fredag den 20. september 2013

A Visual Designer at Rolling Greens

Sidste uge ved Rolling Greens som officiel praktikant gik med efterårs installationer i vores Costa Mesa butik. Det var to meget lange dage, med rigtig meget der skulle gøres. Vi startede ud med at rydde nogle af de gamle displays helt, så vi kunne male væggene i nye efterårs farver. Da lastbilen fra Culver City kom med alle de nye produkter osv, gik den helt store slæbetur igang, der var godt nok meget og selvom vi prøvede at sortere de fleste ting mens vi slæbte det ind i butikken lykkedes det ikke helt. Butikken var et stort rod, i hvert fald i den ene ende. Fordi der var så meget der skulle gøres og det kun var Raychel, Megan og jeg den første dag var der masser for mig at lave. 
Det er dog mit arbejde på 2. dagen jeg er mest stolt over. Hele onsdag havde jeg gået og kigget på de blomster og produkter vi havde stilet over i det her hjørne, så det ville være klar til at blive designet torsdag, og ville sådan ønske jeg kunne få lov til at lave det display. Derfor skyndte jeg mig også med at gå i gang med det torsdag og da Raychel så hvad jeg var begyndt på sagde hun at hun synes det så virkelig godt ud indtil videre, og at jeg skulle arbejde på det og færdiggøre det helt selv, så det kunne blive mit 100% eget efterårs display - som jeg kunne putte i min portfolio. 
De andre displays jeg har lavet har enten været nogle mindre nogen, eller hvor man lige har lavet halvdelen og gået igang med noget andet, eller været flere om at lave et display, så det var mega fedt at styre alt selv, selv kunne bestemme det hele og gøre det præcis som jeg gerne ville have det. 
Jeg fik rigtig meget ros for det da jeg var færdig og de syntes det så helt professionelt ud - mega fedt!!


Displayet er en sammensætning af efterårsblomster og græskar på træbordet og så har jeg lagt en kæmpe trækasse ned i det bagerste hjørne som blomsterne står på og græskarerne falder ud af med mos omkring dem. Ved siden af på reolen er der to forskellige slags potter og nogle dufte/pynte ting. Det er fedt at have to forskellige koncepter, som man alligevel får til at arbejde sammen i sidste ende. 


Foran placerede jeg et bord, med alle vores bøger lidt blomster og et bar tørklæder. 




Det var lidt specielt at gå rundt i butikken bagefter og kigge over på displayet og vide at det var mit design, det var noget jeg havde kreeret, men også en ret fed følelse :)




Det jeg elsker ved at designe displays ved Rolling Greens, er at alt i et display er til salg, men alt er også udstillet på en flot måde og står ikke bare på ræd og række på en reol. Fx har jeg valgt at udstille de her vandkander oppe på kanten af reolen, for at give det lidt mere interesse der oppe, men samtidig står de også udstillet nede på gulvet så kunderne har mulighed for at kigge på dem.




Her er lige lidt close-ups af hylderne på reolen. Når man fx laver en udstilling som den nede i midten hvor potterne står og falder lidt oven i hinanden og står lidt mere "rodet" er det vigtigt at putte balance tilbage i display'et hvilket jeg opnår ved at lave nogle lige rækker med potter ude i siderne :)




De lagde endda et opslag op på facebook, med billedet af mit display - det er ret fedt at se ens eget design blive vist online :)


Og det var også udelukkende billeder af mit display der blev vist på deres blog fra Costa Mesa butikken.




Udover det display ordnede jeg også nogle af hylderne med nye håndklæder og sæber på. Det var vildt sjovt, de bøger der er på hylderne på venstre billede er gamle antikke bøger man kan have som pynte genstande, men da jeg kiggede nærmere på dem kunne jeg se at det var danske bøger, danske leksikoner. Det var helt surealistisk at stå i en butik i Californien og se bøger med danske tekster i ;)



Derudover fik jeg hængt alle de her trækasser op på væggen i et flot og vel-balanceret mønster.



Vi har altid et par mexicanere der hjælper os med alle de tunge ting der skal flyttes, de store ting der skal hænges op og andre handy-ting som vi tøser ikke lige selv kan ordne! De er altid så hyggelige og sjove og ka noget bedre spansk end engelsk selvfølgelig, så det ender altid ud med at vi går og snakker i en værre blanding, og så specielt fordi Megan kan tale flydende spansk. Da vi begyndte at gøre klar til halloween display'et syntes Oscar lige det var sjovt at danse rundt med det ene skelet...


... så syntes han også at Megan og Raychel skulle være med :)


Her er også lige nogle billeder fra nogle af de andre displays









Nu er jeg officielt færdig som praktikant ved Rolling Greens igennem FIDM, men jeg fortsætte stadig med at arbejde der 1-2 dage om ugen ca og så fuldtid de uger vi skal installere jule displays'ene. Jeg var lige nede i Culver City idag, for at hjælpe Megan med at sortere nogle flere af juletingene, der er godt nok stadig meget, meen det hjælper alligevel en del på det! Jeg regner med at tage derned en gang i næste uge igen og så skulle der meget snart være en ende på det. 
Det er godt nok lidt træls at jeg stadig ikke kan tjene nogle penge ved at arbejde, men så må jeg jo bare tænke på at alt det her erfaring jeg kan få samlet sammen, forhåbentlig gerne skulle give mig et endnu bedre arbejde når jeg er færdig uddannet til sommer :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar