke muligt at gå i skole, arbejde og have så meget fritid som hun har ;) haha. Åh jeg står og snakker engelsk mens jeg skriver, så undskylder på forhånd min dårlige grammatik :)

Så dette må blive en hurtig update, fordi jeg ikke har internet nede i lejligheden lige nu... Grace flyttede i lørdags (d. 24.) og tog internettet med sig, vi havde egentlig aftalt hun først skulle flytte her d. 1. dec i morgen (eller vel egentlig i dag nu) så jeg troede ikke hun ville tage det allerede. Derfor ingen internet til mig og jeg orker ikke sidde og skrive det hele på min mobil. Altså det korte og det lange er, at Grace er flyttet ud, jeg har nydt at have lejligheden for mig selv i en uges tid og Analisia flytter ind i morgen. Jeg er rigtig spændt på det, men det er også lidt et dårligt tidspunkt eftersom jeg har eksamner om halv anden uge og derefter tager jeg til dk i næsten fire uger :) 

Jeg troede rigtig jeg var rigtig godt med, med alle mine afsluttende projekter og i forhold til rigtig mange andre er jeg nok også.. Men hold da kæft hvor det her projekt med min taske bare tager for evigt. Jeg ved det giver bonus i sidste ende, fordi det er et meget avanceret layout jeg har valgt, men lige nu har jeg ca. brugt 50 timer på det og er langt fra færdig, det er squ lidt frustrerende :)
Uh ja når vi nu er inde på den her klasse, så fik jeg lige det fedest kompliment af min lærer den anden dag. Okay så det er den her lærer som jeg var så skræmt af i starten, fordi hun er rigtig hård, men efterhånden ka jeg mærke at hun er begyndt at kunne li mig. Den anden dag i klassen brugte vi på at lime noget af vores tasker sammen og hun var bare så social og snakkede med Jenna og jeg om hendes kæreste, karriere osv. Da vi skal rydde op og alle andre til sidst er gået siger hun til mig: "Jeg er bare så stolt af dig, jeg er så stolt over du laver det her projekt. Du er virkelig en elite elev, jeg ville ønske alle var som dig :)" Wow, så levede jeg da godt nok bare helt oppe i skyerne resten af dagen, altså at høre det fra hende, det er bare vildt stort. Nu har jeg planer om at høre hende ad om hun ikke kan bruge noget frivilligt hjælp fremover, fordi hun har sit eget firma.

Gabrielle er lige nu i fuld gang med at sy pynte puder til hendes seng, jeg blev simpelthen lige nødt til at have en lille pause fra mit taske projekt og så har sy maskinen nok drillet os mindst 30 gange her til aften - life is great ;) haha.

Nu når det egentlig er 1. dec så skal vi da lige have et julebillede af hvordan man fejrer jul i LA :) Enjoy!!

Jeg vil smutte lidt igen, jeg ville bare lige komme med en hurtig update nu da jeg havde internet :)

torsdag den 22. november 2012

Another one of those long evenings/nights at the kitchen table with homework!!!

Ja det kan da godt være de kalder det Thanksgiving ferie, men altså det hjælper jo ikke noget, når de to dage vi har fri fra skole, alligevel er de to dage jeg ikke har skole. Hvilket altså betyder at jeg stadig har lige så mange lektier for... Vi har nu endnu en af de her skønne lange nætter hvor jeg ender med at sidde oppe til sent ud på natten for at nå at få lavet så mange lektier som muligt. I morgen tidlig kl. 8, kommer Jenna og henter mig og kører mig til toget, så jeg kan tage op til Santa Barbara for at holde Thanksgiving med min amerikanske familie, som jeg var au pair for i 1 1/2 år i SF. Jeg glæder mig sygt meget til at se dem alle sammen og ikke mindst den skønne Asher - nu håber jeg bare at han genkender mig, jeg har forberedt mig lidt på at han måske ikke helt gør. Jeg kommer ikke hjem før en 19.30 tiden lørdag aften, så derfor jeg sidder og laver en masse lektier nu, så jeg ikke får stress lørdag/søndag og ikke behøver at lave så meget mens jeg er i Santa Barbara. 

Jeg fortsætter min gode karakter linje og testede lige ud af min matematik klasse i tirsdags, ved at tage min afsluttende eksamen tre uger tidligt - jeg bestod med et skønt A og behøver nu ikke tænke på matematik før næste semester - det er nu skønt. Specielt fordi jeg godt kan mærke at projekterne for de andre klasser er begyndt at blive noget større og tager meget længere tid. 

Min yndlings klasse er stadig Survey of Visual Communication, hvor vi jo lige nu er igang med at lave vores shopping bag og fashion show. Hvis jeg ikke havde opdaget det i sidste uge hvor jeg skulle skære mine dele ud til min taske, så har jeg i hvert fald fundet ud af det i den her uge. Det er en meget kompliceret taske jeg har valgt at lave, men det er jo også bare typisk mig, at udfordre mig selv så meget som muligt. Jeg fik såmænd også ros af læreren igår, fordi der er nogle blomster på en række på mit yderste lag af stof på tasken. Hver enkel del skulle betrækkes for sig med stof, og så skulle de jo gerne passe, så linjerne var symmetriske hele vejen rundt. Hun fortalte mig bagefter at hun var stolt over jeg selv havde set det inden jeg gik igang, for det var der ikke mange andre elever der ville have tænkt over - wuhuu ;) Haha.

Idag fik jeg min 2. test tilbage i historie og denne gang var det en noget anden karakter, nemlig et dejligt flot A med 75/75 point. Endelig nåede jeg derop, nu skulle jeg bare gerne holde den helt derop, så jeg kan ende ud på mit ønskede A for den samlede karakter.

I morges var først morgen jeg ikke tog ned at træne efter planen. Igår aftes skar jeg mig selv i fingeren da jeg skule vise Daniel hvordan man hurtig kunne snitte chokolade - flot Anja. Men det betød også, at jeg ikke ville kunne løfte nogle vægte. Det irriteret mig faktisk, at jeg ikke kom ned at træne, eftersom jeg heller ikke kommer afsted på fredag når jeg er i Santa Barbara. Jeg må vel på det som en lille ferie fra træning. Jeg er ellers bare blevet så motiveret for at træne så ofte som muligt, fordi jeg virkelig kan begynde at se en forskel nu. Jeg kan mærke at jeg ikke længere er langt fra den krop jeg nok har ønsket mig og tænkt på siden 7. klasse. Det er en mega fed følelse og får mig helt sikkert også bare til at arbejde endnu hårdere for det. Der bliver talt kalorier hver dag med en ny smart app jeg har fundet, der hedder Lose it! Den er skide smart, for man taster bare tingene ind og så regner den det hele ud. Og den regner også ud hvor mange kalorier man må få hverdag i forhold til hvem man er og hvor meget man vil tabe sig, på så og så lang tid. 

Jeg har lige måttet sige farvel til min kære Didde for et par timer siden og nu er her bare stille og ensomt i lejligheden. Det var rigtig skønt at have hende på besøg og kunne få lov til at vise hende min hverdag herover. Jeg kommer helt sikkert til at savne hende omkring mig, men jeg må jo glædes med at jeg ser hende inden for den nærme fremtid. 
Der er ellers også lige en sjov historie fra skolen idag. Didde ville jo rigtig gerne se den og Grace havde sagt at hun havde fået lov til at vise hendes far rundt da han var her. Vi gik hen til sikkerheds disken og spurgte manden om det, men han fortalte at man altså ikke bare kunne tage folk med op på en tur, men at der startede en guidet rundtur en halv time senere, som vi kunne komme med på. Det valgte vi så at vente på. Det var godt nok seriøst, vi skulle vente nede ved disken, på at der kom en mand ned og hente os og førte os så op til 2. etage. Her blev vi skrevet op til turen og kunne så vente en 10 min. tid. Det var jo bare ikke rigtig grund til at de brugte kræfter på Didde, eftersom hun ikke har planer om at gå her eller noget, så efter vi havde sidde og snakket lidt i et par minutter, besluttede vi os for bare at gå op til 3. etage og så kunne jeg kort vise hende rundt. Da vi lige står og kigge på et vindue, kommer ham manden selvfølgelig gående forbi og spørger hvad vi dog laver der? Jeg får hurtig fortalt at vi havde 10 min. vente tid så jeg ville bare lige vise hende det her vindue her oppe (haha total løgn), men han blev altså godt sur og sagde det var strengt imod reglerne og det måtte man ikke. Han ville ikke høre på noget, fulgte os ned igen og skrev mit navn og elev nummer op. Hah det var squ lidt vildt, men har ikke hørt noget fra det. Men helt ærlig hvad vil de også gøre? Det er jo ikke ligefrem fordi vi har lavet ballade. Men når Didde fik altså ikke set særlig meget af skolen, men jeg lærte dog at hvis der er andre der gerne vil se skolen, skal de altså med hele vejen rundt på den guidede rund tur :)

Det betød tilgengæld også, at jeg kunne nå op til den Thanksgiving middag skolen havde arrangeret for de elever der havde meldt sig til. Jeg tænkte nu bare gratis frokost :)

Pueha, nu er klokken over 1, så jeg må vidst hellere lukke ned her og få pakket og det hele, så jeg kan få lidt søvn inden jeg skal op igen 6.30. Jeg har brunkager stående i køleskabet, som jeg skal have puttet i ovnen i morgen, som jeg kan tage med til dem, som en tak for at jeg må komme. Derudover har jeg også købt en blomster dekoration til Mia (Lauras søster) som tak for jeg må komme med til deres Thanksgiving og til Stephanie (hendes mor) som tak for at jeg må overnatte ved dem. Det ligner nu ellers ikke mig ikke at have styr på tingene, men jeg kom jo lige pludselig i tanke om, at jeg ikke ville se dem igen inden jul, så godt jeg havde Trip Trap nisser med hjemme fra DK til julegaver, dog uden julepapir - det måtte lige fikses. Så havde jeg heller ikke tænkt over, at jeg både skulle have en fødselsdagsgave til Asher til denne weekend og en julegave, eftersom jeg jo kun havde en lego bondegård med fra DK. Jeg kunne ikke nå at finde noget idag efter skole, så jeg må prøve at finde på en løsning, evt sende noget :) 

Jeg håber i allesammen har det rigtig godt - nu er der kun 3 uger til jeg rejser mod DK :) !!!! 

Godnat :*