fredag den 9. august 2013

Living the LA lifestyle

Wow - sikke en uge indtil videre :o - i hvert fald noget mere i LA stil end de forrige !! Lad os starte ud med min praktik plads i Rolling Greens. Jeg arbejder jo fast hver torsdag er deres Beverly Hills butik, hvor vi altid får nye varer ind, som skal sættes op i butikken, hvilket betyder at der oftest er en masse displays der ska laves om. Det er så fedt at vi bare får en masse frihed, at de fortæller hvilke produkter skal være i den her afdeling og så er det ellers helt op til mig hvordan jeg vil designe det og udsmykke det. Selvfølgelig skal det godkendes osv bagefter og de kommer også med gode råd og viser andre kreative, nye måder at designe/gøre det på :)

Her er en væg jeg lavede om for to uger siden da jeg var på arbejde. 


Det er sjovt hvor meget mit syn på butikker, deres display og udseende har ændret sig betydeligt siden jeg begyndte at arbejde ved Rolling Greens - fordi hvis det hele er designer og sat op rigtig, ser det jo bare godt ud og derfor ligger man som kunde egentlig aldrig over hvor mange ting der ligger til grunde for at lave en flot og balanceret opsætning. Det er jo ikke bare at placere nogle potter og lys på et par reoler, men det gælder om at få det hele til at være i balance.  Fx er alle de grønne potter placeret i et bestemt mønster, der får dine øjne til at glide rundt ned og over hylderne, det samme gælder de små lys osv. så der er faktisk meget mere i at designe noget der ser rigtig smukt ud end bare at putte produkter på hylderne.

Og en anden reol


Fordi der var nogen der skulle filme et par scener til en film i vores parkerings område igår torsdag i Beverly Hills, valgte vi at bytte om på dagene, så vi i stedet for tog ned til deres Costa Mesa butik, nede syd for O.C. (der er de normalt om onsdagen). Jeg har aldrig været dernede før, så jeg var vildt spændt på at se den. Vi havde aftalt at mødes ved deres Culver City butik kl. 9 og så alle sammen køre sammen  derned. 

Her lige puttet de tre forskellige destinationer ind så det måske er lidt nemmere at få et overblik over hvad jeg snakker om ;)


Så som i kan se er der forholdsvis langt ned til Costa Mesa, så det tog ialt fra jeg forlod min lejlighed 2.5 time at komme på arbejde :)

Wow, det kan godt være jeg er helt vild med vores butik i Beverly Hills, men jeg blev da hurtig endnu mere forelsket i den her. Så flot en butik og jeg elsker simpelthen bare hvordan hver og en af deres displays er så flot sat op, det giver bare designet i hele butikken og dermed følelsen af butikken meget mere, end bare en masse hylder med produkter på!!

Jeg har lige taget nogle billeder for at give jer lidt en ide om hvordan butikken ser ud og så selvfølgelig også nogle af de displays jeg designede/satte op igår :)



Det her er det ene display jeg byggede igår. Jeg startede bare ud med væggen og kommoden og så har jeg ellers designet resten. Jeg siger bare lige at man føler sig altså ret meget som en handy woman når man arbejder med sådan nogle ting - haha ;) Det var igang med boremaskiner og så få hængt en masse skruer op til alle de malerier. En af dem der arbejder i butikken med salg og kunde vejledning (han er bare så sød og tror også han er bøsse - haha) kom gående forbi da jeg var ved at bore skruerne i og sagde: "Oh man it is sooo hot to see a woman that knows how to use a tool" - haha. ("Åh mand, det er så frækt at se en kvinde der ved hvordan man skal håndtere værktøj"). 




Billeder fra butikken - (jeg har redigeret lidt i farverne, for at give det en mere vintage følelse, hvis i synes de ser lidt anderledes ud ;))





Dette display designede jeg også igår :)



Da klokken nærmede sig 18 og vi var ved at være færdig kunne jeg godt mærke at jeg var helt brugt. Det virker måske umiddelbart ikke som noget vildt krævende fysisk at rende rundt og designer butikker og sørge for alt ser godt ud - men jo det er det. For det første er der altid en masse tunge ting der skal slæbes ind fra den lille lastbil der kommer med varer (de mænd der leverer det blir altid imponeret over hvor stærk jeg er og at jeg sagtens kan slæbe de store tunge ting - haha). Derudover er det faktisk også vildt trættende mentalt i længden at være kreativ, du skal hele tiden komme op med nye idéer og løsninger, hvilket faktisk kræver mere end man umiddelbart lige regner med! Derudover havde jeg også kun sovet ca 4 timer natten forinden fordi jeg havde været i Hollywood og oplevet lidt af det glamourøse liv ;)

For en måneds tid siden kom jeg i snak med en mand nede i fitness centret, hvor vi hjalp hinanden med at træne (det er altid rart når man skal løfte tunge vægte at der står en der kan støtte) Når men anyways, han skrev til mig tirsdag aften om jeg ville med til Magic Castle i Hollywood onsdag aften. Han er advokat og en af hans vigtige klienter, som er medlem af klubben (det er en privat klub, så man kan kun komme ind hvis man er medlem eller gæst af en medlem) han havde billetter, så han tænkte at jeg kunne komme med og opleve det. Magic Castle er et slot i Hollywood der har eksisteret siden 1908, men har været det magiske slot siden 1963, så de havde 50 års jubilæum. Det er et rigtig flot og gammelt slot, fyldt med tryllekunstnere, trylleshow og barer og loung'er.  


Jeg syntes det lød vildt spændende og kunne da være vildt fedt at opleve, og nu har jeg jo ikke været særlig god til at få tid til at tage ud og opleve byen - så hvorfor ik? ;)

De har en meget striks dress code. Mændene skal have jakkesæt og slips på og bære deres jakke hele tiden, med mindre de vill bruge den til at deres dames skuldre. Damerne, skal være klædt elegant, enten kjole eller nederdel med en skjorte, intet casual tøj eller jeans. Mmmm, synes ikke rigtig der var noget i skabet der lige passede ind til dette (og min rigtig flotte lange BCBG kjole jeg købte da jeg var au pair, er jo nu blevet alt for stor - håber lidt jeg kan få min kære farmor til at sy den ind) så tænkte dette måtte være en god undskyldning for at tage et smut ned til Macy's og finde en kjole. Jeg fandt nu også en god deal, på en kjole der var sat ned til $45 og kunne nu føle mig elegant og smuk og klar til Hollywood :) 



Det var faktisk vildt dejligt at gøre sig klar - det er efterhånden længe siden ;)


Man måtte ikke tage billeder inden for, så jeg har lige fundet et par stykker på google.

Sådan ser det ud om dagen når det er lyst - et rigtig flot og vedligeholdt slot.


Her er indgangen ind til klubben, den lille ugle damerne holder deres hånd op til - er uglen der åbner døren (reolen med bøger på), man skal blot sige "Open sesemi" (har ingen ide om hvordan man staver det ;)) og så åbner indgangen :)


Der var en masse små intime shows rundt i slottet og selvfølgelig blev jeg valgt ud til at sidde nede ved hovedbordet, sammen med en anden pige under dette show. Det var en ældre mand der lavede en masse kort tricks, hvor vi var en del af showet og skulle vælge kort ud, tælle op, blande osv. Det er helt vildt hvordan de gør det, selvom jeg sad lige ved siden af ham og prøvede endda og holde rigtig meget øje med ham, kunne jeg virkelig ikke gennemskue hvad han gjorde. Ved et af tricks'ene bad han den anden pige om at tælle 30 kort fra bunken og splitte de 30 kort op i to ca lige stor bunker. Hun gav mig den ene bunke og vi talte hver vores, hun havde 16 kort - jeg havde 14 kort. Derefter skulle vi begge to sætte os på hver vores bunke. Nu mente han altså at jeg skulle have nogle kort fra hendes bunke, eftersom min var mindre. Han "lod som om" han tre gange tog et kort over fra hende og gav det over til mig. Derefter bad han pigen om at tage hendes bunke op og tælle kortene efter, hun havde nu 13 kort og da jeg talte mine havde jeg 17 kort. Han havde altså overhovedet ikke på noget tidspunkt rørt kortene og vi havde selv talt dem - ja jeg forstår det ikke ;)


Der var det ene fantastiske show efter det andet - med vildt fantastiske tricks. En anden tryllekunstner bad en fra publikum om at tage et sted mellem 5-20 kort ud fra bunken, uden at vise ham hvor mange han tog. Derefter puttede han de resterende kort ind i kort æsken og mente han kunne fortælle hvor mange der manglede fra at vide hvor tyk og tung hans bunke nu var. Og jeps han vidste at der manglede 6 kort. Men ikke nok med det, han nævnte også lige de 6 kort manden han taget! Hvordan han kunne gætte det, eftersom manden selv havde blandet bunken forstår jeg simpelthen ikke!


Udover alle de fantastiske shows, var det også vildt fedt bare at gå rundt og kigge på alle de flotte kjoler kvinderne havde på og man følte sig som en rigtig elegant dame - haha ;) Helt sikkert en rigtig fed oplevelse. Men når man nu så alle de par gå rundt sammen, savnede jeg godt nok Søren og ville bare sådan ønske jeg kunne have oplevet det her sammen med ham. Meen nu er der endelig kun 4 uger til han kommer - åh man hvor jeg glæder mig <3

Jeg var først hjemme lidt over 1 og den blev derfor efter 2 inden jeg faldt i søvn - vækkeuret ringede kl. 6 så jeg kunne komme på arbejde, meen hva gør man ikke for en god oplevelse i Hollywood?

Min anden fantastiske oplevelse startede igår en times tid før vi var færdig i Rolling Greens. Megan (en af mine kollegaer fra det visuelle team) hendes svorger ringede og spurgte om hun ikke havde en veninde der ville være med i en film nede ved Santa Monica strand. Hans mandlige skuespiller kunne kun idag, så han manglede en kvindelig skuespiller. Hun kiggede straks over på mig - og tjah hvorfor ikke, det kunne da være endnu en fed oplevelse! Jeg kørte derfor med hende hjem til Venice og derfra ville jeg tage med dem ned til stranden. Pueha hvor var jeg på det tidspunkt glad for jeg dagen forinden havde krøllet mit hår og bare lidt mere make-up på end normalt ;) Haha. Han skulle lave et pitch til en film de håber på at få godkendt til at filme. (Et pitch er den idé man fremviser til produktions firmaet). Det handlede om en fyr og en pige der er rigtig gode venner, men han ville gerne tage det næste step, hvilket hun ikke helt var med på. Der var ingen replikker med i, så det handlede rigtig meget om kropssprog og fortælle historien igennem det - hvilket kan være lidt af en udfordring. Vi filmede en masse klip hvor vi gik og snakkede langs stranden (det er utroligt hvor meget man kan nå og lære om hinanden på en halv time når man skal gå rundt og snakke og hænge ud) haha. Det er svært at forklare det hele, nok egentlig lidt nemmere at vise jer det når det er færdig klippet sammen. Det var nemt nok bare at leve sig ind i rollen og spille det når kameraet bare var rundt om os, men da vi kom til close ups, med kameraet direkte på en kun en meter fra mit ansigt, blev det lidt mere udfordrende og specielt uden ord at skulle vise de rigtige udtryk - men det var helt sikkert vildt fedt at prøve. Da vi var færdig nede på stranden gik vi op på The Pier, hvor de har en masse små souvenir shops, mad boder og forlystelser og skulle filme lidt mens vi gik rundt der og snakkede, grinede og kiggede på alle tingene. Haha det var faktisk ret fedt, fordi alle de folk omkring os troede lige pludselig vi var kendte skuespillere, og begyndte at tage en masse billeder mens vi filmede - haha det var squ meget fedt at prøve og føle sig kendt bare for en halv times tid ;) ! 


Endnu en rigtig fed oplevelse og da jeg bagefter skulle underskrive de gerne måtte bruge optagelserne til deres film, følte man sig rigtig som en skuespiller! 

Så ja man kan sige jeg har fået en rigtig god bid af den rigtige LA livsstil i den her uge :) !!

Back to reality ;) 

Sidste uge da jeg var i Costco med Jenna købte jeg en masse kalkun fars, så den anden dag fandt jeg lige lidt forskellige ingredienser i køleskabet (squash, løg, spinat, hytteost og kanel) og lavede en stor portion kalkun frikadeller jeg fik puttet i fryseren i mine små portions poser - så er der køb klar. Mm de blev rigtig lækre!



I min Materials & Props klasse lavede vi i sidste uge en afstøbning i gibs. Jeg havde medbragt en ægte cupcake og lavet en afstøbning af den. Det skulle stå og tørre for nogle dage inden vi kunne begynde at bruge den, så jeg havde den stående i solen helt indtil søndag (fra tirsdag) den var stadig ikke 100% tør, meen jeg kunne ikke rigtig vente længere fordi det trodssalt skulle være klar til tirsdag.

Jeg smuttede lige ned for at købe noget majsstivelse, til at putte ind i formen så ler'et ikek ville sidde fast.


Inden jeg puttede ler'et ind i formen skulle det æltes og varmes op.


Og så ellers puttes ind i formen, der blev mast sammen, åbnes igen og så skar jeg alt det overskydende ler af der nu sad rundt om cupcake'en - hvilket jeg ca gjorde en 6 gange indtil der ikke var mere overskydende ler. 


Og så havde jeg fire rigtig fine cupcakes. Jeg tænkte jeg lige ville tage en bid af den ene for at tilføje en ekstra lille detalje - mm en god ide, det var et godt look, men også en dårlig ide, det sad sådan lidt fast på mine tænder og smagte ikke fantastisk godt.


Derefter røg de i ovnen og blev bagt.

Mandag eftermiddag efter skole gik jeg igang med at male. Jenna og jeg havde været i Michael's og købt en masse maling ugen forinden.



Wow, det tog noget længere tid end jeg lige havde regnet med! De skulle have mere end bare et lag maling og med sådan en form der ikke bare sådan kan stå på hovedet var det med at finde på kreative idéer til at få dem til at stå og tørre ind i mellem.


Her er det færdige resultat - eller næsten...


Jeg tilføjede lige noget hvidt krummel oven på dem.


Nu har jeg da et tand afsæt, støbt i ler ;)



Efter en laang dag med skole og en masse maling, passede det ganske udemærket med at jeg skulle have lavet noget research på en film til den samme klasse. Vores afsluttende projekt er at lave en lille miniature set design fra en scene fra en film. Vores tidsperiode er grækerne, så vi valgte filmen; Clash of The Titans. Jeg lagde mig derfor i min seng, puttede filmen på og skulle nu finde nogle scener der kunne være fede at lave. Og så lige hygge med en Chocolate Chip Cookie protein bar ;)


Jeg kom jo til skade med mit knæ da jeg var hjemme i april og døjer faktisk stadig lidt med det. Jeg snakkede derfor med en af trænerne nede i fitness centret der er ekspert i knæ skader og han viste mig disse fine øvelser. Haha ja, ja jeg ved godt det måske ser lidt sjovt ud sådan at være bundet ind i elastik, meen det giver squ godt for røven, lårerne og så hjælper det til at stabilisere mit knæ.


Åh ja, den anden dag da jeg sad og malede poppede den her besked lige pludselig op på min skærm. Jeg havde ingen anelse om hvad det betød, men når det var noget der lige frem kom frem på min skærm, med en høj bip tone, tænkte jeg at det måtte være noget vigtigt! I det mindst stod der ikke evakuering pga jordskælv haha. Dagen efter i skolen fik jeg at vide, at Amber Alert betyder at der er et barn der er blevet kidnappet. Navnet er kommet for et par år siden, hvor der var en lille pige ved navn Amber der blev kidnappet og dræbt og efter det har de fået lavet denne advarsel, som når et barn bliver kidnappet bliver sendt ud til alle. Selv på alle de elektroniske skilte på motorvejene osv kommer det frem. Pueha vildt skræmmende at tænke på, at et lille barn er blevet kidnappet. Selv igår da jeg blev kørt hjem fra Santa Monica, var det stadig på skiltene på motorvejen, det er altså vildt skræmmende... 


Haha åh ja, igår på vej til Venice, i bilen sad jeg og spiste salat og kunne lige pludselig ikke forstå hvorfor der var noget der knaste så meget, hmm tænkte ikke så meget mere over det og spiste videre, indtil jeg et par minutter efter kiggede ned på min gaffel og kunne se der manglede et stykke af den - hmm lad os se hvordan min krop får fordøjet lidt plastic ;) 


Åh ja i tirsdags var jeg med min Materials & Props klasse på tur til et prop house (rekvisit hus) i Hollywood. Uh det var som et være i himmelen, så mange rækker og reoler fuldt af rekvisitter til film, teater og tv-serier. Der blev jeg lige endnu engang sikker på, at jeg skal prøve og se om jeg ikke kan få en praktik plads som set-designer til foråret!


Når man skal fylde en kæmpe reol med bøger til en scene, har de lavet det lidt nemmere ved at lave disse plader, kun med fronten af en bog.




Det kriblede helt i fingrene for bare at kunne gå igang med at vælge en masse rekvisitter ud og begynde at designe scener og rum ;)




Denne stol var ret interessant. Før i tiden var den designet på den her måde for at holde varmen inde i de kolde vintre, så når ilden gik ud, kunne man stadig sidde herinde og holde sig varm. Idag er det ikke længere pga af det praktiske, men er nu blevet til et design element.


Også en masse rekvisitter til at lave supermarkeder eller designe køkkener.


En lille pølse/fast food vogn.



En masse gamle trænings maskiner.



Det var en mega fed tur og nu skal jeg bare ha skrevet en report omkring vores besøg. 

Haha åh jeg så poppede det her billede også lige op på min Instagram den anden dag - synes det passede perfekt på Søren og jeg - det perfekte fitness par - haha ;)


Jeg har nu også taget et skridt nærmere med YourFitnessChoice og har nu fået lavet mit første 3 ugers trænings program til at starte ud med når du gerne vil igang med at træne :) For at gøre det mere personligt er det billeder af mig selv der viser alle øvelserne. Jeg fandt lige pludselig ud af, at det faktisk ikke er helt så let at forklare hvordan man gør - jeg er jo bare vant til at gøre det, haha ;)




Nu mangler jeg bare en side omkring min egen historie, en side omkring min filosofi og hvad jeg står for som en personlig træning/coach og så skal jeg have lavet en side med Do's & Dont's og en kost plan, eller vejledning. Så der er stadig en masse at se til, og jeg bliver nødt til hele tiden at minde mig selv om at det selvfølgelig er skolen og lektier der kommer i første række. Jeg skal også have lavet en business plan, hvilket tager rimelig meget tid, der er meget der skal overvejes. Jeg skal til at have fundet ud af hvordan jeg skal tage penge osv for min vejledning, så når jeg kommer til det punkt har jeg det klart. Jeg synes det er svært lige at vurdere det, for selvfølgelig er det noget jeg bruger meget tid på at lave og bare det at studere det hele og læse en masse har jo også taget lang tid - men nu må vi se :)

I min Branded Entertainment klasse har vi i hver uge nu lavet et kæmpe projekt. Vores 2. projekt var at   opfinde et reality show og lave vores eget produktions firma. Vi laver alle vores projekter som gruppe arbejde og onsdag aften fik jeg at vide, at den ene i vores gruppe var blevet nød til at droppe klassen, det betød nu at vi kun var to tilbage og eftersom jeg havde fundet ud af, i vores 1. projekt at Clarissa (den anden) ikke er særlig god til photoshop og illustrator (vores design programmer på computeren) følte jeg lidt at den nu hang på mig. Det betød to lange nætter uden megen søvn for at få lavet det hele - meen det endte med at blive rimelig godt :) 


Vores reality show hedder; How well can they do it?


Det er et konkurrence show, med to vidt forskellige deltagere, der hver især får en opgave fra hjemmet de skal løse. Hver uge er der en deltager der bliver elimineret, så vi til sidst står med en vinder tilbage. 


Jeg havde lavet et slide med idéer til hvilke 10 vidt forskellige mennesker vi kunne have på showet:


og dermed hvilke udfordringer de kunne komme ud for. Fx; 

Den "dumme" blondine, skal reparere et toilet
Nørden skal designe et rigtig prinsesse-pige værelse.
Sports dude'en skal passe tre små baby'er.
Husmoderen reparere utætte rør.
Handymanden passe tre teenage tøser der skal have ordnet negle, make-up og klæde sig ud.
Bedstefaren skal lave low-carb dessert til 12 personer.
Business woman skulle plante buske og træer.
Den rige housewife fange mus.
Den kvindelige bodybuilder lave gourmet retter til 12 personer.
Eleven, gøre et helt køkken med meget beskidt service.

Alle sammen udfordringer deltagerne ikke vil have nogen ide om hvordan de skulle løse.


Vi vil have tre dommere på showet; Bob Vila en meget kendt Handyman, Nanny Deb; kendt for at være nanny i tv-showet Nanny 911, og Greg Wallace en kendt kok. De har 50% at skulle have sagt, omkring hvem der skal elemineres og derudover kan seerne stemme og ringe ind på deres yndlings.


Vi skulle også inkludere tre forskellige brands der skulle være med på showet og vise hvordan vi ville bruge dem. 

Home Depot er et stort firma der har alt hvad angår værktøj, maling, havearbejde og bare alt til en husholdning. Vinderen fra hver uge, kan vinde et gavekort på $500 til et af vores tre brands.


Wholefoods er et supermarkede, der ville sponsorere mad til alle vores mad udfordringer. 


Og til sidst Babies R Us, det er ligesom Toys R Us, bare kun med baby ting ;)


Den store og sidste vinder, ville vinde $500.000. 


Jeg lavede også lige en lille reklame for vores show.


Og en video :) Og ja jeg har selv lavet/klippet det hele sammen ! Lidt stolt må jeg vidst gerne være :)




Det tog sin tid at lave det hele, fordi jeg selv har designet alt fra logo, til slides, til video osv - men det var et sjovt projekt. Lige udover, at jeg endte med at lave det meste... Længe leve gruppearbejde, det er altså ikke lige min kop the, med mindre man kan komme i en gruppe hvor alle yder deres bedste.

Vores 3. projekt var at lave en non-profit organisation. Vi valgte at lave en organisation, der hvert år ville arrangere to lejre, en uge om sommeren og en uge om vinteren, for alle de lokale børn der er i pleje familie, for at vise dem at de ikke er de eneste i deres situation. Herover kommer børn oftest i pleje for en mindre tid, indtil de kan finde en rigtig fast familie til dem og de bliver derfor flyttet meget frem og tilbage. Derfor vil vi gerne give dem en fælles af fællesskab.

Vores organisation hedder: 2 Give Hope og endnu engang har jeg designet logo, layout osv.


Vores sommer lejr:



og vinter lejr:


Også her skulle vi inkludere forskellige brands der ville sponsorere os.

Vores første er Eddie Murphy, han er den perfekte rolle model fordi de her børn, både fordi han faktisk selv har været i plejefamilie da han var barn, og hvem elsker ikke Eddie Murphy?




Rolling Brothers, er et meget kendt cirkus.


Scholastic er et brand der leverer materiale til skoler og lærere til uddannelse.


og sidst men ikke mindst Ralph's som er et supermarked og vil sponsorere mad til vores lejre.


For både at reklamere for Rolling Brothers men også vores organisation og åbnings fest til vores første sommer lejr, ville vi lave en plakat der reklamere for begge dele.


Og selvfølgelig en invitation til vores fest, med Eddie Murphy og Rolling Brothers på programmet.



og en masse aktiviteter for børnene.


Jeg designede også lige et par t-shirts, for at kunne brande os allesammen, sammen.


Og sidst men ikke mindst, vil Scholastic sponsorere Back To School pakker til at dele ud til børnene efter lejren så de er klar til skole igen.


Endnu et vildt spændende projekt, men også meget tidskrævende. Jeg kan godt mærke, at fordi vi kun har 5 uger til alle vores projekter, er det hele meget presset sammen, dvs et nyt projekt hver uge. Det er ikke meget tid til at komme op med så mange idéer og designs, nogle gange er det rart nok at have mere tid til at kunne gå dybt ned i detaljer. 
Derudover er det vidst tiden hvor jeg desværre må se i øjnene at ingen er perfekte og rene A'er er ikke længere en realitet. Selvfølgelig er det helt acceptabelt med et A- (10) og det skal jeg jo også stadig være glad for, men eftersom alle vores projekter er gruppearbejde og vi derfor bliver dømt som en gruppe, er det svært helt selv at påvirke det hele på min egen måde. Selvom jeg har lavet det meste, så skal det være helt lige når vi præsentere så det er så meget i en gruppe som muligt, altså kan jeg jo ikke helt styre hvad hun præsenterer og hvad hun har styr på... Jeg har intet imod gruppearbejde, jeg ved godt det er en del af det, men at baserer en hel klasse på det synes jeg er forkert, for så er det jo i sidste ende ikke min egen karakter og viser ikke helt hvad jeg kan og står for. I alle vores projekter har alle de ting jeg har lavet og præsenteret været rigtig godt, men desværre er der andre ting der har trukket ned... Hmm ja der er jo desværre ikke så meget at gøre ved det, men det var lidt svært at synke mit første B+ i min tid på FIDM og nu håber jeg bare på, at jeg kan nå og i det mindste trække den op på et A- med vores sidste projekt på lørdag (i morgen) Åh jeg vidste jo det her øjeblik måtte komme på et eller andet tidspunkt, meen det frustrere mig stadig at jeg nu ikke længere har et rent, perfekt gennemsnit og som sagt specielt fordi jeg ved det ville have set helt anderledes ud hvis jeg havde været i gruppe med mig selv!!

Det er vildt at der allerede er gået 4 uger at dette semester, det er næsten halvvejs. Og at det nu er august måned er da helt uvirkeligt, hold da op hvor tiden bare går stærkt. Inden jeg ser mig om, er det jo december og så er jeg endnu engang hjemme i hele december og klar til en masse jule hygge :)

Wow så gik de første to timer af min morgen også og nu er det da vidst helt sikkert tid til at komme ned og træne, så jeg kan komme hjem og få lavet det hele færdig til i morgen. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar