Moving is kind of not the easiest thing!!

Åh wow – det har været nogle hektiske og dejlige afslappende dage i den sidste uges tid. Ja du læste rigtigt, både hektisk og afslappende, ikke helt på samme dag selvfølgelig, men der er bestemt sket en del! Lige nu er det søndag aften og jeg har ikke noget internet i vores nye lejlighed, så jeg skriver lige blog i word og så ser vi hvornår jeg får mulighed for at ligge noget op. Vi er næsten lige kommet hjem fra vores weekend-tur til San Diego og er nu ved at fylde os selv op med kulhydrater og energi, imellem kasser, mad, redskaber, rengøringsmidler og tøj, - inden vi skal ned og træne! 

Pueha jeg ved snart ikke hvor jeg skal starte henne! Mandag-onsdag i sidste uge blev brugt på at få pakket resten af vores(90% mine) ting ned og få gjort mit værelse + badeværelse rent. Endnu engang havde vi lige en episode med mine gamle værelses kammerat, hun er seriøst helt til grin, men nu er det kapitel totalt slut og lukket, så jeg gider virkelig ikke bruge mere tid på hende, men ej hvor hun da bare kan trykke på de rigtige knapper!!

Alt var pakket sammen og stod ude i stuen - shit der var meget!

Sengen blev pakket sammen, så de sidste par dage sov vi på gulvet...

Underligt at se mit skab så tomt.

Vi havde kun torsdag til at flytte alt fra den ene lejlighed til den anden. Jenna havde lovet at komme og hjælpe og så havde vi lejet en mindre lastbil så vi i hvert fald kunne få den pakket med alle møblerne og de større ting. Jeg har det altid med at tro at ting tager meget kortere tid end de egentlig ender op med at gøre, så jeg havde bare lejet lastbilen i fem timer (troede ligesom det ville spare os penge), meen gudskelov for at Søren ikke mente vi kunne nå alt det på den tid, så vi fik lov til at have lastbilen to timer ekstra, indtil en anden skulle leje den. Vi smuttede op for at hente lastbil lidt i 9 torsdag morgen – hah sådan en har jeg squ ikke kørt før og jeg hader når der ik er noget bak spejl at se ud af og så inde midt i LA downtown. Men når det gik ganske udmærket med at køre den om på den gade vi kunne parkere på og så var der selvfølgelig kun en parkeringsplads tilbage hvor det krævede en parallelparkering. Jeg kiggede først over på Søren og sagde, ”Hah jeg kan ikke parallel parkere!” hvorefter Søren sagde; ”Det ka jeg squ heller ik ;)” Hmm når så var der jo ik andet at gøre end bare at prøve. Ej og så lige på en meget trafikeret vej selvfølgelig. Søren hoppede ud af lastbilen og dirigerede (eller fremragende dirigerede hvis han selv skulle sige det) og på 2. forsøg kunne jeg være stolt over at have parallel parkeret en mindre lastbil J

Irriterende nok kunne vi ikke parkere oppe ved hovedindgangen, så uanset hvad ville det kræve at vi først slæbte tingene ned til en elevator, gå igennem næsten hele bygningen for derefter at tage næste elevator ned til plan niveau og så slæbe dem hen til lastbilen.

Det her må siges at være en rigtig parforholds- og veninde prøve, for ingen tvivl om at der ville komme nogle trætte og irriterende øjeblikke. Min bord plade til mit køkken bord, er en glas plade og er pænt tung og ret stor, så derfor også vildt akavet at bære. Søren og jeg bar den i fællesskab, mens Jenna tog nogle andre ting med ned. Første udfordring; selvfølgelig var den ene elevator i stykker, så det betød at vi fik en endnu længere tur at slæbe den forbandede plade, for det blev den ret hurtig kåret til at være. For helvede hvor var den tung og ikke til at få et ordentlig greb i – første tur til lastbilen endte op med at tage ca 20 min, dvs. vi skulle godt nok sætte farten op hvis vi skulle nå at blive færdig på en dag (og der var ligesom ikke andet at gøre, eftersom jeg skulle aflevere nøglerne kl. 19)

Med frustrationer over elevatorer der var i stykker, tusind ting der skulle bæres ned og Jenna der havde en masse lektier også, overvejede vi at køre op og leje flere af de der små vogne man ka køre ting på (ka ikke lige huske navnet) men endte til sidst med at blive enig om at vi bare måtte speede op og så måtte vi tage det hele med et grin i stedet for frustrationer! Mange ture frem og tilbage, trætte kroppe og vi havde endelig fyldt lastbilen med alle de store ting lidt før kl. 13.

Derefter kørte vi Jenna’s bil hen til elevatoren, den kunne jo være inde i garagen og slæbte derefter en stor bunke ting hen til elevatoren, proppede det hele ind i den og kørte det derefter ned i et læs og fik det proppet i bilen! Jeg tror aldrig det før er blevet set at tre personer har flyttet ting ud fra en elevator så hurtig før. 

Sådan så elevatoren ud:

Og gulvet bagefter...

Søren og jeg kørte lastbilen hen til vores nye lejlighed, mens Jenna tog bilen. Her var det da heldigvis lidt lettere at få tingene op i lejligheden. For det første kunne vi holde lige ude foran for at læsse af, for det andet havde de sådan en vogn (som de har på hoteller til kufferter osv) og for det tredje skulle vi kun med en elevator op. Derfor tog det heldigvis ikke særlig lang tid denne gang, men hold kæft hvor er det nogle tunge møbler jeg har og jeg fik hermed også en blå storetå, fordi jeg prøvede at redde min kommode, man ofrer sig vel.

En hel ny og tom lejlighed :)

Der var stadig flere ting henne ved den gamle lejlighed, så da vi var færdig med at bære alt op fra denne omgang, mødte min veninde Lauren os og vi kørte alle sammen tilbage. Nu var vi dog ved at løbe tør for tid med lastbilen og vi kunne derfor ikke nå at læsse på lastbilen endnu engang. Vi fik slæbt en masse ting ned til Jenna’s bil, mens de pakkede den, tog Søren og jeg alt hvad vi kunne gå med og smuttede ned til lastbilen for at køre tilbage og aflevere den. (Hey i denne omgang fik jeg parallel parkeret i første forsøg) Vi fik afleveret lastbilen og skulle nu gå ned til den nye lejlighed med alt vores oppak...

...hvor Jenna var i gang med at tømme bilen, Lauren var blevet hjemme ved den gamle lejlighed for at bære de sidste ting ned der ikke kunne være i Jenna’s bil i anden omgang. Vi fik hjulpet Jenna med at slæbe alle tingene op og nu var hun også ved at løbe tør for tid, inden hun havde en aftale med et bryllups firma. Vi susede tilbage, fik smidt alle tingene i bilen og så kørte Jenna os tilbage til lejligheden, læssede os af og blev nødt til at smutte. Åh man jeg har læssede os af og , fik smidt alle tingene i bilen og så kørte Jenna os tilbage til lejligheden, læssede os af og Åh man jeg står vidst i meget høj gæld til hende nu og skylder hende mange gange hjemmelavet middag, hvor var det bare så uundværligt at have hende til at hjælpe med at flytte!

Lauren, Søren og jeg fik båret de (næsten) sidste ting op og gik tilbage til den gamle lejlighed, det skal altså lige siges der er 2km imellem dem, så der blev da gået noget den dag! Hun skulle mødes med hendes far, så hun gik hjem, mens vi gik det sidste stykke tilbage – på dette tidspunkt var klokken ved at være 18. Der var lige et par småting tilbage, som Lauren ikke havde vidst om var vores, en lampe nogle poser, lidt mad og min fine hjemmelavede reol, jeg lavede sidste semester ud af en gammel stol. Der var allerede faldet et par ben af i flytningen, meen jeg kunne stadig ikke nænne at smide den ud. Jeg ringede efter en taxa og smuttede ned med nøglerne. Gad vide hva taxa chaufførren tænkte os, med en masse poser, en lampe og en lille reol ;) Nu var det et farvel til den lejlighed jeg ellers havde boet i det sidste års tid og goddag til et helt nyt kapitel, med vores helt egen lejlighed. Det var godt nok lidt sørgeligt og underligt, men jeg var også bare rigtig spændt på endelig at slippe for Analisa.

Kl. 19.30 torsdag aften efter lidt over 10 timers flytning var vi endelig i vores nye lejlighed, der nu bare var et stort rod og proppet med ting og kasser. 

Det ville godt nok være en underdrivelse at sige at vi ikke var særlig trætte, meen eftersom vi skulle til San Diego fredag, ville vi gerne lige have styr på nogle af tingene. Det hele virkede bare mega uoverskueligt og ikke mere end et par minutter efter vi var kommet ind opdagede jeg at vi havde små venner ude i køkkenet – KAKERLAKKER!!!! 

For de af jer der kender mig rigtig godt, kunne i nok sagtens forestille mig, hvordan jeg udbrød et skrig og hoppede væk fra køkkenet…….. Åh man er det her virkelig prisen for at bo i et varmt land? Det synes jeg godt nok ikke om…… Heldigvis er Søren ikke lige så stor en kylling hvad krybdyr angår som jeg er, så han gik pænt i gang med at dræbe dem –for jeps der var skam ikke kun en. Og så tænker man lige, hvordan er det de rengørings folk der har gået i lejligheden de sidste par dage ikke har opdaget dem? Det var altså ikke lige det vi havde brug for at bøvle med oven på sådan en lang dag…… Og de var ikke kun i køkkenet men også ude i badeværelset og det betød også at de kravlede rundt på væggene i stuen og i soveværelset. Hmm…..

Søren gik i gang med at samle sengen og jeg prøvede på at skabe bare lidt mening i alt vores kaos i stuen – hvilket var en kæmpe udfordring! Og specielt når man tog i betragtning af besøg fra mine kære venner på diverse kasser og Søren der blev nødt til at komme og hjælpe mig. Vi fik faktisk styr på rimelig meget den første nat taget i betragtning af hvor trætte vi egentlig var og da klokken blev 21 måtte vi stoppe og endelig kunne sætte os ned og få noget aftensmad. Jeg vil lige sige at Søren holdte ret godt taget i betragtning af hvor lidt mad vi havde fået på en hel dag. Og lige da vi satte os ramte trætheden da virkelig også. Torsdag havde vi aftalt ikke at træne for flytningen måtte vores træning nok i sig selv og det skal jeg da også lige love for det var. Men vi blev dog også hurtig enig om at fredag vidst burde bruges på at sove længe, inden vi skulle hente bilen til San Diego klokken 12.

Man kan da vidst rolig sige at jeg ofrede mig for flytningen ;)

Med en ret øm ryg efter at slæbe på så mange ting og med konstante billeder hver gang jeg lukkede min øjne af kakerlakker, blev det ikke til meget søvn og jeg vågnede allerede kl. 5.50 – men til gengæld til et fantastisk syn:

Min perfektionisme kunne slet ikke have alt det rod over det hele, så jeg fortsatte pænt hvor jeg havde sluppet aftenen inden, mens Søren lå og boblede.  

Jeg har fået mig et lille kontor ude på vores lukkede altan:

Lidt over 8 havde jeg efterhånden fået ordnet ret meget og kunne godt mærke jeg begyndte at blive træt igen, så jeg valgte at være helt nostalgisk og dansk, og fandt Nicolaj og Julie serien frem, hentede et par puder og min trøje som en lille dyne og så lagde jeg mig ellers på stue gulvet (vi har ingen sofa).

Jeg fik en mail ved en 9-tiden om at der var et møde på skolen, for alle lederne i de forskellige afdelinger kl. 11.15, ej men okay, var det måske ikke lidt sent notis på den? Så nu måtte vi skynde os at få ordnet alt det vi skulle og få pakket det sidste (af det vi kunne finde altså). Inden vi gik ned mod skolen, gik vi ned for at snakke med dem om vores kære kakerlakker. De kunne desværre ikke gøre noget ved det før mandag mellem 8 og 12 – så træls herover at de ikke kan sige et bestemt tidspunkt, men absolut skal have et tids interval hele tiden. Hvilket jo så betød at vi ikke kunne være der i det tidsrum og et par timer efter fordi de ville sprøjte i hele køkkenet. Men okay, det var helt bestemt en nødvendighed, hvis jeg skulle sove fuldt ud en hel nat.

Jeg nåede til mit møde, vi fik hentet bilen og så drog vi ellers mod San Diego. 

Weekenden i San Diego vender vi lige tilbage til så jeg lige kan afslutte vores indlfytnings halløj.

Åh man, nu spoler vi lige et par dage frem og jeg har endelig fået noget internet så jeg kan få lagt de her oplæg op :) Vores internet kommer dog først om nogle dage, men jeg var inde ved naboen for et par dage siden og spørge om vi måtte låne hans internet indtil vores eget ville komme. Det var overhovedet ikke noget problem og han skrev navn og password ned til mig. Men selvfølgelig endte det med at det kun var Sørens computer der ville logge på. Hver gang jeg tastede password'et ind på enten min computer, ipad, iphone eller hans iphone blev den ved med at sige det var forkert... Når men altså i det mindste fik jeg da skaffet en af os internet og dermed kan jeg også endelig få opdateret bloggen.

For lige at færdiggøre vores indflytning har vi nu fået de fleste ting på plads. Der er selvfølgelig stadig nogle små ting her og der, nogle billeder der mangler at blive hængt op, alle mine tasker jeg ikke lige kan gennemskue hvor skal være henne og så mangler vi en sofa, meen det haster ikke rigtig. 

Dejligt med en stue der er noget mere oprydelig end den var før.

Og så gør det jo også bare det hele meget mere hjemmelig når man får sine billeder og pynte ting op.

Fra et kæmpe rod, til noget der er noget lettere at bo i!

Internettet er ikke særlig hurtig og det tager mega lang tid at ligge billeder op så derfor tror jeg lige jeg får lagt det her indlæg op og så vender jeg lige tilbage med en opdatering omkring vores San Diego tur og hvad der ellers er sket i de sidste par uger. Så vil jeg sidde og nyde vores fantastiske udsigt, mens jeg venter på de andre billeder bliver klar.!