mandag den 28. april 2014

Regerings frustrationer …...


Åh man hvor er jeg bare ved at være rigtig godt træt af regeringer og politik!! Jeg føler godt nok bare lige for tiden at uanset hvor jeg er, så skal der bare penge op ad lommerne konstant! Nu har jeg kæmpet med den danske regering om at få SU i så længe - hvilket jeg endelig fik, og jeg ovenud lykkelig for det, men nu kan jeg så vende mig mod den amerikanske regering…

Som jeg fortalte om i mit tidligere indlæg fik jeg jo i sidste uge en fantastisk mulighed for en praktik plads ved et tv-show. Martin havde sagt han ville sende en email fredag vdr. et interview, men eftersom jeg ikke hørte fra ham, kunne jeg ikke rigtig finde ud af om jeg skulle rykke ham det, eller bare vente og se hvad der ville ske. Meen jeg ville jo også gerne nå og mødes med ham inden jeg tog et smut til DK. Jeg vidste McCall havde en klasse, så jeg smuttede lige over forbi skolen for at høre ham ad. Uh han er altid så dejligt at rende ind i - altid så sød og positiv :) Men når han mente bare at han havde rigtig travlt og at jeg ikke skulle være i tvivl om noget. Han var sikker på at Martin og jeg ville være et perfekt team og at han ville elske mig.

Derefter smuttede jeg ned til Ben min internationale vejleder for at høre hvordan vi kunne få det hele til at fungere. Han fortalte at jeg ville blive nødt til at skifte min praktik plads ved Lennie Marvin (rekvisit huset) ud med dette i stedet for, så jeg ikke ville overskride de 10 timer. Derudover ville jeg blive nødt til at ansøge om en arbejdstilladelse til når jeg er uddannet, så jeg kunne flytte praktik pladsen over i det system i stedet og på den måde ville jeg godt kunne fortsætte frem til august. Fint nok tænkte jeg, så ansøger jeg da bare om min arbejdstilladelse og bruger den frem til midt august hvor vi jo flytter tilbage til dk. Problemet var dog, at sådan en ansøgning kan tage op til 3 måneder at gå igennem, så dvs at det ikke engang er sikkert den ville være klar til jeg kunne starte til efter jeg er uddannet.

Jeg smuttede derfor tilbage ned til McCall, for at høre ad, om han troede det ville være et problem hvis der evt var et par uger jeg ikke kunne arbejde, eller i hvert fald ikke lovlig vis. Det mente han overhovedet ikke. Så derfor gik jeg tilbage op til min vejleder for at høre hvad jeg så skulle gøre for at få startet den ansøgning. Ganske enkelt, bare lige udfylde en ansøgning, have et billede af mit pas og visa og et pas billede, og når ja så en check på $380! What? Jeg var squ da ikke lige klar over det kostede penge at ansøge om sådan en skide arbejdstilladelse, åh man, det hele gik lige så godt, så det tog da fuldstændig pusten af, oven på en i forvejen travl dag. Det er så fucking typisk at den amerikanske regering skal have penge for at kigge på sådan en ansøgning, et eller andet sted er det jo fair nok. Men seriøst jeg har puttet så mange penge i det skide land ved at betale min uddannelse + jeg nu snart har arbejdet her i to år uden at blive betalt en enkel cent….. Nu ved jeg bare ikke om det virkelig er det værd at betale ca 2,000 kr for at have en arbejdstilladelse i 1.5 måned. Jeg er rimelig sikker på jeg vil få den her praktik plads, McCall var så sikker, men eftersom jeg bare ikke har nogen 100% sikkerhed endnu, synes jeg godt nok den er lidt kritisk. Jeg skal have taget en beslutning om jeg skal sende ansøgningen eller ej inden fredag, så nu er der squ pres på :/ Nogle gode foreslag? Er det 2,000 kr at udleve sådan en fantastisk oplevelse? Det ville selvfølgelig også betyde at jeg kunne arbejde på andre freelance projekter imens og blive betalt for det også.. Hmm! Som altid er livet fuld af store og vigtige beslutninger ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar