Kl. 05.00 kunne jeg ikke sover mere, her min første nat i
min nye lejlighed i Los Angeles. Det er selvfølgelig også en forbedring hvis
man tænker på de sidste to nætter, hvor jeg faktisk ikke har sovet.
Sådan ser vores udsigt ud kl. 5 om morgenen
Jeg sidder
nu ude i vores fællesrum ved spisebordet og tænkte jeg lige ville bruge tiden
fornuftigt på et indlæg til bloggen om min første dag her, indtil de andre
vågner. Man må sige vores lejlighed lige nu bærer rimelig meget præg af, at jeg
lige er kommet i går, der ligger stort set
ting over alt!! Jeg ville egentlig gerne have pakket en masse mere ud,
så jeg snart kan blive færdig, men tænker jeg hellere lige må vente til i hvert
fald kl 7. Men når lad os begynde helt fra begyndelsen på mit eventyr i LA.
Jeg sov faktisk overhovedet ikke sidste nat i Santa Monica,
vi havde egentlig kun en 4 timer at sove i og dem fik jeg da slet ikke
udnyttet, men lå i stedet for bare vågen i bare spænding. Det kan godt være jeg
har været mega spændt, men synes nu alligevel det er utroligt min krop bare
slet ikke kan falde til ro. Det er 2. Nat stort set uden noget søvn. Vi kom
endelig afsted og efter at have kørt rundt nede downtown et par gader fra min
lejlighed for at finde Starbucks til Sara og en tankstation vendte vi endelig snuden
op mod lejlighederne. Jeg skulle lige ind og hente min nøgle, så vi kunne komme
over og parkere bilen og begynde at slæbe alle mine ting op. Det kan godt være
amerikanerne har længe åben herover, men så åbner de til gengæld heller ikke
tidligt… Vi var der kl. 8 og det viste sig selvfølgelig at der ikke ville være
nogen til at udlevere nøgler før kl. 9. Ej men altså, hvad skulle vi da bruge
en hel time på så? Jeg blev enig med mig selv om, at eftersom Grace var der,
måtte vi bare finde vores lejlighed og gå op og banke op . ha lettere sagt end
gjort uden en nøgle. Nogen af elevatorerne virker ikke uden en nøgle, men når
ja det betød jo bare lidt motion fra morgenstunden op til 9. Etage, så var
problemet bare, da vi endelig var nået derop at vi ikke kunne åbne døren ude
fra trapperne ind til lejlighederne uden en nøgle. Vores eneste udvej var altså
at ringe til Grace, hvilket jeg ikke helt havde det godt med, eftersom klokken
kun var 8 og jeg aldrig havde mødt hende før, jeg ville jo ikke gerne vække
hende. Hun var heldigvis oppe og kom ud og lukkede os ind. Med hendes nøgle
kunne vi nu gå ned og hente bilen og køre den hen til vores parkeringsplads.
Gaden vi bor på har en midterrabat, så man kan ikke bare lige køre over på den
anden side, og LA er fyldt med ensrettede veje, så det gav os lige en runde
rundt på en 5-7 min for at vi kom over på den rigtige side, ind til garagen. Da
jeg skulle bakke ud, havde jeg da også lige et fint lille uheld. Jeg er jo ikke
vant til at køre i sådan en mega stor bil og med bilen pakket helt op, så man
ikke kunne se noget ud af bagruden, havde jeg jo ikke lige set den stolpe der
stod bag ved bilen, ej men flot start på morgenen altså, det siger måske noget
om hvor jeg træt jeg alligevel er – heldigvis fik den ikke en skramme.
Grace og hendes mor var så søde at hjælpe os med at slæbe op
og det havde vi vidst også hårdt brug for. Jeg tror det tog os næsten en time
at få tingene slæbt hen til elevatoren og op til lejligheden og så var vi
ellers også helt svedige bagefter – pueha det var en hård omgang motion lige
fra morgenstunden af.
En velfortjent pause...
Førstehånds indtryk: Hun virker rigtig sød – det skal helt
sikkert nok fungere ;)
Efter en times hårdt arbejde, gav det anledning til en
slapper på gulvet i mit soveværelse, hvor jeg fandt et fantastisk brev fra min
søster i min kuffert. Uh hvor det bare lige varmede ovenpå sådan en omgang. Fordi
det hele lige pludselig gik så stærkt med at vi ikke havde nogen nøgle og vi
fik slæbt alle tingene op, nåede jeg slet ikke at tænke nærmere over at jeg rent
faktisk var i min egen lejlighed - men
det er nu ret vildt og med udsigt til masser af palmer, kan det jo ikke blive
meget bedre ;)
Et dejligt køligt bad var vidst tiltrængt, men nu var
problemet jo bare lige at finde det ene håndklæde som jeg ejer indtil videre ;)
(Førhen var det jo Laura og Karls håndklæder der var nede i lejligheden) Efter
lidt søgen fandt jeg det heldigvis og så kunne jeg hermed tage mit første bad i
mit nye badeværelse ;)
Da vi var ved at være klar, forlod Sara og jeg alt rodet og
kørte mod IKEA, på den helt store shoppetur. Efter alt den slæben op og ned
havde trætheden virkelig trængt sig på, så det måtte vi ryste af os med en
shoppetur.
Listen var lang og det er jo ingen problemer at finde ting i
IKEA. Vi endte da også med at gå rundt først 2 gange ovenpå for at skrive
numrene ned på de møbler vi skulle have og begav os så ned i
småtingsafdelingen. Eller dvs. Selvfølgelig ikke en IKEA tur uden frikadeller,
i hvert fald ikke for Saras vedkommende og eftersom vi ikke rigtig havde fået
andet at spise end de pølsehorn Majken havde bagt til mig, var det vidst også
på sin plads.
Der gik ikke længe inden den første indkøbsvogn var fuld og
nr. 2 var godt på vej. Jeg havde været inde og tjekke at de leverede hjem til
døren samme dag, hvis man gav sin bestilling inden kl. 15. Hvad vi dog ikke
vidste var, at så skulle vi selv samle alle tingen sammen. Efter vi havde fyldt
to kæmpe vågne med kasser med samle ting, var vi ret stolte af os selv og følte
os som nogle ret seje tøser – der var altså meget og det var altså stort og
tungt ;)
Vi måtte lade vognene stå for en stund, for at smutte endnu
en tur op til udstillingerne for at finde en ny bogreol til fællesrummet,
eftersom den vi havde valgt ikke var på lager.
Ned igen, igennem min. 10 rum med småting, hen for at finde
vognene og så kunne vi hermed konkludere, at vi i hvert fald ikke kunne køre nu
4 vogne ned til kassen. Vi lod de to stå med møblerne på og så var planen
ellers at betale for de andre to først, så vi kunne få dem ud i bilen. Pueha,
en så lang bon tror jeg ikke jeg har set længe.
Da vi kom udenfor, viste det sig, at man kunne stille sine
vogne der og hente bilen over for at læsse i. Det passede jo ganske perfekt, så
kunne vi gå ind og betale for møblerne og gå ned og aflevere dem, så de kunne
blive leveret. Med lidt hjælp fra en ansat og en masse god viljestyrke, fik vi
bakset vognene hen til kasserne, jeg siger jer altså at de var tunge.
Vi fik afleveret det hele og de ville komme forbi med det
mellem kl. 17 og 21 – så typisk USA ikke at kunne sætte en lidt smallere
tidszone på.
Da vi ellers var på vej hen for at hente bilen, kom jeg
ellers lige i tanke om, at vi havde glemt at købe det spejl jeg gerne ville
have. Men vi havde heller ikke vildt langt tid til at komme i et supermarkede
og hjem med trafikken i LA, så det betød en løbetur op til udstillingerne igen
– det var kun 4. gang, finde nummeret på spejlet, så vi bagefter kunne løbe ned
på lageret og løbe forvirret rundt og ikke kunne finde række 29, de stoppede
ligesom ved nr. 20. Vi spurgte nogen af de ansatte, som vi efterhånden havde
spurgt om mange ting og de viste os et KÆMPE skilt oppe på væggen der pegede
ned til række 20-35 længere nede – haha ups ;) Når vi fik købt spejl og slæbt
det hele ind i bilen. En IKEA tur på lige godt 5 timer!!
Næste stop inden vi kørte hjemad var et supermarked for at
finde lidt vaskepulver, og andre rengøringsmidler. Det var faktisk først her
det gik op for mig at vi intet mad havde handlet ind til aftensmad, jeg havde
udelukkende fokuseret på at få handlet alle de møbler ind jeg skulle bruge, så
vi kunne gå i gang med at samle dem. Jeg orkede virkelig ikke til at finde et
sted at handle, så den måtte vi tage senere. Med en masse trafik på
tilbageturne og et par gange rundt om blokken, for at komme op på den rigtige
side af gaden, var vi endelig tilbage og kunne nu se frem til endnu et par
slæbe turer op til lejligheden. Det er jo ret så varmt i LA og hvor er det da
bare skønt at komme til, når man lige har været i DK, meen det er nu ikke så
rart en hede, når man sådan slæber ting, det var som en sauna i garagen, længe
leve aircondition i lejlighederne siger jeg bare.
Vi fik smidt alle glas, bestik, skåle osv i opvaskemaskinen
og fik sat håndklæder og lagner til vask og så kunne vi ellers rigtig gå i gang
med at samle de små IKEA ting vi selv havde taget med hjem, pakke mine kasser
ud og vente på de ville komme med møblerne.
Det var lige før de ikke blev leveret, eftersom de havde
prøvet at ringe to gange og jeg ikke havde hørt dem – heldigvis nåede jeg lige
at fange dem og så kunne vi ellers gå i gang med at samle møbler.
Der er flere billeder på vej.. :)
Sengen var første mål, eftersom vi rimelig gerne ville have
mulighed for at sove, ovenpå sådan en dag. Det tog noget tid og med en masse
bøvl med de her kære skruer og en skruemaskine vi ikke kunne finde ud af at
skille ad så vi kunne putte nye batterier i, gjorde det, det jo ikke nemmere.
Meen efter en 1 times tid havde jeg nu en dejlig stor seng midt i mit værelse.
Oveni alt vores pakken ud osv havde vi fuldstændig glemt alt om aftensmad og
endte derfor med at bestille noget kinesisk mad. Uden særlig meget søvn og ikke
ret meget mad, fik Sara det dårligt og slappede af i sengen, mens jeg kunne gå
i gang med næste projekt: kommode. Jeg kom rigtig godt for start og en pause
med aftensmad var sørme også godt tiltrængt, men så anede trætheden sig vidst,
eftersom jeg fik vendt en af tingene forkert og måtte nu bøvle med at få den
løsnet og pillet af igen, da jeg synes det gik rigtig godt og stilte den på
højkant, kunne jeg nu se at mine fejl jeg lavede i starten faktisk ikke var en
fejl længere… Det undrede mig længe, hvordan jeg kunne tro jeg lavede en fejl
og så faktisk rette det rigtige til det forkerte, indtil det faktisk viste sig,
at det var brugsanvisningen der var forkert. Åh men flot altså IKEA. Det ville
nok tage mig min en time at skille alt det ad igen, fordi der nu sad sådan
nogle plastic dimser rundt om skruerne, som er mega svære at få af, det orkede
jeg virkelig ikke at gå i gang med, så selvom det piner mit perfektionistiske
syn, har jeg nu besluttet og lade det være og købe noget sort maling på et
tidspunkt. I mellem tiden havde jeg også fundet ud af at mine kære boremaskine
var så fin at den skulle lades op og ikke have skiftet batterier, så det hjalp
da en del på det hele – lige indtil den skulle lades op igen og så måtte jeg
indse at kommoden måtte vente til næste dag. Sara var længe smuttet i seng med
en film, meen jeg ordnede lige lidt mere inden jeg også kravlede under dynen.
Det har godt nok været en hård og lang første dag her, men
hvor glæder jeg mig bare helt vildt meget til det hele er på plads og jeg
rigtig kan begynde at udforske det hele. Indtil videre er det i hvert fald et
kanon indtryk og jeg er ikke i tvivl om at det her nok skal blive rigtig godt J
Nu er klokken efterhånden også ved at være 7.30 så er det
vidst acceptabelt nok at gå i gang med at pakke noget mere ud, bare ganske
stille J
Ingen kommentarer:
Send en kommentar