mandag den 18. februar 2013

Summer in february :)

Klokken er 23.15 søndag aften og min weekend er efterhånden ved at været nået til sin ende. Alt i alt har det faktisk været en rigtig dejlig og afslappende weekend, lige hvad jeg havde behov for. Meen lad os vende tilbage til det og starte med Valentine's day torsdag.

Det var jo faktisk Jenna's og min plan at vi ville have fundet en valentine inden Valentine's day, meen det nåede vi aldrig rigtig helt, så vi var hinadens valentine i stedet for. Jeg havde købt et rigtig sødt kort til hende og hun havde købt en rugbrødsblanding i IKEA den anden dag da hun kørte forbi, åh det fik mig til at grine og jeg sidder helt og smiler nu når jeg tænker over det. Hvor var det bare en rigtig sød tanke altså. :)

Lige et stemningsbillede i andledning af Valentine's day <3


Jeg kan ikke huske om jeg har fortalt om den bar der lige er åbnet op ved siden af Jenna, er rimelig sikker på jeg vidst har, men da vi havde fri fra vores klasse lidt i 9, smuttede vi i hvert fald derned forbi.   So, haha en sjov historie er, at Davin den ene af ejerne åbanbart har et crush på mig og han mødte Jenna sidste lørdag hvor han spurgte hende og hun synes han skulle spørge mig ud på en date og hun synes bare det var en mega fed ide og var helt sikkert med på at hjælpe ham med det ;) !! Det fortalte hun mig dagen efter og ja det er da vildt sødt, meen han er bare overhovedet ikke lige min type og jeg søger heller ikke lige en date lige nu, men gode venner kan man jo altid bruge. Så det kunne da være hyggeligt at tage ud og spise med ham som venner, men ej jeg er bare så dårlig til at afvise fyrer. 
Når onsdag render hun så ind i ham igen og han spørger hende helt seriøst om hun synes han skal spørge om jeg vil på date med ham og efter hendes snak med mig om at jeg ikke rigtig er interesseret i en date, får hun også sagt at det kunne ville blive som venner så og at jeg sådan set har noget kørende med en i DK. Det ærgrer ham selvfølgelig, meen jo også fair nok. 
Da han så er på baren om torsdagen da vi kommer, kan jeg da tydeligt se at han kigger efter mig det meste af tiden, men han kommer bare ikke over og snakker med mig rigtig, haha sjovt at se hvor genert en fyr lige pludselig kan blive :)

Mmmm, ja som nok ikke er helt svært at, så er jeg altså ret vild med mad, haha kan ikke lade vær med at tage billeder når jeg lige får lavet noget lækkert. Så i fredags fik jeg lyst til pizza, meen det er jo altså for mange kalorier, så jeg lavede min egen sunde pizza, med under 350 kalorier. Bestående af:
To skiver italiensk fladbrød.
Tomater
Champignon
Spinat
Frisk Basilikum
Hytteost
Revet Mozzarealla ost


Mums det var lækkert.

Uh ja så var jeg også lige nede på kontoret og hente en pakke til mig, en fødselsdags gave fra Betina.


To håndklæder med mit forbogstav på, så sødt af hende - tusind tak smukke :)


I forhold til min instagram og min fashion blog er jeg begyndt at tage billeder af mit outfit for at kunne give lidt inspiration og vise noget af forårsmoden :) Sort/hvid og stribet kommer rigtig på mode her til foråret/sommer, mixet med klare farver :)


Vejret var skønt fredag, så da jeg kom hjem fra skole, satte jeg mig ud på altanen med min Harry Potter bog og nød det dejlige vejr!!

Eftersom det er President's Day på mandag og vi dermed har fri, betyder det også, at jeg ikke har matematik eller trend, så det er en uge med færre lektier, hvilket virkelig har været tiltrængt og betød også, at jeg kunne tillade mig at holde lidt fri :)


Lørdag morgen kl. 8.30 startede jeg min første Computer Graphics klasse, hvor vi i denne omgang skal bruge photoshop de næste 5 uger. Det startede ud rigtig godt, meen så begyndte det godt nok at drille rimelig meget. Blake, en ven til David og Davin der ejer baren, arbejder med at lave plakater og reklamer for film og tv og er ekspert i photoshop, så han har lovet mig at ville hjælpe mig. I frokost pausen da det blev ved med at drille mig, besluttede jeg mig derfor, at jeg der ikke var nogen grund til at sidde og blive vildt frustreret over det, så ville jeg hellere få noget hjælp af ham en gang i næste uge og få styr på det der.

På vejen hjem nød jeg at gå rundt i det dejlige solskinsvejr og kunne ikke lade vær med at tage et par stemningsbilleder, når man ser det her billede over lejlighedsbygningen, virker det stadig nogen gange helt urealistisk at jeg rent faktisk bor her. Næsten helt klar blå himmel og palmetræer, så bliver det jo snart ikke meget bedre!


Når jeg ser alle de høje bygninger der er overalt i downtown, er det også helt urealistisk at det her faktisk er hvor jeg bor, altså jeg mener det er jo ikke lige frem noget man ser i Christiansfeld eller Kolding . !!


Jeg følte virkelig bare for en dag hvor jeg kunne slappe af og lave ingenting, så da jeg kom hjem fra skolen, hoppede jeg i min bikini:

kan nu stolt vise frem hvor meget min træning indtil videre har haft en stor påvirkning på min krop og jeg er stolt af det!!!!

Jeg smuttede op på poolen på taget...


... og nød den dejlige udsigt udover downtown og poolen ved siden af mig. Ah det hjælper virkelig lige på den trælse skole time :)


På vejen hjem havde jeg også lige været inde forbi Subway, jeg ved ikke hvad det er, men jeg er da blevet helt vild med de Sandwich'es - haha, men det var lækkert :)


Lige et par stemningsbilleder af den smukke solnedgang fra min altan!!



Haha og ja så tager vi lige endnu et mad billede med ind, af min kyllingesalat fra lørdag aften. Måske jeg også bare skulle starte mig en mad blog :)



Lørdag aften kom jeg endelig i gang med min første tegning af den stue jeg har designet til min sketching klasse. Her er jeg gået i gang med min 1 point perspective tegning, alle de bokse i kan se, skulle gerne snart blive til sofaer. Det er et laaaaangt projekt med en masse tegninger når jeg er færdig til sidst, meen jo bedre jeg gør det i den her klasse, jo bedre for fremtiden, for det betyder at jeg kan undlade at tage en måske endda to klasse til min indretningsarkitekt overbygning senere hen. Det ville både spare mig tid og $500 pr. klasse, så det er i hvert fald helt sikkert værd at arbejde for.


Den endte alligevel med at blive over midnat inden jeg faldt i søvn og alligevel vågnede jeg 6.30 søndag morgen. Men med ikke vildt mange lektier jeg behøvede at lave søndag (jeg har mandag og tirsdag til det), tvang jeg mig selv til at blive liggende i sengen med Grey's Anatomy og min krammebamse, helt fantastisk faktisk at kunne have to dage i streg, uden særlig meget skole arbejde!!!! Jeg endte med lige at falde i søvn en halv times tid og lå her helt ind til kl. 10 hvor jeg endte med at skype med Søren i to timer. Skønt at snakke med ham, jeg er stadig mega forvirret over hvor det her overhovedet fører til, men om ikke andet nyder jeg rigtig meget at snakke med ham og efter han i sidste uge fortalte mig at han begyndte at blive mere og mere glad for mig for hver dag der gik, kan jeg da også godt mærke og der er blevet sluppet lidt flere følelser fri fra min side af. Men okay altså, har nu skrevet med ham og ses med ham siden maj måned, såå det ville da været utroligt hvis jeg ikke på noget tidspunkt skulle begynde at give slip på dem :) Tjah, jeg bor jo stadig herover og han bor stadig i DK, så nu må vi se hvad fremtiden bringer :)


Ja, ja jeg er i mad humør idag, I know, meen synes lige jeg skulle have min dejlige sunde frokost med også, i skålen er der; spinat, butternut squash og ærter og så med laks stegt på panden, mums det var lækkert og kun 240 kalorier :) Det kan godt være jeg spiser meget og ofte, men hvis man kigger i min fryser og køleskab, er det også tydeligt hvorfor jeg ikke har taget på endnu. Der er ikke andet end grøntsager, fisk og kylling :)


Haha endnu en dag i den californiske sol og det har er min brystkasse fra min bikini :)


Jeg har nok også ca. fået læst 150 sider i min Harry Potter bog og hula hoop'et i over to timer sammenlagt idag, så det siger måske noget om hvad min eftermiddag har bestået af på min altan :)

Købte faktisk den her magnet for et par uger siden, men så den lige igen da jeg skulle have noget i køleskabet, synes den passer perfekt på mit liv lige nu :)


Da jeg gik ned for at træne hertil aften gik jeg lige ind forbi min postkasse for at tjekke, for at se om der var kommet noget post og der fandt jeg dette skønne postkort. Fra mor og far da de var på La Gomera :) Ih tusind tak !!


Haha og lige et lille billede fra min træning ;)



Nu sidder jeg så her i sofaen med Grey's Anatomy i tv'et og ville lige få opdateret min blog, inden jeg lige tager en sidste omgang hula hoop inden jeg smutter ind i seng. Fantastisk med to dage med ikke særlig mange lektier og hvor jeg rigtig har kunnet nyde solen og det gode vejr. I morgen er det tilbage til virkeligheden og endnu engang igang med lektierne.

Da jeg stod på altanen med min hula hoop idag og kiggede udover byen, begyndte jeg endnu engang at reflektere over mit liv. Når jeg kigger rundt i min lejlighed føler jeg da på en eller anden måde at jeg føler mig hjemme her, men alligevel føles det bare heller ikke som hjem. Ved ikke om det er sådan det bare er og det altid vil være sådan, når jeg ikke er rigtig hjemme i Hjerndrup. Men det er stadig et eller andet sted bare så urealistisk at jeg bor her over. Jeg har min egen lejlighed inde midt i Los Angeles -stjernernes by. Jeg ser den ene film blive filmet efter den anden på gaden, jeg går på den 2. bedste og mest anerkendte fashion skole i USA og lige nu med det højest mulige gennemsnit. Altså helt ærligt, lyder det ikke ret så vildt? Endnu engang kan jeg ikke lade vær med at tænke på hvorfor jeg dog er her, hvordan jeg endte op her? Når jeg tænker tilbage, så tog jeg jo bare til USA for at være her i et år og havde aldrig tænkt på at jeg ville ende med at blive her og se nu bare her, jeg har snart været her i to år. 
Der er så mange der siger, at de helt sikkert tror jeg vil blive boende herover, men lige for tiden begynder jeg at savne de danske værdier og det danske fællesskab, ingen tvivl om, at der er mega fedt herover og jeg nyder virkelig mit liv som fashion studerende og den travle og stressede hverdag der følger, men der er ingen tvivl om, at jeg altid vil føle mig mest hjemme i DK.

Jeg har fået taget kontakt til Tina, en dansk kvinde der flyttede herover for to år siden, fordi hendes mand fik arbejde. Hun arbejde med mange af de ting som jeg rigtig gerne vil. Hun arbejder i film industrien med at designe scener osv og arbejder med events. Jenna og jeg var hjemme ved hende i onsdags for at snakke med hende om noget frivilligt arbejde. Hun havde desværre lige sagt nej til en ny film, fordi hun ikke havde tid nok, så næsten gang ville hun helt sikkert sige ja og så kan vi hjælpe hende. Hun virkede bare rigtig sød og jeg er ikke i tvivl om, at hun kan være en stor hjælp. Hun har planer om at lave et danish crew herover, så når folk i DK har brug for at tage herover for at filme, kan de bare ansætte det crew og behøver ikke at tage alle deres ansatte med, det ville hun gerne have at jeg også skulle være en del af - det bliver mega fedt!!
Hun har uden tvivl også en masse kontakter i DK, så når jeg vender snuden hjem, skulle der være gode muligheder for at hun kan hjælpe mig. Hun fortalte også at der var masser af film projekter og events projekter i DK, så det var i hvert fald ikke noget problem at finde arbejde, og slet ikke med min uddannelse fra LA - skønt at vide :)

Nu vil jeg lige hula hoop en sidste gang og så hoppe i seng. Ha' en rigtig god mandag allesammen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar