lørdag den 29. september 2012

Finally a good night sleep


Endelig fik jeg sovet mere end 4 timer på en nat. Jeg tror jeg faldt i søvn midt i filmen i går ved en midnatstid og vågnede først rigtig op her kl. 8 – jubii. Det gav anledning til jeg kunne få styr på køkkenet – vi havde ikke ordnet at rydde noget op efter aftensmaden i går og så kunne jeg få lavet mig en god gang morgenmad med scrambled æg og rugbrød med smørreost. 


Nu er spørgsmålet om jeg skal få styr på alt mit tøj, eller om jeg skal ligge mig på sofaen med en film og slappe lidt af ;) Jeg håber på vi kan få de sidste ting gjort færdig i dag og kan komme over og nyde det gode vejr og poolen – det er vidst tiltrængt. 

Udsigten fra min balkon om morgene :)


Til den anden side



Nu sidder jeg nede i lobby'en - det er det eneste sted der er fri internet og jeg ville jo gerne lige få lagt nogen af alle de her indlæg op og få lagt nogle billeder ud. Det tager godt nok sin tid, så det er vidst noget med tålmodighed her.

First cooked dinner (Sept 28th)


Efter endnu en laaang dag, skulle det gøre godt med at rigtig måltid. Jeg havde inviteret Tessa, min danske veninde der er au pair i West Hollywood ned på noget aftensmad så hun kunne se lejligheden. Sara og jeg havde endelig været nede og få handlet ind her til formiddag, hvilket jeg må sige, indtil videre ikke kun bestod af mælk og havregryn – det kan man vel næsten ikke byde en der nu har hjulpet mig med at flytte i flere dage. De havde noget hvid fisk jeg ikke har set før, så det skulle da prøves af. Jeg kunne godt mærke en stor forskel på at handle ind nu hvor det hele er til mig selv, i forhold til førhen hvor jeg altid handlede ind for Laura. Hun gik næsten altid efter de dyreste ting, jeg hopper squ lige på de billigste ;) Jeg vil sige første handle oplevelse gik godt, jeg fik også et medlemskort så jeg kan få endnu flere rabatter ;) Det eneste lille problem var, at Sara og jeg ville købe en champagne så vi kunne fejre, forhåbentlig i morgen, at være færdig med at pakke ud og samle møbler. Det eneste lille problem var dog at han åbenbart ikke kunne godkende mit danske kørekort, jeg skulle have mit pas på mig, ej men altså det render jeg jo ikke rundt med, det er squ for dyrt hvis det bliver væk, især med visa og det hele i. Heldigvis havde Sara hendes amerikanske kørekort på sig, så vi fik da vores champagne alligevel. Det er squ da egentlig lidt træls hvis jeg skal til og have mit pas med hvergang jeg skal købe alkohol.

Når men altså, hvis vi lige skal tage dagen fra begyndelsen, så var Grace, hendes mor og jeg nede for at hente vores sofa i dag. Grace havde fundet den på nettet, ved en der solgte den til $150 sammenlignet med $700 på nettet – godkendt. Piger havde skrevet, at hun havde slået det op på google og at det bare lige var et par blokke væk, hah ja flot det tog os altså ca. 30 min at komme derned og det var endda uden særlig meget trafik. Det var måske ikke lige i det fedeste nabolag hun boede, der ville jeg i hvert fald nok ikke lige gå rundt om aftenen selv og hun var måske heller ikke lige den mest hygiejniske person selv ;) Meen vi fik da bakset sofaen ind i bilen og fik endda 4 gratis puder med. Nu var det ellers med at komme tilbage til downtown for Grace skulle være på skolen for at registrere hendes klasser. Vi nåede det lige og så kørte jeg hjem og hentede Sara så vi kunne komme ud og handle.

Tilbage igen i lejligheden skulle vi nu bare have sofaen slæbt ind i elevatoren og op på 9. Etage – jeg er efterhånden ved at være træt af at slæbe på ting, meen nu skulle vi da også snart være færdige.


Vi fik hevet alt betrækket af og så røg det ellers ind i vaskemaskinen. Vi fik styr på lidt flere ting og fik endelig noget morgenmad. Vi skulle være nede med bilen ved lufthavnen kl. 16, så det passede med, at vi lige kunne tage et smut forbi Ross og Bed Bath and Beyond for at købe de sidste ting jeg havde fundet ud af jeg stadig manglede. Uh hvor kan jeg da bare gå rundt sådan nogle stedet i flere dage og hvor er der bare mange ting der frister !! Når jeg forhåbentlig er helt færdig med mit Walk in Closet i morgen, kan i lige se hvor mange smarte og lækre ting jeg fandt til det. Jeg kan i hvert fald sige at jeg fandt 100 bøjler mere, jeg havde jo slet ikke nok og vil også lige sige at jeg mindst har glemt 50 i SF.

Jeg havde aftalt med Grace at hende og hendes mor ville komme og hente os efter vi havde afleveret bilen ved lufthavnen, så jeg kunne købe den støvsuger og toaster ovn vi mangler, eftersom det bare skulle flyttes over i en anden bil. Vi nåede lige præcis derned og fik tømt alle tingene ud af bilen og satte os ellers ned i en stor bunke for at vente på dem. Tiden gik og der skete ingenting, endelig fik jeg fat i hende efter vi havde ventet i 45 min, de var stadig 45 min væk efter hvad gps’eren sagde og så plus LA trafik på det tidspunkt ville det jo være over det dobbelte. Hvor i alverden de var henne har jeg ingen idé om. Jeg orkede virkelig ikke at skulle vente så længe, så det endte med vi tog en taxa hjem, tak for at de heldigvis ikke er lige så dyre her som i DK. Tessa sad ligeledes fast i trafik i Hollywood, så Sara og jeg kunne lige nå at få styr på lidt flere ting, jeg ville jo gerne at det skulle se så godt ud som muligt, selvom det ikke helt kunne lade sig gøre. Det kan godt være lidt besværligt at komme ind til lejlighedsområdet, pga af den midterrabat, så det betød selvfølgelig også, at Tessa lige måtte køre en ekstra tur rundt om et par blokke. Jeg havde godt advaret hende om, at der nok rodede rimelig meget i lejligheden og det skal jeg da lige love for der gjorde, da jeg åbnede døren lå der papkasser og blokkede over det hele – Grace havde lige pakket alle vores tallerkner ud og Sara vores reol. Jeg er rimelig glad for at affaldsskakten er lige henne ad gaden, så man ikke skal slæbe det hele ned af trapperne – for hvor har vi bare haft meget pap. Det er dog vildt ulækkert at man bare smider alt derned i, der er ingen sortering, det er der nogle andre der står og gør, ej men føj for helvede da…

Vi fik pakket mere ud, samlet reol og lavet mad for første gang i køkkenet. Mums det blev lækkert og hvor var det dejligt at få en god gang ordentlig mad.

Tessa hjalp med at lave det, så jeg kunne få styr på nogle ting imens.



Det blev faktisk en rigtig lækker omgang fisk.


Og selvfølgelig et dejligt glas iskoldt vin til :)


Skål!!


Endelig fik vi puttet betrækket tilbage på og fik sat sofaen på plads og fik samlet sofa bordene.


Vi fik sørme også samlet bogreolen, så det begynder at ligne noget nu :)


Haha så er der selvfølgelig bare en masse pap der skal smides ud.



Det var rigtig hyggeligt lige at se Tessa igen og dejligt at kunne vise lejligheden frem til nogen. Jeg kan godt mærke at det er meget underligt at være så langt væk lige nu, der er så mange jeg gerne vil invitere over til noget mad, så i kan se lejligheden, meen det kan jo sjovt nok ikke lade sig gøre. Jeg tror stadig ikke at det er gået op for mig overhovedet at jeg bor midt inde i LA, med en fed udsigt udover alle skyskraberne – det er squ for vildt!! Nu vil jeg gå lidt før i seng i dag, vi har efterhånden styr på de fleste ting, selvom der stadig ligger en masser over det hele, så kan jeg mærke mit hoved har lidt mere overskud i dag. Godnat – jeg håber jeg kan få sovet lidt mere i dag.

My first night in my new apartment (Sept 27th)


Kl. 05.00 kunne jeg ikke sover mere, her min første nat i min nye lejlighed i Los Angeles. Det er selvfølgelig også en forbedring hvis man tænker på de sidste to nætter, hvor jeg faktisk ikke har sovet.

Sådan ser vores udsigt ud kl. 5 om morgenen


 Jeg sidder nu ude i vores fællesrum ved spisebordet og tænkte jeg lige ville bruge tiden fornuftigt på et indlæg til bloggen om min første dag her, indtil de andre vågner. Man må sige vores lejlighed lige nu bærer rimelig meget præg af, at jeg lige er kommet i går, der ligger stort set  ting over alt!! Jeg ville egentlig gerne have pakket en masse mere ud, så jeg snart kan blive færdig, men tænker jeg hellere lige må vente til i hvert fald kl 7. Men når lad os begynde helt fra begyndelsen på mit eventyr i LA.

Jeg sov faktisk overhovedet ikke sidste nat i Santa Monica, vi havde egentlig kun en 4 timer at sove i og dem fik jeg da slet ikke udnyttet, men lå i stedet for bare vågen i bare spænding. Det kan godt være jeg har været mega spændt, men synes nu alligevel det er utroligt min krop bare slet ikke kan falde til ro. Det er 2. Nat stort set uden noget søvn. Vi kom endelig afsted og efter at have kørt rundt nede downtown et par gader fra min lejlighed for at finde Starbucks til Sara og en tankstation vendte vi endelig snuden op mod lejlighederne. Jeg skulle lige ind og hente min nøgle, så vi kunne komme over og parkere bilen og begynde at slæbe alle mine ting op. Det kan godt være amerikanerne har længe åben herover, men så åbner de til gengæld heller ikke tidligt… Vi var der kl. 8 og det viste sig selvfølgelig at der ikke ville være nogen til at udlevere nøgler før kl. 9. Ej men altså, hvad skulle vi da bruge en hel time på så? Jeg blev enig med mig selv om, at eftersom Grace var der, måtte vi bare finde vores lejlighed og gå op og banke op . ha lettere sagt end gjort uden en nøgle. Nogen af elevatorerne virker ikke uden en nøgle, men når ja det betød jo bare lidt motion fra morgenstunden op til 9. Etage, så var problemet bare, da vi endelig var nået derop at vi ikke kunne åbne døren ude fra trapperne ind til lejlighederne uden en nøgle. Vores eneste udvej var altså at ringe til Grace, hvilket jeg ikke helt havde det godt med, eftersom klokken kun var 8 og jeg aldrig havde mødt hende før, jeg ville jo ikke gerne vække hende. Hun var heldigvis oppe og kom ud og lukkede os ind. Med hendes nøgle kunne vi nu gå ned og hente bilen og køre den hen til vores parkeringsplads. Gaden vi bor på har en midterrabat, så man kan ikke bare lige køre over på den anden side, og LA er fyldt med ensrettede veje, så det gav os lige en runde rundt på en 5-7 min for at vi kom over på den rigtige side, ind til garagen. Da jeg skulle bakke ud, havde jeg da også lige et fint lille uheld. Jeg er jo ikke vant til at køre i sådan en mega stor bil og med bilen pakket helt op, så man ikke kunne se noget ud af bagruden, havde jeg jo ikke lige set den stolpe der stod bag ved bilen, ej men flot start på morgenen altså, det siger måske noget om hvor jeg træt jeg alligevel er – heldigvis fik den ikke en skramme.
Grace og hendes mor var så søde at hjælpe os med at slæbe op og det havde vi vidst også hårdt brug for. Jeg tror det tog os næsten en time at få tingene slæbt hen til elevatoren og op til lejligheden og så var vi ellers også helt svedige bagefter – pueha det var en hård omgang motion lige fra morgenstunden af.

En velfortjent pause...




Førstehånds indtryk: Hun virker rigtig sød – det skal helt sikkert nok fungere ;)

Efter en times hårdt arbejde, gav det anledning til en slapper på gulvet i mit soveværelse, hvor jeg fandt et fantastisk brev fra min søster i min kuffert. Uh hvor det bare lige varmede ovenpå sådan en omgang. Fordi det hele lige pludselig gik så stærkt med at vi ikke havde nogen nøgle og vi fik slæbt alle tingene op, nåede jeg slet ikke at tænke nærmere over at jeg rent faktisk var i min egen lejlighed  - men det er nu ret vildt og med udsigt til masser af palmer, kan det jo ikke blive meget bedre ;)

Et dejligt køligt bad var vidst tiltrængt, men nu var problemet jo bare lige at finde det ene håndklæde som jeg ejer indtil videre ;) (Førhen var det jo Laura og Karls håndklæder der var nede i lejligheden) Efter lidt søgen fandt jeg det heldigvis og så kunne jeg hermed tage mit første bad i mit nye badeværelse ;)

Da vi var ved at være klar, forlod Sara og jeg alt rodet og kørte mod IKEA, på den helt store shoppetur. Efter alt den slæben op og ned havde trætheden virkelig trængt sig på, så det måtte vi ryste af os med en shoppetur.

Listen var lang og det er jo ingen problemer at finde ting i IKEA. Vi endte da også med at gå rundt først 2 gange ovenpå for at skrive numrene ned på de møbler vi skulle have og begav os så ned i småtingsafdelingen. Eller dvs. Selvfølgelig ikke en IKEA tur uden frikadeller, i hvert fald ikke for Saras vedkommende og eftersom vi ikke rigtig havde fået andet at spise end de pølsehorn Majken havde bagt til mig, var det vidst også på sin plads.


Der gik ikke længe inden den første indkøbsvogn var fuld og nr. 2 var godt på vej. Jeg havde været inde og tjekke at de leverede hjem til døren samme dag, hvis man gav sin bestilling inden kl. 15. Hvad vi dog ikke vidste var, at så skulle vi selv samle alle tingen sammen. Efter vi havde fyldt to kæmpe vågne med kasser med samle ting, var vi ret stolte af os selv og følte os som nogle ret seje tøser – der var altså meget og det var altså stort og tungt ;)

Vi måtte lade vognene stå for en stund, for at smutte endnu en tur op til udstillingerne for at finde en ny bogreol til fællesrummet, eftersom den vi havde valgt ikke var på lager.

Ned igen, igennem min. 10 rum med småting, hen for at finde vognene og så kunne vi hermed konkludere, at vi i hvert fald ikke kunne køre nu 4 vogne ned til kassen. Vi lod de to stå med møblerne på og så var planen ellers at betale for de andre to først, så vi kunne få dem ud i bilen. Pueha, en så lang bon tror jeg ikke jeg har set længe.
Da vi kom udenfor, viste det sig, at man kunne stille sine vogne der og hente bilen over for at læsse i. Det passede jo ganske perfekt, så kunne vi gå ind og betale for møblerne og gå ned og aflevere dem, så de kunne blive leveret. Med lidt hjælp fra en ansat og en masse god viljestyrke, fik vi bakset vognene hen til kasserne, jeg siger jer altså at de var tunge.

To vogne fulde af møbler :)



Vi fik afleveret det hele og de ville komme forbi med det mellem kl. 17 og 21 – så typisk USA ikke at kunne sætte en lidt smallere tidszone på.

Da vi ellers var på vej hen for at hente bilen, kom jeg ellers lige i tanke om, at vi havde glemt at købe det spejl jeg gerne ville have. Men vi havde heller ikke vildt langt tid til at komme i et supermarkede og hjem med trafikken i LA, så det betød en løbetur op til udstillingerne igen – det var kun 4. gang, finde nummeret på spejlet, så vi bagefter kunne løbe ned på lageret og løbe forvirret rundt og ikke kunne finde række 29, de stoppede ligesom ved nr. 20. Vi spurgte nogen af de ansatte, som vi efterhånden havde spurgt om mange ting og de viste os et KÆMPE skilt oppe på væggen der pegede ned til række 20-35 længere nede – haha ups ;) Når vi fik købt spejl og slæbt det hele ind i bilen. En IKEA tur på lige godt 5 timer!!

Næste stop inden vi kørte hjemad var et supermarked for at finde lidt vaskepulver, og andre rengøringsmidler. Det var faktisk først her det gik op for mig at vi intet mad havde handlet ind til aftensmad, jeg havde udelukkende fokuseret på at få handlet alle de møbler ind jeg skulle bruge, så vi kunne gå i gang med at samle dem. Jeg orkede virkelig ikke til at finde et sted at handle, så den måtte vi tage senere. Med en masse trafik på tilbageturne og et par gange rundt om blokken, for at komme op på den rigtige side af gaden, var vi endelig tilbage og kunne nu se frem til endnu et par slæbe turer op til lejligheden. Det er jo ret så varmt i LA og hvor er det da bare skønt at komme til, når man lige har været i DK, meen det er nu ikke så rart en hede, når man sådan slæber ting, det var som en sauna i garagen, længe leve aircondition i lejlighederne siger jeg bare.


Vi fik smidt alle glas, bestik, skåle osv i opvaskemaskinen og fik sat håndklæder og lagner til vask og så kunne vi ellers rigtig gå i gang med at samle de små IKEA ting vi selv havde taget med hjem, pakke mine kasser ud og vente på de ville komme med møblerne.

Det var lige før de ikke blev leveret, eftersom de havde prøvet at ringe to gange og jeg ikke havde hørt dem – heldigvis nåede jeg lige at fange dem og så kunne vi ellers gå i gang med at samle møbler.






Der er flere billeder på vej.. :)

Sengen var første mål, eftersom vi rimelig gerne ville have mulighed for at sove, ovenpå sådan en dag. Det tog noget tid og med en masse bøvl med de her kære skruer og en skruemaskine vi ikke kunne finde ud af at skille ad så vi kunne putte nye batterier i, gjorde det, det jo ikke nemmere. Meen efter en 1 times tid havde jeg nu en dejlig stor seng midt i mit værelse. Oveni alt vores pakken ud osv havde vi fuldstændig glemt alt om aftensmad og endte derfor med at bestille noget kinesisk mad. Uden særlig meget søvn og ikke ret meget mad, fik Sara det dårligt og slappede af i sengen, mens jeg kunne gå i gang med næste projekt: kommode. Jeg kom rigtig godt for start og en pause med aftensmad var sørme også godt tiltrængt, men så anede trætheden sig vidst, eftersom jeg fik vendt en af tingene forkert og måtte nu bøvle med at få den løsnet og pillet af igen, da jeg synes det gik rigtig godt og stilte den på højkant, kunne jeg nu se at mine fejl jeg lavede i starten faktisk ikke var en fejl længere… Det undrede mig længe, hvordan jeg kunne tro jeg lavede en fejl og så faktisk rette det rigtige til det forkerte, indtil det faktisk viste sig, at det var brugsanvisningen der var forkert. Åh men flot altså IKEA. Det ville nok tage mig min en time at skille alt det ad igen, fordi der nu sad sådan nogle plastic dimser rundt om skruerne, som er mega svære at få af, det orkede jeg virkelig ikke at gå i gang med, så selvom det piner mit perfektionistiske syn, har jeg nu besluttet og lade det være og købe noget sort maling på et tidspunkt. I mellem tiden havde jeg også fundet ud af at mine kære boremaskine var så fin at den skulle lades op og ikke have skiftet batterier, så det hjalp da en del på det hele – lige indtil den skulle lades op igen og så måtte jeg indse at kommoden måtte vente til næste dag. Sara var længe smuttet i seng med en film, meen jeg ordnede lige lidt mere inden jeg også kravlede under dynen.

Det har godt nok været en hård og lang første dag her, men hvor glæder jeg mig bare helt vildt meget til det hele er på plads og jeg rigtig kan begynde at udforske det hele. Indtil videre er det i hvert fald et kanon indtryk og jeg er ikke i tvivl om at det her nok skal blive rigtig godt J

Nu er klokken efterhånden også ved at være 7.30 så er det vidst acceptabelt nok at gå i gang med at pakke noget mere ud, bare ganske stille J

Finally in Santa Monica (Sep 27th)


Wuhuu endelig er vi fremme ved hotellet i Santa Monica hvor vi har fået lov til at overnatte sammen ved en af Saras venner. 6 timers kørsel er nu overstået og jeg kan slet ikke forstå at jeg kun er nogle timer fra min lejlighed. Jeg kan godt mærke at min krop er totalt rundt på gulvet, jeg har ikke fået særlig meget søvn i nat. Nok en blanding af jetlag, men også fordi jeg bare har været så spændt på at komme herned. Jeg tror min krop er ved at være rigtig udmattet, men samtidig så kører adrenalinen bare, så jeg er spændt på hvor meget jeg kan få sovet. Klokken er lige nu 2 og vi sidder i lobby’en og venter på hendes ven der kommer med bussen fra en bytur. Vi skal nok regne med at tage af sted i morgen tidlig omkring kl. 7, så vi kan komme igennem den vilde LA morgen trafik og nå hen til lejligheden, få nøglerne, bære alle mine ting op og nå til IKEA til kl. 10. Shit mand, jeg har mega mange ting med, jeg er glad for jeg alligevel fik en større bil, for ellers er jeg ærlig talt i tvivl om, om det hele kunne have været her.

Asher og jeg fik pakket bilen,


Det var en rigtig hyggelig road trip, med masser af god musik, energidrik og højt humør - alt i alt tog det ca. 6 timer :D



Sidste udsigt af San Francisco



Sara havde købt en masse snacks til turen ;)


5 hour energy shots, det var vidst nødvendigt så vi kunne holde os vågen hele turen ;)



Det er så urealistisk det hele, at jeg helt ryster over hele min krop og kan slet ikke forholde mig til noget af det. Det var underligt at sige virkelig farvel til familien, jeg tror slet ikke det er gået op for mig at jeg ikke rigtig kommer til at se dem før Thanksgiving, fordi jeg hele dagen bare har fokuseret så meget på at skulle afsted. Nu er det tid til at prøve og få nogle søvn, jeg tror mine sove piller kommer fint i brug, og så har vi ellers en meget lang dag foran os i morgen ;)